19. december 2011

Benn Q. Holm - Byen og øen

Benn Q. Holm
Byen og øen
Lindhardt og Ringhof
472 sider
13. dec-18. dec

Byen og øen handler om fem venner og hvordan deres liv udvikler sig forskelligt over en periode på omkring 30 år, hvor de i slutningen af bogen samles igen for en kort bemærkning. På øen.

Der er Espen, som driver rundt i København og drømmer om at lave film. Der er Molly, der gerne vil være lidt af hvert, bl.a. skuespiller. Anders holder til i Londons finansdistrikt, hvor han sælger futures og optioner. Petúr drikker og forsøger at skrive sig igennem sit københavnske eksil, mens Camilla er taget en tur ud i verden for at hjælpe de fattige. De fem venners historier er viklet ind i hinanden, og de ender da også med at mødes til sidst - på øen. Men alt er ikke som før, da de var unge.

Byen og øen minder rigtig meget om Benn Q. Holms Album, som jeg tidligere har læst - og var ret begejstret for. Byen og øen er også en ganske udmærket roman. Jeg synes lige romanen skulle i gang og jeg skulle lige vænne mig til måden, som forfatteren har bygget bogen op, sådan så en af de fem venner skiftes til at være fortæller i hvert deres kapitel.

Byen og øen er anbefalet - den vil specielt være god til en let gang ferielæsning i sommerhuset eller på stranden.

Ingen kommentarer: