23. juni 2009

Turen gik til London

Kæresten og jeg vendte hjem i går aftes efter 3 dage i London. Super spændende by og en hyggelig tur har vi haft. Der var alt for meget at se, og vi nåede slet ikke det hele for der skulle jo også være tid til shopping :oD Men der er helt sikkert grobund for at tage af sted en anden gang, da der stadigvæk ligger en masse spændende oplevelser og venter :o)

Shopping-delen endte med at fylde en hel del, men nu, hvor jeg har afleveret speciale og endda fået job(!) pr. 1. aug. skal der ligesom ny beklædning til, da pænt tøj ikke ligefrem er det der fylder mest i mit klædeskab. Jeg er bare mere en jeans-pige, men med mit nye job, skal der andre boller på suppen. Så jagten er gået ind på pænt tøj - og det lykkedes mig da at få fundet en smule. Og samtidig blev det indkøbt to par sko. Jeg haaaader at shoppe sko, så det var intet mindre end fantatistisk, at det lykkedes at hjembringe hele to par.

Og sidst, men ikke mindst, så blev der selvfølgelig også shoppet bøger... i stor stil. Det vil den opdaterede læseliste, som jeg forhåbentlig får lagt op i dag eller i morgen, også vidne om. Men det er jo altså svært at holde sig i skindet, når der kan købes bøger for 6-8 £ stykket, hvilket er en betydelig besparelse i forhold til Danmark. Dog røg der også lidt dyrere eksemplarer med når nu jeg var i gang, men det var stadigvæk billigt :oD

Alt i alt har det bare været en super hyggelig tur, og jeg er super glad for, at kæresten kom på den idé, at han lige skulle invitere mig til London på sådan en forlænget weekend. Det var bare rigtig dejligt.

Nu venter der lige en lille måneds tid, hvor der skal forberedes speciale forsvar, som foregår d. 15. juli. Herefter tager kæresten og jeg på ferie i halvanden uge. Destinationen er denne gang Italien: Rom i et par dage (vi har der også sidste år, så derfor det relativt korte ophold), og derefter en lille bitte by i Toscana i en uges tid, hvor der bare skal slappes af.
Herefter vender vi snuden hjem af og så går der ellers kun en uges tid, og så starter jeg ellers på job.... Damn, man kommer altså til at lyde voksen af sådan en udmelding... Tænk, at det skulle overgå mig at blive voksen inden jeg blev 25 år ;o)

6 kommentarer:

Sannie sagde ...

Hej Mia

Stort tillykke med jobbet! Glæder mig til at se den opdaterede liste. Du gør min liste længere :)

:) Sannie

janke sagde ...

For en flott bolg du har!! Jeg har lett etter gode danske bokblogger, og er glad for at jeg har funnet din!

Lise sagde ...

Hej Mia,

tillykke med jobbet - hvad mon du skal lave?

Godt at du endelig igen er begyndt at skrive herinde, har skam savnet dig.

God sommer.

Mia sagde ...

Hej Sannie. Tak skal du ha' :o) Den opdaterede liste er lige på trapperne - så må vi håbe der er noget du også synes om ;o)

Mia sagde ...

Janke - Tak skal du ha :o) Du skal være mere end velkommen til at kigge med. Og har du nogen spørgsmål eller noget, så læg endelig en kommentar :o)

Mia sagde ...

Hej Lise

Det er lidt for specifikt til at skrive her, hvad det er jeg skal lave. Men jeg kan godt afsløre, at jeg ikke skal arbejde hos et revisionsfirma, som ellers er det typiske for en cand.merc.aud. Til gengæld skal jeg arbejde med regnskaber. Nærmere end det kan jeg ikke lige komme det ;o)

Jeg skal se om jeg kan blive lidt mere flittig med opdateringerne ;o) Dog frygter jeg lidt, at det kan gå ud over bloggen når først jeg starter på arbejde 1. aug :o)
Men inden da venter der lige en afslapningsferie i Toscana, og der burde blive tid til en del læsning.

God sommer til dig også, Lise :o)