4. februar 2008

Nyt semester

1. semester på min kandidatuddannelse er overstået, og jeg har allerede startet nedtællingen til jeg er færdig, og skal ud i det dersens erhvervsliv. Lige nu ser det dog lidt farligt ud, men sådan er det vist bare, når man har været indenfor de beskyttende vægge i uddannelsessystemet i efterhånden ret mange år. Og alligevel så er der jo lige en hel del ting der skal overstås før virkeligheden kalder.

1. semester er gået bedre end forventet, og den skriftlige og de to mundtlige eksamner er mere end bestået, hvilket var mere end jeg havde turdet håbe på fra starten af. Så alt i alt kan jeg vist kun være tilfreds med dette semester.

Onsdag starter 2. semester så, og jeg ser egentlig frem til at komme i gang, selvom selvdisciplinen i forbindelse med læsningen, da vist lige skal genfindes. Den er kommet lidt langt væk de sidste 14 dages tid, og det kan dælme godt mærkes nu :os Og så synes jeg lige pensum mængden endnu engang har fået et hak opad, hvilket ikke gør det bedre - det virker allerede nu lidt uoverskueligt.

Nedtællingen siger, at der pt. er 5 eksamner til virkeligheden kalder plus der selvfølgelig lige er et speciale som skal skrives... Og det ser jeg ikke just frem til. Men men men - mange andre før mig er kommet igennem det, så det skal jeg selvfølgelig nok også :o)
Det er alligevel bare lidt vildt at tænke over, at der er 1½ år, og så er jeg færdig... så kan jeg forhåbentligt bære titlen cand.merc.aud og ikke kun stud.merc.aud ;o)

Lidt tanker og sludder for en sladder på en aften, hvor jeg vist hellere må finde min seng, så jeg kan komme op i ordentlig tid i morgen, og få læst :o)

Godnat! :o)

5 kommentarer:

Stine sagde ...

Du har lige beskrevet mine tanker så fint. Jeg er også lige blevet færdig med 1. semester af kandidaten :) I næste uge starter det nye semester, men der er jeg på skiferie. Heldigvis tager min skrivemakker noter til mig, dejligt sådan at have en til det :)

Nu må jeg hellere finde i seng, vækkeuret ringer kl. 6 i morgen tidlig, suk og støn!

Jean sagde ...

Du er nået så langt, mon ikke også du og jeg skal klare det sidste 1½ år.

Mia sagde ...

Stine - Her er kæresten også på skiferie i næste uge, men jeg har valgt at blive hjemme pga. uni og mit knæ. Og nu viser det sig så at jeg ikke har nogle timer alligevel. Haha. Det er bare typisk.
Men rart at høre, der er andre som tmler med de samme tanker omkring det hele.

Uha - her ringer vækkeuret også kl. 6 i morgen. Jeg ser ikke frem til det ;o)

Jean - Selvfølgelig skal jeg nok klare det sidste 1½ år også :o) Man kan bare ikke undgå at tænke på at virkeligheden (erhvervslivet) ligger lige om hjørnet, men at der på sin vis er laaang tid til endnu

Stine sagde ...

Det er rigtig dejligt at opleve at andre tumler med de samme tanker som en selv :)

Mia sagde ...

Stine - Det synes jeg også det er.