24. oktober 2008

Cormac McCarthy - The Road

Cormac McCarthy
The Road
Picador
307 sider
14. okt.-20. okt.

Manden og drengen, far og søn, er de meget centrale hovedpersoner i denne roman. Hvad de hedder får vi aldrig at vide - de er bare manden og drengen. Manden og drengen kæmper for at overleve i en verden, der gik under for ti år siden. Det er en daglig kamp at finde mad, og dermed også en daglig kamp for overlevelse.
Manden og drengen er på vej mod kysten, hvor de tror, der er håb for dem. Men som læser kan man alligevel ikke lade være at sidde og tro, at de er på vej mod mere håbløshed og endnu mere kamp for overlevelse.
Det lykkedes de to ind imellem at finde lidt dåsemad, som stadigvæk kan spises, men ellers så sulter de og prøver at komme videre på deres vej til kysten. Samtidig gælder det dog om at undgå de få andre mennesker, som er tilbage i verden - det er efterhånden blevet alles kamp mod alle og man er sig selv nærmest. Kampen om maden og overlevelse er hård og brutal. Og efterhånden som romanen skrider fremad kan man ikke undgå at føle med drengen, hvis far er begyndt at få nogle voldsomme hosteanfald, hvor han hoster blod op, og man aner, hvilken vej det går med ham.

Der sker ikke de store og vilde ting i McCarthys roman, men måden han skriver på er helt fabelagtig. Han siger meget med få ord, og man kan virkelig mærke stemningen i romanen, og den håbløshed, der efterhånden præger drengen og manden.
Der er vist kun få ord mere at sige til McCarthys roman: Virkelig barsk roman. Men virkelig god roman. Læs den!

4 kommentarer:

Lise sagde ...

Hmmm den er lige skrevet på "ønskesedlen" på biblioteket.

Jeg har tagget dig på min blog - http://lisens-liv.blogspot.com/2008/10/quirky-ting-om-mig.html

God weekend.

Mia sagde ...

Lise - Det forstår jeg godt :o) Det er altså også en god læseoplevelse.

Jeg ser lige på det med tagningen når der igen er tid - er lige midt i en flytning :o)

Tak - håber du havde en god weekend.

Anonym sagde ...

Jeg er helt enig. Det er en fantastisk bog. Og jeg har også tagget dig!

God fornøjelse med flytningen!

Mia sagde ...

Jens - Det var bl.a. din blog der inspirerede mig til at læse den. Og da jeg så faldt over den på tilbud i Arnold Busck så gjaldt det bare om at slå til ;o)

Tak tak :o)

Jeg kigger på tagningen senere