1. december 2011

Richard Dawkins - Illusionen om Gud

Richard Dawkins
Illusionen om Gud
Thaning & Appel
432 sider
20. nov-29. nov

Richard Dawkins' meget omdiskuterede bog, hvor Dawkins forkaster hovedargumenterne for at tro på et højere væsen, og hvor Dawkins ligeledes demonstrerer usandsynligheden af Guds eksistens.

Det er interessant læsning, og Dawkins hiver bestemt nogle argumenter frem, som ikke er set før. Og han tilføjer i hvert fald lidenskab til diskussionen, hvis der da ikke allerede var det i forvejen. Ind imellem bliver det dog liiiiige en tand for ekstremt til mig.

Dawkins argumenterer dog rigtig godt bogen igennem, og Illusionen om Gud kan vel egentlig betegnes som den totale krigserklæring mod religionen. Jeg synes dog diskussionen er lidt mere nuanceret end hvad Dawkins gør den til. På den ene side kan jeg godt følge hans argument med, at religionen indtager en alt for prominent plads i nogle menneskers åndelige liv, men samtidig så er der mange mennesker, som det bare ikke er muligt at overbevise om, at der ikke er mere mellem himmel og jord end vi kan se. Dawkins' mål med bogen er, at få læseren til at opgive sin tro. For en del læsere er projektet nok allerede dødsdømt fra start af, men derfor kan man selvfølgelig godt forsøge, og det gør Dawkins absolut. Man skal jo heller ikke sætte sit lys under en skæppe.

En interessant bog, og en interessant argumentation fra Dawkins, som spænder vidt fra en gennemgang af universets indretning og ned til de mindste celler, der findes. Dawkins konkluderer her ud fra, at der er helt og aldeles komplet usandsynligt, at der skulle eksistere en intelligent skaber - og i øvrigt er der heller ikke behov herfor.

Men alt i alt en anderledes og interessant tilgang til religion, og hvad Dawkins mener om det.

Ingen kommentarer: