24. september 2008

Richard Dawkins - The Ancestor's Tale

Richard Dawkins
The Ancestor's Tale - A Pilgrimage to the Dawn of Life
Phoenix
629 sider
21. aug-23. sep

Yderst interessant fremstilling Dawkins her har skrevet. Han tager udgangspunkt i mennesket, og igennem bogen går han tilbage i tiden for at finde vores forfædre. Hver forfader fortæller sin egen historie efterhånden som vi går tilbage i tiden, og hele processen omkring, hvordan livet har udfoldet sig på jorden bliver kortlagt. I hver fortælling fra forfædrene kortlægges nye egenskaber, som blev udviklet på det pågældende stadie, så der er egentlig tale om en baglæns udviklingshistorie.

Det gælder om at holde tungen lige i munden ind imellem, idet der forekommer nogle ret svære passager. Men Dawkins har helt klart en force her - han er virkelig god til at forklare tingene, og han bruger ikke bare avancerede ord for derefter at antage at almindelig menigmand ved hvad det betyder. Nej, de bliver grundigt forklaret, så man i hvert fald har forstået den overfladiske betydning af begrebet.
Visse steder savner jeg lidt mere dybde i hver forfaders fortælling - det kan nogen gange godt blive lidt overfladisk - men samtidig er det egentlig okay, at bogen ikke er længere. Jeg var lige ved at gå kold til sidst, men kæmpede mig dog igennem og fik det hele læst.
Alt i alt en spændende fortælling om menneskes forfædre og om livets udvikling her på jorden.

Ingen kommentarer: