24. februar 2009

F. Scott Fitzgerald - The Curious Case of Benjamin Button

F. Scott Fitzgerald
The Curious Case of Benjamin Button
Fundet her
26 sider
21. feb-22. feb

Jeg blev inspireret til at læse F. Scott Fitzgeralds novelle efter, at kæresten og jeg var i biografen og se Benjamin Button. Filmen var fantastisk - den kan virkelig anbefales - og derfor måtte jeg lige læse novellen som ligger til grund for filmen - eller i hvert fald har fungeret som inspiration for instruktøren.

The Curious Case of Benjamin Button handler om Benjamin Button, der bliver født gammel, men bliver yngre og yngre des flere år han lever. Det lyder ret mystisk, men det er faktisk ret interessant at læse, hvordan omgivelserne reagerer på ham - og hvordan han selv reagerer i forhold til omgivelserne.
Der er tale om en lille kort novelle og den var hurtig læst - der er tale om et fint supplement til filmen, men alt i alt var novellen lidt en skuffelse. Filmen er bare meget bedre - og det er ellers sjældent jeg erklærer det.

Og apropos bøger og film, så har kæresten og jeg også fået set Twilight, der jo er baseret på romanen af samme navn, som Stephenie Meyer har skrevet. Ganske udmærket film, så jeg tror, at bøgerne må på ønskelisten. Mine fordomme siger mig nemlig, at bogen altid er bedre end filmen, så jeg burde have en god læseoplevelse til gode der.

Og endnu mere apropos bøger og film, så er det planen, at jeg meget snart skal have læst Mænd der hader kvinder af Stieg Larsson. Nu kommer filmen jo i biografen om nogle dage, men i dette tilfælde må jeg altså læse bogen før jeg ser filmen, så jeg har lidt travlt. Og så er jeg spændt på om jeg bliver skuffet eller ej - både over bogen fordi den er så hypet, men også om filmen kan leve op til bogen.

6 kommentarer:

Lise sagde ...

Teenageren har også set twillight (er der mon et enkelt l for meget her...) Hun var også ganske imponeret.

Jeg har sagt til manden, at "mænd der hader kvinder" står meget højt på prioriteringslisten den kommende uge. Jeg glæder mig! Hvis blot den er ½ så god som bogen, så er den GOD!

Mia sagde ...

Lise - Ja der har vist sneget sig et l for meget ind :D Men jeg ved jo hvad du mener og det må være det vigtigste :o)

Det er dejligt at læse, at der er noget at glæde sig til med Stieg Larsson. Har set flere skrive, at han vitterligt er meget god, selvom serien er så hypet. Har det nemlig med at lukke lidt af når bøgerne ender med at være så hypede, men nu må den altså læses - dog skal jeg lige læse Den utrolige historie om Kavalier og Clay først. Men den tegner også rigtig god indtil videre, så det tager nok ikke så længe. Så Mænd der hader kvinder filmen må lige vente et par uger endnu nok før jeg har læst bogen.

Anonym sagde ...

Jeg har også fået en novelleopsamling af Fitzgerald hvor Benjamin Button også er inkluderet. Jeg har dog ikke fået den læst endnu.

Jeg har forresten postet en anmeldelse af Max Tivoli på min blog. Den bog skuffer desværre også lidt.

Mia sagde ...

Carsten - Novellen skuffer også lidt, men ja, når den er så kort, så bør man næsten læse den.

Jeg har godt set din anmeldelse af Max Tivoli og det har faktisk gjort, at jeg egentlig ikke er så hooked på at læse den sådan lige nu og her. Og det er måske også godt lige at have en pause fra det når nu jeg lige har læst Fitzgerald og set filmen, der omhandler næsten det samme emne.

Jeg er i øvrigt godt i gang med Kavalier og Clay. Den er god, men skrevet i et ret spøjs, om end ret sigende, sprog. Så alt i alt kan jeg vist godt li' den - nogen gange synes jeg bare der går lidt selvsving i det i forhold til alle de der helte og Houdini og hvad der ellers fortælles om. Jeg har lidt svært ved at se relevansen til hovedhistorien ind imellem. Men jeg er godt underholdt trods alt :o)

Anonym sagde ...

Godt at du kan lide Chabons roman. Jeg elsker jo superhelte, Houdini og den slags, så jeg elsker jo også når Chabon går i selvsving over det :) Men jeg kan sagtens se hvad du mener.

Mia sagde ...

Carsten - Ja okay, det må lige give en ekstra dimension til bogen, at superhelte bare lige er dig :oD Jeg er omkring s. 400 nu - og jeg er stadig godt underholdt, selvom jeg stadigvæk mener der ind imellem går lidt for meget selvsving i den ;o)