19. januar 2008

Carsten Jensen - Sidste rejse


Carsten Jensen
Sidste rejse
Gyldendal
324 sider
13. jan-19. jan

Sidste rejse handler om maleren Carl Rasmussen fra Marstal, som i 1893 begiver sig ud på en rejse til Grønland, om bord på briggen Peru. Målet med rejsen er, at Carl Rasmussen vil genfinde sin ungdoms inspiration, men det skal snart vise sig, at det ikke er helt så ligetil som ventet.
Igennem historien om Carl Rasmussens rejse på Grønland får vi i tilbageblik fortalt hans livshistorie, og hvad der ligger til grund for de valg han har taget i løbet af sit liv.
Har man læst Vi, de druknede, vil man kunne se flere ligheder i persongalleriet fra Ærø. Bl.a. er Albert, Laurids' støvler samt lærer Isagers kone personer, som er en del af Carl Rasmussens barndom på Ærø.
Sammenfletningen mellem de to bøger er interessant, selvom de to bøger på sin vis er ret forskellige, hvad fortællingen angår.
Umiddelbart er Sidste rejse ganske udmærket, men jeg er ikke nær så begejstret for den, som jeg var for Vi, de druknede. Jeg synes bare ikke jeg helt konkret kan sætte en finger på, hvad det er der gør, at Sidste Rejse ikke er helt så interessant, som den tidligere roman om Marstal og byens indbyggere.

2 kommentarer:

Lotten sagde ...

Jeg har læst ret meget af Carsten Jensen, (og ejer endnu flere bøger af ham - bl.a. mangler jeg at læse Forsømmelsernes bog og Livet i Camp Eden) ikke bare de berømte rejsebøger, men også noget af hans tidligere, bl.a. hans rigtig gode År To og Tre, og som ærøbo kunne jeg jo ikke komme udenom Vi, de druknede. Jeg syntes, det var en udmærket bog, især fordi jeg kender så mange af sted- og slægtsnavnene, der optræder deri.
Men jeg må indrømme, at efter den sønderlemmende kritik (bl.a. i weekendavisen) af Sidste Rejse, har jeg besluttet, at jeg vil nøjes med at låne den på biblioteket en dag, hvor jeg ikke har noget mere interessant ventende i min to read-bunke ;-)

Mia sagde ...

Lotten - Jeg har også læst Livet i Camp Eden, og År To og Tre. Rejsebøgerne har jeg dog ikke kunnet kæmpe mig igennem selvom jeg har prøvet et par gange.
Specielt År To og Tre synes jeg dog er en virkelig god lille bog.

Jeg kan sagtens forestille mig det må være ekstra specielt at læse Vi, de druknede når man kender mange af sted- og slægtsnavnene. Det tilføjer unægteligt lige en anden dimension til historien.

Mht. Sidste rejse så tror jeg såmænd du gør ret i, at vente med at læse den til must read bunken er ved at være tom og du mangler lidt underholdning. Sidste rejse er i hvert fald ikke en jeg vender tilbage til, hvorimod jeg godt kunne finde på at læse Vi de druknede endnu en gang senere :o)