26. september 2008

Paul Auster - New York trilogien

Paul Auster
New York trilogien (By af glas, Genfærd, Det aflåste værelse)
Forlaget Per Kofod
431 sider
22. sep-26. sep

Handlingen i trologien er følgende:
By af glas: Daniel Quinn er en forfatter, som skriver kriminalromaner. En dag ringer en desperat person ham op, og det viser sig, at han har fået forkert nummer, idet han tror, at han har fået fat i en privatdetektiv. Men Quinn går med på den, og han er dermed pludselig blevet privatdetektiv. Opgaven udvikler sig dog, og får store konsekvenser for Quinn, da den person han er blevet sat til at overvåge forsvinder, og dermed får Quinn til at gå i opløsning.

Genfærd: Her hedder alle personerne noget med farve, fx Blue, Black, Brown, White osv. Mr. Blue er privatdetektiv og oplært af Mr. Brown. Mr. Blue bliver af Mr. White sat til at overvåge Mr. Black, og det er noget af den kedeligste overvågningsopgave Mr. Blue nogensinde har haft. Han har masser af tid til at sidde og spekulere, og fremkomme med teorier omkring, hvad det egentlig er Mr. Black sidder og skriver. Og efterhånden bliver de tre personer, Blue, Black og White viklet ind i hinanden, så de ikke kan leve uden hinanden. Og sandheden omkring, hvem det egentlig er, der overvåger hvem, viser sig at udvikle sig i en helt anden retning end først antaget.

Det aflåste værelse: Fanshawe forsvinder sporløst, og hans hustru Sophie kontakter bogens jeg-fortæller, der er barndomsven med Fanshawe, og overdrager ham en mængde manuskripter som Fanshawe har skrevet. Jeg-fortælleren får følelser for Sophie, men indvilliger i, at kigge manuskripterne igennem, for at se om de har potentiale til udgivelse. Det har de, og jeg-fortælleren får sat udgivelsen i gang. Men efterhånden som historien udvikler sig starter jeg-fortælleren en intens jagt på Fanshawe, selvom han egentlig er blevet det forbudt af Fanshawe selv, men de to barndomsvenners skæbner bliver viklet ind i hinanden, og den ene ender med at måtte lade livet for at den anden kan leve videre.

Jeg er virkelig splittet her, og jeg har faktisk svært ved at finde ud af, hvad jeg mener om Austers trilogi.
Der er ikke tale om en trilogi i den gængse forstand, idet de tre bøger ikke hænger sammen på traditionel vis. Og så alligevel - til sidst ender de med at være flettet i hinanden, men alligevel er der ikke den store sammenhæng. Lidt kryptisk og lidt svært at forklare - specielt fordi jeg har lidt løse ender og har svært ved at få det hele til at hænge sammen og gå op i en højere enhed, selvom jeg kan mærke, at denne højere enhed ligesom ligger og gemmer sig. Jeg tror det er en af de bøger, som lige skal bundfælde sig lidt, og så kan den godt tåle en genlæsning for lige at få de sidste detaljer til at falde på plads.
Umiddelbart en anbefaling herfra - historierne var i hvert fald slet ikke så indviklede som jeg umiddelbart fik indtrykket af ved at læse andres meninger om bogen.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg synes New York-trilogien er enormt god. Men jeg tror den er meget svær at skrive om, fordi der er så mange forskellige lag i romanen.

Mia sagde ...

Jens - Du har nok ret i, at det er alle de forskellige lag i romanen, som gør, at det er svært at skrive noget meningsfuldt, hvor man samtidig får alle lagene til at træde frem for den som læser omtalen, men som ikke har læst bogen.

Anonym sagde ...

Da bøgerne udkom, var jeg meget grebet af dem. Det var mens jeg skrev speciale, og det var da postmodernismen var på sit højeste, så alt der var mange lag i var bare fedt. Det var en bølge, man red på.
Nu har jeg genlæst dem, og oplevede det knap så stærkt. Kan bedre lide nogle af Austers senere ting.

MIE sagde ...

Hejsa.
Jeg ville høre om nogen kunne hjælpe mig med en ting.
Jeg har netop læst City of Glass, og undrer mig over hvem jeg-personen er på de sidste to sider. Vedkommende er netop vendt hjem fra Afrika og er venner med Paul Auster.
Håber på et svar, for jeg er godt nok lidt forvirret.

Dorte H sagde ...

Jeg forstår godt din blandede reaktion. Jeg læste trilogien, fordi jeg er engelsklærer, og jeg har med stor succes brugt afsnit fra "City of Glass" som eksamenstekster, og denne første del synes jeg er fantastisk spændende både som lærer og alm bogelsker, men de to andre dele siger mig ikke nær så meget.