1. juni 2007

1 down, 2 to go

Så er første eksamen i denne eksamensperiode overstået. Det var den frygtede eksamen i international økonomi uden hjælpemidler, og det blev desværre ikke en ubetinget succesoplevelse. Jeg havde styr på tingene hjemmefra, og jeg synes jeg havde terpet til jeg var helt blå i hovedet. Men øv, opgaverne var bare slet ikke som underviseren havde lovet - specielt en af dem var virkelig svær og jeg var godt nok ude på overdrevet, da jeg svarede på den. Selvfølgelig så talte den også 50 % af hele eksamensopgaven. Endnu mere øv!

Jeg tror dog på, at jeg er bestået, men hvor meget mere end det, det kan blive til, er jeg i tvivl om. Men der er ikke mere jeg kan gøre nu. Nu ser jeg i stedet frem til, at karakteren afsløres senest den 13. juni, hvilket heldigvis er noget kortere tid at vente end vi normalt er vant til.

Nu venter der så eksamen i erhvervsjura den 7. juni og så er der den ultimative afslutning med forsvar af bachelorprojektet den 13. juni :o)
Jeg ser frem til det er overstået!

Aftenen skal bruges til afslapning - jeg er altid lidt mat i koderne efter sådan en eksamen, og i morgen må jeg så i gang med juraen. Hvis jeg skal igennem hele pensum igen, så venter der 700 siders læsning på 5 dage, og det må vist desværre siges at være en ret umulig opgave, hvis jeg skal læse det så jeg rent faktisk også forstår det. Det er nemlig ret tung læsning.
Men jeg må have set på de vigtigste emner, som heldigvis er blevet udpeget af underviseren, og så må jeg satse på at løsning af nogle gamle eksamensopgaver kan give det sidste. Jeg må jo heldigvis have bøger og noter med :o)

God weekend til jer alle! <3

2 kommentarer:

Marianne's mening sagde ...

Jeg håber det er gået godt, selvom den var svær. Held og lykke med resten.
Rigtig god weekend

Mia sagde ...

Tak Marianne :o)