12. oktober 2007

Yann Martel - Pi's liv

Pi's liv blev belønnet med Booker Prisen i 2002, og jeg har set mange rose romanen til skyerne. Nu var det på tide jeg selv fik den læst, men jeg er bestemt ikke så imponeret som mange andre har givet mig indtrykket, at de var.

Pi's liv handler om drengen Piscine Monitor Patel, hvis far er direktør i en zoologisk have i Indien. Pi er både praktiserende muslim, hindu og kristen, og i starten af romanen fortæller Pi om sin barndom og sine oplevelser som troende. På grund af politiske uroligheder må familien forlade landet, og den zoologiske have må afvikles. Mange af dyrene bliver solgt til zoologiske haver i USA, og disse dyr fragtes således med et fragtskib til Canada, hvor også Pi og familien er med. Desværre går skibet ned i Stillehavet efter kun få dages sejlads, og det er kun Pi og et fåtal af dyrene som kommer over i en redningsbåd. Sammen med Pi på redningsbåden er en hyæne, en orangutang ved navn Orange Juice, en zebra med et brækket ben, og en bengalsk tiger på omkring 225 kg ved navn Richard Parker. Ombord i redningsbåden udspiller der sig en overlevelseskamp af dimensioner, og efter over 7 måneder på havet driver båden i land på Mexicos kyst. Pi bliver opsøgt af nogle repræsentater fra det japanske transportministerium, der vil forhøre sig om forliset af fragtskibet, og Pi fortæller den historie man som læser lige har læst. Japanerne reagerer med skepsis, og Pi fortæller dem en alternativ version, hvorefter han forhører sig om, hvilken en af fortællingerne de finder bedst. Japanerne må jo så lægge skepsisen på hylden og indrømme, at den første fortælling er den smukkeste.

I starten af romanen, da vi hører om Pi's liv i Indien, bliver der fortalt en del om kristendom, hinduisme og islam, men det anvendes ikke senere i romanen, da Pi sidder i redningsbåden, og derfor forstår jeg ikke, hvorfor der er medtaget så meget af det.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg overordnet synes om Pi's liv, men jeg er ikke imponeret. Det er en udmærket fortælling, og jeg var bestemt også fint underholdt, men jeg tror bare der er for meget i romanen, der skal læses mellem linierne.
Alt i alt en udmærket fortælling, men jeg var ikke gået glip af meget ved ikke at læse den.

7 kommentarer:

Kola sagde ...

"jeg tror bare der er for meget i romanen, der skal læses mellem linierne."

Vil du ikke uddybe, hvad du mener med det, og hvordan i alverden det kan være negativt at skulle drage en mening ud mellem linierne?

Mia sagde ...

Kola - Meget af det som man kan læse om romanen på nettet er altså ikke noget jeg kan læse ud af den bog jeg har læst. Det er noget som der er læst mellem linierne, og som så er tolket frem. Og det er det jeg mener med, at der er for meget i romanen, der skal læses mellem linierne.

Jeg synes som sådan heller ikke jeg giver udtryk for i min bogomtale, at det er negativt at skulle drage en mening ud mellem linierne, men i tilfældet med Pi's liv synes jeg der bliver draget for meget mening ud mellem linierne, som jeg slet ikke synes romanen kan tillæggesl For mit vedkommende synes jeg bestemt ikke bogen gav mig så meget som jeg har set mange skrive. Blandt andet står der direkte på bogen, at det er en bog som får dig til at tro på Gud, og det synes jeg måske nok lige er at tillægge bogen for meget pondus.

kola sagde ...

Mig generede det lidt, at man hører hans alternative historie til sidst - og det irriterer mig grænseløst, at man får politimandens bemærkning om, at de to historier er ens.

Hele romanen igennem sidder man (jeg) jo selv og gætter på betydningen af historien. Jeg opfattede dyrene som symboler for forskellige ting, og var også inde over en historie som den, han fortæller om den franske kok (naturligvis uden de helt præcise detaljer). Til sidst kommer han så med en forklaring, hvor man får alt det at vide, som man egentlig gerne ville beholde for sig selv som den mening man gav historien. Og så skal de også lige understrege, hvordan de to historier passer sammen i stedet for at lade mig selv se det. Jeg vil ikke have den fortalt.

Der er selvfølgelig stadig mange andre betydninger at forholde sig til, men det irriterede i hvert fald mig, at jeg forestiller mig historien som et symbol på noget andet, og han så til sidst siger, at det er den sådan set også. Det er unødvendigt, men inviterer dog til at springe den tolkning over og gå videre til en anden (dybere?), som forfatteren i virkeligheden vil fremmane.

Den siger dog - om ikke andet - noget om kunstnere og historier, og det er selvfølgelig fint nok, igen udpenslet med hans opfordring til at tro på den utrolige.

Mia sagde ...

kola - Jeg giver dig ret i din mening omkring, at der måske udpindes lidt for mange detaljer i bogen ved, at Pi fortæller den alternative historie sidst i bogen. Men som du selv er inde på tror jeg det har noget at gøre med, at forfatteren vil have os til at tænke udover det, sådan at der forekommer en endnu dybere mening end det som hovedhistorien og den "parallelle" historie om Pi symboliserer. Det lykkedes så bare ikke for mig at finde den endnu dybere mening, men det kan være det sker en dag, hvis jeg nogensinde genlæser Pi's liv.

NILLE sagde ...

Hej Mia!

Glad for din kommentar - jeg var virkelig heller ikke imponeret, og troede at det bare var mig, der var dum. Som du jo læste i min anmeldelse.

Jeg synes, at der er alt alt for meget overfortolkning omkring denne bog. Mange ting - som gennemgangen af de forskellige religioner - bliver aldrig nævnt senere. Det er nærmest som om, at de 3 dele er uafhængige historier... ja, jeg så i hvert fald ikke alle de symboler som så mange har henvist til!

Mit verdenssyn eller religion eller andet blev i hvert fald ikke rystet i sin grundvold. Jeg ved ikke, om han har ambitioner om en ny Den Lille Prins eller Alkymisten - men så er det mislykkedes.

Jeg har efterfølgende læst, at han oven i købet har indrømmet at lade sig inspirere af en bog af Moacyr Scliar, som hedder Max and the cats. Den handler om en ung mand i en båd med en jaguar.....

Mia sagde ...

Hej Nille :o)

Jeg er helt enig med dig i det hele du har skrevet.

Der er for meget overfortolkning, og jeg undrede mig også over de religiøse beskrivelser, som så slet ikke nævnes senere.
Det ender nærmest ud i 3 uafhængige historier, og nej, jeg så heller ikke alle de symboler på det ene og det andet. Men jeg har så aldrig været sådan en der er god til at læse en masse mellem linierne.

Jeg har også godt læst, at han har fået inspiration fra en anden bog, så det er altså et eller andet sted imponerende, at bogen kan få så meget ros synes jeg.

Men det ser da ud som om vi i hvert fald godt kan blive enige om hvad vi synes om Pi's liv ;o)

Je m'appelle Erik Vinzent Arn Lawrence Linow sagde ...

Hej Mia

Jeg har læst alle indlæggene om Pi bogen. Jeg har på min blog (tak for link-ningen) efterlyst nogle gode ideer til indiske romaner, fordi jeg skal dertil sidst på året (10). Pi's liv tror jeg nok jeg hermed vælger at være fritaget for at læse! - Det kan man jo også bruge bogblogs til.

Godt med dine mange links på siden, jeg vil gå lidt på opdagelse videre ud i blog-bog-verdenen.

Erik