21. juli 2008

Sanne Munk Jensen - En dag skinner solen også på en hunds røv

Sanne Munk Jensen
En dag skinner solen også på en hunds røv
Gyldendal
248 sider
13. juli-14. juli

En dag skinner solen også på en hunds røv handler om Almas barndom og ungdom og om hendes liv, som det er her og nu. Bogen er bygget op over en 8 dages periode, hvori Alma i tilbageblik fortæller om barndommen og ungdommen. Almas liv er ikke ligefrem stille og roligt - der er nogle seriøse familieissues og nogle ret alternative forhold til vennerne. Der er gang i bogen fra første til sidste side, og slutningen er ret overraskende.

Den er hurtig og letlæst, men den er skrevet med en god portion humor og med bid i teksten - Alma må i hvert fald siges at være en flabet fortæller. Man bliver revet med af stemningen i romanen, og slutningen, der er både trist, men samtidig opløftende er ret overraskende. Bestemt en anbefalelsesværdig bog til sommerferielæsningen - fx til strandturen eller bare til en dag på langs på sofaen :o)

2 kommentarer:

Hanne sagde ...

Det er bare sådan en pissefed titel! :) Står stadig i kø til den på biblioteket..

Mia sagde ...

Hanne - Jep det er det faktisk. Og den giver fin mening når man har læst bogen. Umiddelbart synes jeg den virkede mærkelig, da jeg læste bag på bogen om handlingen. Men nu hvor jeg først har læst bogen, så giver den fin mening, og titlen kan ikke rigtig være anderledes :o)