Günter Grass - Når løget skrælles

I Når løget skrælles fortæller Gunter Grass' om sine erindringer fra de tidlige drengeår, hvor krigen var en stor del af hans liv, og frem til 1959, hvor han bryder igennem som romanforfatter med Bliktrommen.
Erindringerne bliver fortalt i en vekslen mellem fortid og nutid, en klarhed og en tvivl, fordi nogle begivenheder erindres ned i mindste detalje, mens andre ting kun fremstår uklart.
Grass fortæller om sig selv, da han var en læseglad 12-årig, der drømte om at blive en del af Tysklands ubådflåde, og Grass' fortæller om sin tid i Waffen SS, om sine oplevelser under 2. verdenskrig, hvor han allerede som 17-årig endte med en granatsplint i skulderen. Grass forsøger ikke at bortforklare noget, men han påtager sig medansvaret for, hvorfor han ikke stillede nogle flere spørgsmål, og var lidt mere kritisk overfor det hele, for eksempel dengang, da hans Onkel Franz blev skudt af tyskerne, og alle tav.

Flere gange igennem bogen diskuterer Grass med sig selv, om det nu var sådan eller om det var sådan begivenhederne skete. De detaljer, følelser og tanker som man burde huske fra skelsættende øjeblikket fremstår ikke så klart i erindringen som man forestiller sig, hvilket Grass udmærket beskriver: "Når løget hakkes skæl for skæl, driver det tårer frem, som slører blikket." (s. 254).

Grass skriver på en anderledes måde end noget jeg tidligere har læst. Sproget er meget berigende, og han skriver virkelig godt. Men det krævede, at jeg kom godt ind i romanen før læsningen gled naturligt. På de første 50-60 sider måtte jeg mange gange læse nogle sætninger flere gange for at få den rette mening frem, men efterhånden som læsningen skred frem vænnede jeg mig til hans formuleringer, og herefter gled læsningen fint fremad.

Det er en rigtig god erindringsbog Grass her har skrevet, og det er en rigtig god måde, den er bygget op på, med en blanding af fortid og nutid, hvor fortidige begivenheder kædes sammen med nuværende begivenheder. For eksempel fortæller Grass om skolekammeraten, Heinrich, og i forlængelse herfra, får vi fortalt om Grass' møde med skolekammeraten halvtreds år efter, at de sidst sås.
Der er igennem hele erindringsromanen utallige henviser til de forskellige værker Grass' har skrevet, og det gjorde, at jeg fik lyst til at læse nogle flere af de romaner, han har skrevet.