Kvinden flytter ind er Erlend Loes debutroman, men den er først udkommet på dansk i år. Overordnet er der tale om en historie om en mand og en kvinde. Og om at vide sig sikker på om man er forelsket, som der står på bagsiden af bogen.
Fortælleren får en dag besøg af en kvinde, Marianne, som tilfældigt ringer på hans dør. Det udarter sig til, at hun kommer forbi oftere og oftere, og til sidst flytter hun ind med tolv flyttekasser og en cremefarvet kommode. Fortælleren begynder herefter at tage i svømmehallen, da han mener det er det fornuftigte at gøre, så han får lidt tid for sig selv. Fortælleren og Marianne tager en tur rundt i Europa, men da de vender hjem igen forelsker Marianne sig i en anden. Først her går det op for fortælleren, at han rent faktisk er forelsket i hende, men han prøver at glemme hende. En dag dukker Marianne dog op igen, og de falder tilbage i næsten den samme rille som før Marianne forelskede sig i en anden.
Kvinden flytter ind er som Erlend Loes andre romaner præget af naivitet, men det er ikke så "slemt" som i bl.a. Naiv.Super og Doppler. Som de andre romaner, så er Kvinden flytter ind også letlæst, og den tager ikke meget længere end en aftens tid :o)
Det her er en af de bedste romaner af dem jeg har læst af Erlend Loe. Og jeg har netop i dette øjeblikket reserveret Fakta om Finland, så jeg kan få læst den sidste af Erlend Loes romaner som er udkommet på dansk.
Alt i alt kan Kvinden flytter ind godt anbefales, specielt hvis man er Loe-fan i forvejen.
18. juni 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar