Kim Blæsbjerg - Rådhusklatreren

William Lundstrøm bliver født i 1970, og han vokser op på Vesterbro i København. Han er dybt fascineret af alt amerikansk, fordi hans mor, Mie, for første gang mærkede liv i maven den dag, da den første månelanding fandt sted.
I Rådhusklatreren fortæller William om sin egen og familiens historie. Den begynder i 1918, hvor Williams oldemor dør af den spanske syge, og William fortæller, hvad dette afstedkommer. Oldefar, Emmanuel, bliver familiens første rådhusklatrer, men William fortæller også om Blegdammens Rose, nedrivningen af Byggeren og general Franco.
Fokus i bogen er opvækstårene for William, lillesøsteren Nadja og efternøleren Frank. Faren er tømrer, men næsten al hans fritid går med at være opfinder. Moren er sygeplejerske, og hun er det mere faste og stabile holdepunkt i de tre søskendes liv. Omkring familien her står bedsteforældre og oldeforældre perifært, men de har bestemt også en vigtig rolle i fortællingen om familien Lundstrøm. Familiens synder og glæder optrevles og man kan næsten ikke vente på, at den næste afsløring kommer. Og der er nok at tage fat på at afsløre om familien Lundstrøm; man kommer i kontakt med både krigsforbrydelser, mord og voldtægt, men fortielser, utroskab og løgne er også en vigtig del af fortællingen om familien Lundstrøm.

Slægtfortællingen er sprudlende, og den er meget kalejdoskopisk opbygget. Det fungerer godt, men jeg savnede alligevel lidt kronologien, fordi der nogen gange springes ret meget mellem fortid og nutid. Blæsbjerg formår virkelig at få inddraget samtiden i romanen, og det er med til at have slægtsromanen til et endnu højere niveau.

Rådhusklatreren er et must read. Det er en af de allerbedste slægtsromaner jeg har læst i flere år. Der er tale om en virkelig fængslende og sprudlende roman, som kan sammenlignes med Morten Ramslands Hundehoved; forskellen er bare, at sproget i Rådhusklatreren er bedre end hos Ramsland.