Det her bliver vist en af de mere underlige bogomtaler jeg har lavet her på bloggen. Falling man er egentlig udmærket, men der er bare ikke den helt store sammenhæng i begivenhederne.Rammen for romanen er Lianne og Keith og deres parforhold. Keith var i et af tårnene i New York den 11. september 2001, men han slap levende ud, og det ligger gennem hele romanen i periferien af alle samtalerne og begivenhederne.
Bogen er sammensat af forskellige beskrivelser af Keith, Lianne og Justins oplevelser i tiden efter angrebet.
Keith opsøger Lianne, og sønnen Justin efter at han er sluppet levende ud af tårnet, men samtidig er det det, at han er sluppet levende ud af tårnet, som trigger, at han indleder en affære med en kvinde, der ligesom han selv, slap ud af tårnet i live.
Imens de voksne forsøger at få livet til at gå videre kigger Justin og hans venner i smug op i himlen for at se efter Bill Lawton, det vil sige Bin Laden.
Lianne støder flere gange på kunsteren Falling man, der hænger ud fra bl.a. broer og togbaner, på den måde, som vi har set det på det berømte billede fra dengang, hvor desperate folk sprang ud fra tårnene, og
Keith gør alt hvad han kan for at undgå at støde på den eneste af hans overlevende poker makkere.
Nogle gange i løbet af bogen skifter synsvinklen, således at vi følger en ung muslim, der hjælper med at forberede og gennemføre terrorangrebet.
Jeg læste bogen, fordi jeg læste om den her, men jeg er ikke lige så imponeret som Cyclone Bill er det. Falling man er udmærket, men jeg synes der er for lidt sammenhæng i det hele. Jeg synes sammenhængen var mere fremtrædende, da jeg læste bogen, men nu hvor jeg skal skrive en bogomtale af den, synes jeg bare jeg har fået beskrevet en masse fragmenter uden den helt store sammenhæng, og det er også den følelse jeg sidder tilbage med efter at have læst den: Den var udmærket, men jeg mangler alligevel den store gyldne sammenhæng, selvom det jo på forunderlig vis alligevel hænger sammen.
Læs den, hvis du synes bogomtalen lyder god, og ellers lad være. Jeg vil ikke umiddelbart anbefale den.
2 kommentarer:
Mia,
Jeg var lige ved at købe den. Mest fordi Don DeLillo er kendt for sine fantastiske bøger - men uden at have læst omtalen.
Nu må jeg lige undersøge nærmere tror jeg! Mange gange er indtrykket når man lige har tænkt længere mere troværdigt end midt i læseperioden... så din fornemmelse lyder rigtig.
God anmeldelse du skriver i hvert fald.
Jeg har faktisk aldrig læst andet af Don DeLillo, men det kan være det er en fejl ;o)
Jeg er helt enig med dig i, at det er indtrykket efter læsningen som plejer at være det mest troværdige. Når man så længere ude i fremtiden skal tænke tilbage på det man har læst, så synes jeg godt nok tit der er mange jeg har glemt meget af handlingen i, selvom jeg dengang jeg skrev bogomtalen synes den var rigtig god. Mens andre dem husker man bare altid.
Tak for ros :o)
Send en kommentar