Hvilken fabelagtig oplevelse at læse Norwegian wood. Det er virkelig en god bog, selvom den på sin vis er ret trist og melankolsk.
Handlingen er meget kort fortalt, at Watanabe ser tilbage på noget som skete for 20 år siden. Watanabes bedste ven Kizuki begår selvmord, og Watanabe bliver draget af vennens kæreste, Naoko. Samtidig med drages han af Midori, der ligesom Watanabe har haft døden tæt inde på livet.
Watanabe er splittet mellem de to kvinder, og han vælger noget tid i absolut ensomhed for på denne måde at finde ud af, hvad det rent faktisk er han vil med livet.
Slutningen er jeg lidt irriteret over, fordi der er for mange løse ender. Jeg er ikke god til at læse en bog, hvor jeg selv skal tænke mig til, hvordan slutningen på hele historien bliver. Dette kan dog ikke ødelægge det overordnede indtryk af bogen. Den er ganske enkelt fantastisk. Man bliver helt opslugt af at læse den, og der var flere gange, hvor jeg slet ikke sansede, hvad der foregik omkring mig. Jeg prøvede at læse bogen langsomt for at få den til at strække så langt som muligt, men jeg havde hele tiden følelsen af, at jeg bare liiiiige måtte læse en side mere. Norwegian wood kan virkelig anbefales, hvis du gerne vil have en god læseoplevelse!!! :o)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Fedt - den glæder jeg mig til også at læse!
Du har også noget at se frem til :o) Der er bare et eller andet over sproget og selve bogen, som gør den sådan lidt ubeskrivelig, ligesom jeg kan se flere andre har nævnt i forbindelse med Trækopfuglens krønike. Den har jeg så heldigvis til gode endnu.
Men den er virkelig god :o) Glæder mig til at læse hvad du synes om den.
Send en kommentar