29. november 2008

Opdatering

Så er det vist på tide med en lille opdatering på bloggen - og i det hele taget på en opdatering om Bogormen :o)

Tiden render stærkt - og der bliver ikke tid til den store skønlitterære læsning i øjeblikket. Helt i stå er jeg dog ikke gået, men der er bare andet og mere vigtig læsning, som jeg primært bruger tiden på. Jeg er jo efterhånden ved kun at mangle et enkelt semester af mit studie, så i foråret bliver jeg sådan helt officielt specialeskrivende, og det kræver jo en masse forberedelse i form af emne udvælgelse og en masse tanker i det hele taget omkring, hvad specialeprocessen skal bringe mig, men bestemt også endnu mere, hvad fremtiden skal bringe, og hvor jeg kommer til at være rent arbejdsmæssigt.

Og generelt så har livet bragt mig vidt omkring de seneste ti måneders tid - og der er sket rigtig meget. Min eks-kæreste og jeg, som var sammen i fem år, gik fra hinanden pga. et forhold, der var endt ud i at være et venskab. Og jeg er nu videre i et andet dejligt forhold, som har bragt mig til København, sådan rent bopælsmæssigt, og jeg er så faktisk yderligere flyttet en gang sammen med min kæreste, således at vi nu bor i Lyngby. Vi har fået en skøn lejlighed, hvor der dog stadigvæk er lidt flytterod, men jeg elsker faktisk at være her i Danmarks hovedstad, eller i hvert fald tæt på, og i det pulserende liv, som foregår herovre. Til gengæld kan jeg også mærke, at jeg nu virkelig trænger til ro, og til at have en fast base. Og det kan jeg få her, hvor kæresten og jeg bor nu - i den nye, dejlige lejlighed, som er VORES!
Det har dog også betydet store omvæltninger personligt og krævet tilpasning, men samtidig er jeg modnet og har udviklet mig meget på den korte tid. Jeg er tilfreds med de valg jeg har taget, selvom de har medført lidt knubs og en masse omvæltninger. Men det har været sundt, og jeg føler det har været godt for mig personligt. Jeg nyder hvert et sekund, og så prøver jeg virkelig at huske på at leve i nu'et.

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det lyder da rigtig godt det hele. Til lykke med ny kæreste og ny lejlighed. Nogen gange skal vi igennem nogle store omvæltninger, men når enden er god er alting jo godt! :D

Mia sagde ...

Tak Jens :o) Og ja, nogen gange kræves der nogle omvæltninger, men så længe det ender godt, så er det dejligt. Og det har det heldigvis gjort i det her tilfælde :o)

Anonym sagde ...

Håber at du finder al den ro du behøver ... pøj pøj med afslutning på sidste semester ... og tag tyren ved hornene og få fyret specialet afsted.

Mia sagde ...

Fru Green - Tak skal du ha' :o) Roen er allerede begyndt at indfinde sig, så det skal nok komme er jeg sikker på. Jeg føler det her er det rette, og at min base er her og det synes jeg er en rigtig god start.

Ja, nu skal det speciale dælme fyres af. Stort tillykke til dig med at dit er overstået, og så endda med en rigtig flot karakter. Flot! Og stort tillykke endnu en gang.

Anonym sagde ...

Det er lige så jeg sidder med tåre i øjnene. Længe siden jeg har læst så personlig skrivelse fra dig. Længe siden jeg har følt mig så tæt på dig, og så rammer det mig hvor meget jeg savner dig <3

Unknown sagde ...

Håber det kommer til at gå rigtigt godt med ham kæresten, han lyder som en rigtig fin fyr :-)

Krams Dubster ^_^

Mia sagde ...

Lene - Trængte til at få det ud og skrive lidt om hvad der rører sig her hos mig, fordi der er sket så meget. Og du rammer mig for jeg savner også dig <3

Mia sagde ...

Mark - Haha du er dejlig er du ;o) Han er nemlig en rigtig fin fyr og jeg er sikker på det nok skal gå rigtig godt. Du kan i hvert fald gøre dit til det :oD

Krams!

Lise sagde ...

Aha... nu forstår jeg så bedre, hvorfor der har været så stille her på bloggen, har faktisk savnet dig.

held og lykke med den nye kæreste og lejlighed. Hvor er det dejligt at læse.

Mia sagde ...

Tak Lise :o) Men ja, det har lige gjort at bloggen har været nedprioriteret lidt, men nu i år er jeg forhåbentligt tilbage for fuld styrke. Der er så meget jeg gerne vil læse. Men på den anden side venter der et speciale og derefter arbejdsmarkedet, så 2009 bliver nok alligevel et travlt år, som måske ikke efterlader så meget tid til læsning. Det må tiden ligesom vise for ind imellem skal der jo selvfølgelig slappes af - og det er jo ret nærliggende at gøre med en bog :oD