Bogen handler om Joan Richards, hvis udvikling vi følger fra hun vender hjem fra college og indtil hun er voksen.Joan bor sammen med sine yngre søskende Rose og Francis, og hendes forældre. Faderen er præst og moderen går hjemme. Moderen dør og Joan overtager hendes rolle i familien med at opvarte faderen og de to søskende. Francis rejser væk, og det samme gør sig gældende for Rose. Herefter må Joan blive boende i præsteboligen sammen med faderen og klare livet sammen med ham. Da faderen dør bliver Joan gift med Bart. Ægteskabet er præget af op- og nedture og Joan er ikke glad. Som om Joan ikke har haft nok at kæmpe med, så sker der yderligere det, at Joan og Bart får et retarderet barn. Men Joan tager kampen op igen, og gør hvad hun kan for at få lykken tilbage i sit eget liv. Det kan godt være hun har taget nogle valg tidligere i livet som var forkerte, men der er altid en mulighed for at foretage nogle nye valg og på den måde igen blive lykkelig. Som Joan siger, så er dagen stadig ung.
Bogen var god, og egentlig ret rørende for Joan må godt nok gå meget dårligt igennem før hun får lov at opleve lidt lykke. Det er en "klassisk" gammeldags fortælling, og jeg synes skabelonen er set før: Ung lykkelig pige kommer ud for nogle ting i livet som gør hende ulykkelig, og hun må så vokse med opgaven og tage ansvar for at komme ud på den anden side og blive lykkelig igen.
At skabelonen er set før gør dog ikke bogen dårligere, men det medfører, at handlingen bliver ret forudsigelig - det gjorde dog ikke mig noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar