28. juli 2008

Douglas Adams - Den komplette guide til galaksen

Douglas Adams
Den komplette guide til galaksen
Aschehoug
972 sider
14. juli-25. juli

Arthur Dent opdager på en helt almindelig torsdag, at hans hus skal rives ned, at hans ven gennem ret mange år, Ford Prefect, er en alien, og at jorden vil blive udslettet om to timer for at gøre plads til en ny hyperrum ringvej.
De seks bøger følger Arthur Dents rejse ud i universet. På rejsen lærer Arthur, at et håndklæde er en meget nyttig ting altid at have ved hånden, og han lærer, at 42 er svaret på Livet, universet og det hele. Men hvad er spørgsmålet?

Bogen er en samlet udgave af de seks bøger (Blafferens galakseguide, Restauranten for enden af universet, Livet universet og det hele, Farvel og tak for alle fiskene, Unge Zaphod tager ingen chancer, Næsten ufarlig), der er udgivet om Arthur Dent, og i tillæg hertil er der interview med nogle af skuespillerne fra filmen.
Den komplette guide til galaksen var skyld i, at jeg lige fraveg lidt af sommerferielæselisten pga. pres fra kæresten omkring, om det ikke var på tide, at jeg nu fik den læst :o) Og som sagt, så gjort.
Bøgerne er sjove, og der er en underfundig humor i dem. Jeg fik i hvert fald grinet et par gange eller ti ;o) Jeg er dog ikke helt så begejstret for bogen, som jeg har hørt mange andre være. Udmærket underholdning, men jeg kunne nu godt have klaret mig fint uden at læse den ;o)

En ting er dog sikkert - jeg skal bestemt have set filmen.

3 kommentarer:

jensdrejer sagde ...

Det svarer altså meget godt til min oplevelse af filmen: der er virkelig nogle spændende og originale tanker, sjove scener - og en hel masse sludder og vrøvl som jeg synes er alt for plat.

Mia sagde ...

Jens - Du har ret. Ind imellem kammer det over og bliver til sludder og vrøvl, men der er klart også mange spændende og originale tanker i bogen :o) Jeg må se filmen, og husker jeg det, så skal jeg lige komme med en tilbagemelding her

jensdrejer sagde ...

Jeg glæder mig - tror at vi vil være meget enige.