Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike

Haruki Murakami
Trækopfuglens krønike
Klim
635 sider
23. jul-11. aug

Jeg har set flere omtaler af Trækopfuglens krønike, hvor folk har skrevet, at de ikke vil skrive noget om handlingen, fordi det faktisk er umuligt. Jeg tænkte inden jeg læste bogen, at så svært kunne det da ikke være at beskrive bare lidt af handlingen. Men nu forstår jeg hvad det er folk mener. Jeg kan heller ikke beskrive handlingen, så den retfærdiggører den ret gode bog, som Trækopfuglens krønike faktisk er.

Trækopfuglens krønike er skrevet i Murakamis sædvanlige stil, sådan så man aldrig helt er sikker på hvilken verden man er i: Er det den verden man lever i eller er man i en parallelverden hertil.

Kort opridset, og inspireret fra bagsiden af bogen, så er handlingen den, at Toru Okadas kat er væk, og han har ledt efter den i flere dage. Og pludselig forsvinder også hans kone, Kumiko. Hun tager på arbejde en morgen og vender aldrig tilbage.
Samtidig betyder Okada at modtage nogle mærkelige opkald fra en kvinde, som han ikke kender, men som til gengæld kender alt til Okada. Efter Kumikos forsvinden kommer Okada ydermere i kontakt med en dødsfikseret teenagepige, to synske søstre og en gammel soldat, som kæmpede i Manchuriet i 1939, og alle forsøger de at hjælpe hr. Okada med at få Kumiko tilbage fra underverdenen.

Trækopfuglens krønike er magisk realisme når det er bedst. Ind imellem er det dog lidt svært helt at finde hoved og hale i, hvad det er Murakami forsøger at fortælle os, og slutningen kan jeg ikke helt gennemskue.
Som der står på forsiden af min udgave af romanen: "En svimlende fabel om altings forbindelse, eller mangel på samme." Og det beskriver faktisk meget godt, hvad det egentlig er Trækopfuglens krønike drejer sig om.

Trækopfuglens krønike er helt sikkert en bog, der lige skal have tid til at bundfælde sig, så man kan tænke lidt videre over handlingen, og få lidt flere aspekter med. Men den kan varmt anbefales.

Læselisten igen igen

Paul Auster - Moon Palace
John D. Barrow - Theories of Everything
Maxim Biller - Esra
Luther Blissett - Q
Jimmy Bøjgaard - Morten Andersen; Livet er et kick
Susanna Clarke - Jonathan Strange og Mr. Norrell
Mark Z. Danielewski - House of Leaves
Andrew Davidson - The Gargoyle
Richard Dawkins - The Blind Watchmaker
Richard Dawkins - The God Delusion
Richard Dawkins - The Selfish Gene
Umberto Eco - Foucaults pendul
Richard Ford - Independence Day
Richard Ford - The Lay of the Land
Lone Frank - Det nye liv
Thomas L. Friedman - Hot, Flat and Crowded
Thomas L. Friedman - The World is Flat
Sissel-Jo Gazan - Dinosaurens fjer
Andrew Sean Greer - Max Tivoli
Jens Christian Grøndahl - Fire dage i marts
Jan Guillou - Hamilton serien (Coq Rouge, Den demokratiske terrorist, I nationens interesse, Dine fjenders fjende, Den agtværdige morder, Øje for øje, Ingen mands land, Den tabte sejr, I Hendes Majestæts tjeneste, En borger hævet over enhver mistanke)
Marc D. Hauser - Moral Minds
Helle Helle - Ned til hundene
Michel Houellebecq - Elementarpartikler
Siri Hustvedt - Det jeg elskede
Erling Jepsen - Ingen grund til overdramatisering
Hans Otto Jørgensen - Ida og Axel trilogien
Daniel Kehlmann - Opmålingen af verden
Marian Keyes - En charmerende mand
Jan Kjærstad - Kongen af Europa
Jan Kjærstad - Wergeland trilogien (Forføreren, Erobreren, Opdageren)
Stieg Larsson - Millennium trilogien (Pigen der legede med ilden, Luftkastellet der blev sprængt)
Steven D. Levitt og Stehen J. Dubner - Freakonomics
Martin Lindstrom - Buyology
Jonathan Littell - De velvillige
Henning Mankell - Wallander serien (Mordere uden ansigt, Hundene i Riga, Den hvide løvinde, Skyggerne, Ildspor, Den femte kvinde, Det næste skridt, Brandvæg, Pyramiden)
Stephenie Meyer - Twilight serien (Twilight, New Moon, Eclipse, Breaking Dawn)
Haruki Murakami - Kafka på stranden
Haruki Murakami - The Elephant Vanishes
Erwin Neutzsky-Wulff - Adam Hart
Erwin Neutzsky-Wulff - Hjernen
Dennis Nørmark og Lars Andreassen - Det virkelige menneske
Mervyn Peake - Gormenghast trilogien (Titus Groan, Gormenghast, Titus alene)
Andrew Pessin - The God Question
Terry Pratchett - Carpe Jugulum
Terry Pratchett - Feet of Clay
Terry Pratchett - Going Postal
Terry Pratchett - Hogfather
Terry Pratchett - Jingo
Terry Pratchett - Making Money
Terry Pratchett - Monstrous Regiment
Terry Pratchett - Moving Pictures
Terry Pratchett - Night Watch
Terry Pratchett - Pyramids
Terry Pratchett - Soul Music
Terry Pratchett - Thief of Time
Terry Pratchett - The Amazing Maurice and his Educated Rodents
Terry Pratchett - The Last Hero
Terry Pratchett - The Truth
Terry Pratchett - The Science of Discworld
Terry Pratchett - The Science of Discworld II The Globe
Terry Pratchett - The Science of Discworld III Darwins Watch
Matt Ridley - Genom, portræt af en art i 23 kapitler
Philip Roth - Portnoys genvordigheder
Philip Roth - Zuckerman serien (The Ghost Writer, Zuckerman Unbound, The Anatomy Lesson, The Prague Orgy, The Counterlife, American Pastoral, I Married a Communist, The Human Stain, Exit Ghost)
J.K. Rowling - Harry Potter and the Deathly Hallows
Sam Savage - Firmin
Spacemermaid - Skydykker uden faldskærm
Mark C. Taylor - After God
Adam Thirlwell - Politik
Scarlett Thomas - PopCo
Scarlett Thomas - The End of Mr. Y
Dan Turèll - Onkel Danny fortæller det hele
Dan Turèll - Storby-trilogien (Drive-in digte, 3-D Digte, Storby-blues)
Dan Turèll - Vangede billeder
David Foster Wallace - A Supposedly Fun Thing I'll Never Do Again
David Foster Wallace - Brief Interviews with Hideous Men
David Foster Wallace - Consider the Lobster
David Foster Wallace - Girl with Curious Hair
David Foster Wallace - Infinite Jest
David Foster Wallace - Oblivion: Stories

Murakamis 1Q84

Var nysgerrig omkring udgivelsen af Haruki Murakamis 1Q84 i en dansk oversættelse - og om det er en reel mulighed. Og Klim har svaret, at den selvfølgelig bliver udgivet på dansk. Planen lyder pt. på september 2011, så der er jo godt nok ret lang tid til endnu. Men den skulle altså komme på dansk :o)

Er der nogen som har kunnet finde noget omkring en udgivelsesdato for en engelsk udgave af 1Q84?

Jeg er lige ved at være færdig med Trækopfuglens Krønike, og det betyder også, at jeg mere eller mindre kun mangler at læse Kafka på stranden og et par af de engelske novellesamlinger før end jeg er igennem Murakamis forfatterskab. Så jeg er altså lidt nysgerrig efter, hvornår jeg kan forvente, at der dukker noget mere Murakami op :o)

Junot Díaz - The Brief Wondrous Life of Oscar Wao

Junot Díaz
The Brief Wondrous Life of Oscar Wao
Faber and Faber
335 sider
9. jul-22. jul

The Brief Wondrous Life of Oscar Wao handler om den overvægtige, nørdede Oscar, der bor med sin dominikanske familie i New Jersey. Romanen handler om forbandelsen, fuku'en, som har ramt familien i mange generationer, og som de ikke kan slippe af med igen. Der er blandt andet morfaren, som kæmper med at beskytte sin smukke datter fra diktatoren, i den Dominikanske Republik, der er den helt store skørtejæger, og der er Oscar, som absolut ikke har held i kærlighed til trods for, at han forelsker sig hele tiden.

Romanen beskriver Oscars liv, søsteren Lolas liv og deres mor Belis liv og forfædrene og deres oplevelser. Der er således tale om en hel familiesaga, der fortæller familiens liv igennem flere generationer, og der er god mulighed for at lære lidt om den Dominikanske Republiks historie.

Bogen er præget af en hel del spanske gloser, og det passer fint i konteksten, men det fungerer ikke, at der ikke er lavet en ordliste hertil. Der var i hvert fald flere af ordene jeg havde problemer med at forstå, men nogle af dem fremtræder dog ud af konteksten. I den danske udgave er der en ordliste, og jeg fortryder ret meget, at jeg ikke læste den danske udgave fremfor den engelske - det tror jeg havde gjort læseoplevelsen lidt mere komplet for mig.

Jeg er ikke så begejstret, som f.eks. Eskapisten var, men der var skam tale om en ganske udmærket læseoplevelse, og jeg var godt underholdt i løbet af ferien.

Ferie

Dagen efter mit forsvar af specialet tog kæresten og jeg på ferie. Vi har i 10 dage været på ferie i først Rom og derefter Toscana. Vi har i Rom sidste år også, så derfor opholdt vi os udelukkende der et par dage inden turen gik videre mod Toscana.
I Rom fik vi indkvarteret os på SAS Radisson lige ved Termini, som er hovedbanegården i Rom. Det var dejligt centralt og herfra var der ikke langt til seværdighederne. Vi fik gået nogle ture i Rom, og ellers så fik vi set Colosseum indefra. En helt fantastisk oplevelse! Jeg var i forvejen imponeret af Colosseum, og jeg blev da ikke mindre imponeret, da vi først kom ind i dette fantastiske bygningsværk. Jeg er ganske enkelt dybt fasineret af, at det har været muligt at bygge et bygningsværk som Colosseum for flere tusinde år siden.
Vi fik desuden nydt varmen på toppen af SAS Radisson hotellet, hvor der var en ret lækker tag pool, hvor man kunne blive godt stegt i solen ;o)

Efter et par overnatninger i Rom gik turen så til Toscana, hvor vi skulle holde ferie sammen med tre andre par i en uge. Vi boede i en super lille by i det sydlige Toscana, og udsigten fra huset, hvor vi boede, var simpelthen intet mindre end fantastisk, og om aftenen kunne man falde i søvn til lyden af vandfaldet, der var nede i dalen foran byen. Hele formålet med ferien var afslapning, afslapning og så lige lidt mere afslapning, men vi skulle selvfølgelig også se lidt.

Vi fik set byen fra den anden side, idet vi gik op til et udsigtspunkt, hvorfra der var udsigt over hele byen og det omkringliggende område, og naturen er ganske enkelt intet mindre end fantastisk - og så var vejret bare super. Sådan omkring de 30-35 grader hver eneste dag.

Vi fik badet i Lago di Bolsena, og det var en ganske speciel oplevelse, idet sandet her er helt sort, som følge af, at der tidligere har været vulkansk aktivitet i området. Her var det helt sikkert muligt at få sine sollyster styret, og jeg endte med at være godt stegt, da vi havde opholdt os der en hel dag.
Vi fik desuden set den lille by vi boede i, gået nogle ture i den, hvilket var usandsynligt godt for lårmusklerne, da det var op og ned af trapper eller bare stejle veje hele tiden.

En anden speciel oplevelse var de termiske bade i Saturnia. Vi var der sent på aftenen, og der var intet lys overhovedet. Der var helt mørkt bortset fra alle de smukke stjerner på himlen, så det var en ret anderledes oplevelse at sidde der i de varme kilder og boble rundt. Dog var det lige lidt skræmmende at trampe ud i vandet uden at vide, hvad der overhovedet ventede en fordi man intet kunne se. Men det gik fint, og det var bestemt ikke en oplevelse jeg ville have været foruden.

Alt i alt en dejlig tur, hvor der var plads til at nyde solen, nyde hinanden, slappe af og få læst en masse skønlitteratur, men hvor der også var mulighed for at tage på længere ture og se lidt andet end bare lokalområdet.

Jeg kan i hvert fald sagtens lokkes til Toscana igen - det bliver dog ikke næste år, for nu vil jeg gerne se lidt andet end lige Italien.

Færdiguddannet!!!

Undskylder lige sproget på forhånd, men fandme så - jeg er uddannet! Jeg kan nu kalde mig cand.merc.aud og kan dermed sige, at jeg har gennemført en 5-årig universitetsuddannelse. Super mærkelig fornemmelse, og det er slet ikke rigtig gået op for mig endnu, selvom det på onsdag er to uger siden, at specialet blev forsvaret og titlen kom i hus.
Jeg blev fejret på behørig vis på dagen, og blev velsignet med en masse lækre gaver - og dagen efter drog kæresten og jeg på ferie, så det var lige en hel masse oplevelser oveni hinanden, som slet ikke helt har bundfældet sig endnu.

Men jeg er sgu færdiguddannet! Jeg er cand.merc.aud - og jeg har arbejde! Og jeg starter på mandag. Det er intet mindre end fantastisk og jeg er super glad for det. Glæder mig til at komme i gang, selvom jeg også tror det dersens virkelige liv med arbejde og alt muligt bliver super hårdt. Men prøves - det skal det sørme ;o) Og jeg ser frem til det.

Jorge Bucay - Lad mig fortælle dig

Jorge Bucay
Lad mig fortælle dig - livskloge fortællinger
PP forlag
244 sider
7. jul-9. jul

Demián ønsker at vide noget mere om sig selv, og det fører ham til Jorge, den Tykke, en psykoanalytiker, som er temmelig speciel. Hver dag fortæller Jorge en historie til Demián, så han kan konfrontere livet og finde de svar, som han ønsker. Historierne som Jorge fortæller er klassiske, moderne eller folkelige historier, som psykoanalytikeren gendigter, således at historierne sætter tankerne i gang hos Demián, som løbende bliver klogere på sig selv, får en bedre forståelse for mennesket generelt og de forbindelser vi har med andre mennesker.

Som læser er der en hel del at hente i bogen, og jeg tror faktisk det er mest optimalt, hvis man som læser, kun læser et par historier om dagen, så de bedre kan bundfælde sig, og man får dem tænkt igennem. Udbyttet af bogen afhænger i hvert fald meget af en som læser synes jeg.

Jeg læste primært Lad mig fortælle dig, fordi en veninde anbefalede den. Umiddelbart synes jeg den er lidt for selvhjælps-agtig, men den satte nu bestemt også nogle tankerne i gang, da jeg læste nogle af historierne, som Jorge fortalte Demián.

Haruki Murakami - Efter midnat

Haruki Murakami
Efter midnat
Klim
217 sider
5. jul-6. jul

Efter midnat foregår i Tokyo fra fire minutter i midnat til otte minutter i syv den næste morgen.
Den handler om Mari, der sidder på en café og læser i en unavngiven bog, da en mand, Takahashi, kommer hen til hende, sætter sig og spørger om hun ikke er søster til Eri. Han forlader hende snart igen, da han skal hen i et lokale og øve med det band, hvori han spiller på trombone. Alt imens Mari sidder på caféen sover hendes smukke modelsøster, Eri, hvilket hun efterhånden har gjort i ugevis uden at være vågen.
Alt imens Mari sidder på caféen og læser videre kommer Kauro ind og forstyrrer hende, idet hun er manager på et lovehotel og har en kinesisk kvinde siddende, der er blevet tævet af en mand. Kauro har behov for at få noget information fra den kinesiske kvinde, men da denne udelukkende taler kinesisk, henvender hun sig til Mari, da Takahashi har henvist til hende, fordi han ved hun studerer kinesisk på universitet. Mari drager med Kauro hen til lovehotellet, og det bliver startet på en nat, hvor Mari drager rundt i Tokyos gader og får besøgt flere natåbne steder, og hvor hun flere gange støder på Takahashi.

Efter midnat er hurtigt læst, men den er også meget anderledes end Murakamis andre fortællinger. Fortællervinklen er en helt anden end man er vant til i Murakamis bøger: "Vores synsvinkel skifter med samme regelmæssighed, som et øje blinker. Hendes små velformede læber er knebet sammen til en smal streg. Ved første blik ser det ikke ud til, at hun trækker vejret, men hvis vi ser bedre efter, kan vi se en svag, ganske svag, bevægelse nederst på halsen. hun trækker vejret. Hun ligger med hovedet på puden og ser lige op i loftet. I virkeligheden ser hun ingenting. Hendes øjenlåg er lukkede som hårde vinterknopper, og hendes søvn er dyg. Hun drømmer sikkert ikke engang." (s. 30ø) Læseren bliver på en helt anden måde inddraget i fortællingen, og det fungerer egentlig ganske godt. Vi er ikke i tvivl om, at der foregår noget mystisk med Maris søster, Eri, men samtidig får vi heller aldrig at vide, hvad det er.
Ganske udmærket underholdning, men Murakami fungerer bare bedre for mig i hans lidt længere romaner, som fx En vild fårejagt og Dans dans dans, og jeg har endda stadigvæk hans to lange romaner til gode - det er dog planen at Trækopfuglens krønike kommer med på årets sommerferie, for det kan jo ikke blive ved at gå, at både den og Kafka på stranden står ulæste i reolen.

David Foster Wallace - The Broom of the System

David Foster Wallace
The Broom of the System
Abacus
467 sider
18. jun-5. jul

The Broom of the System er den første af Wallaces bøger, jeg har læst, men det er bestemt ikke den sidste. Romanen handler om Lenore Stonecipher Beadsman, der har alverdens problemer at slås med. Hun tager telefoner hos Frequent & Vigorous, hvor der dog er store problemer med telefonomstillingen, som modtager opkald, der skulle være endt andre steder. Lenore kærester rundt med hendes chef Rick Vigorous, som har ejerfornemmelser over hende, hvilket Lenore ikke er tilfreds med, og der er mere eller mindre altid problemer mellem de to. Lenore elsker dog, når Rick fortæller historier for hende; og alene de historier Rick fortæller er hele romanen værd - de er fantastisk morsomme og meget specielle. Lenore har af Rick fået en fugl, som lige pludselig kan tale, meget mere end den gjorde i forvejen, og den ender med at blive tv stjerne i et religiøst program på tv. Samtidig er Lenores bedstemor sammen med 25 andre ældre mennesker forsvundet fra det plejehjem, hvor hun bor, og Lenore forsøger derfor at finde ud af, hvad der er sket.
Handlingen i romanen er præget af flere sideløbende historier, men det fungerer fint og man er egentlig aldrig i tvivl om, hvad der handler om hvad - i hvert fald ikke når først man er godt inde i romanen.
Slutningen er meget åben (den sidste linie i romanen stopper midt i en sætning: "I'm a man of my" og så står der ikke mere), og normalt er jeg virkelig modstander af åbne slutninger. Her fungerer det dog fint, selvom jeg godt kan savne et mere klart svar på, hvad der er sket med Lenores bedstemor og de andre ældre mennesker fra plejehjemmet.

Nedskrevet lyder handlingen helt og aldeles mærkelig, og det er den sådan set også. Det må dog også ses som værende en af Wallaces styrker. Jeg er i hvert fald solgt til hans skrivestil, selvom jeg dog vil sige, at romanen kræver man har en ordbog i nærheden - det er ikke bare lige ud af landevejen engelsk han benytter.
The Broom of the System har det hele. Den er sjov, mystisk og ret original i sin udformning, og jeg var super godt underholdt hele vejen igennem. Så se at komme i gang med at få læst noget Wallace - der er (vist) for få mennesker her i Danmark, som rigtigt kender til ham.

Londons tilføjelser til læselisten

Som lovet i det tidligere indlæg om kærestens og min tur til London følger her lige en opdateret læseliste efter bogindkøbene i London. Og ja... der blev gået til den :oD

Paul Auster - Moon Palace
John D. Barrow - Theories of Everything
Maxim Biller - Esra
Luther Blissett - Q
Jorge Bucay - Lad mig fortælle dig
Jimmy Bøjgaard - Morten Andersen; Livet er et kick
Susanna Clarke - Jonathan Strange og Mr. Norrell
Mark Z. Danielewski - House of Leaves
Andrew Davidson - The Gargoyle
Richard Dawkins - The Blind Watchmaker
Richard Dawkins - The God Delusion
Richard Dawkins - The Selfish Gene
Junoz Díaz - The Brief Wondrous Life of Oscar Wao
Umberto Eco - Foucaults pendul
Richard Ford - Independence Day
Richard Ford - The Lay of the Land
Lone Frank - Det nye liv
Thomas L. Friedman - Hot, Flat and Crowded
Thomas L. Friedman - The World is Flat
Sissel-Jo Gazan - Dinosaurens fjer
Andrew Sean Greer - Max Tivoli
Jens Christian Grøndahl - Fire dage i marts
Jan Guillou - Hamilton serien (Coq Rouge, Den demokratiske terrorist, I nationens interesse, Dine fjenders fjende, Den agtværdige morder, Øje for øje, Ingen mands land, Den tabte sejr, I Hendes Majestæts tjeneste, En borger hævet over enhver mistanke)
Marc D. Hauser - Moral Minds
Helle Helle - Ned til hundene
Michel Houellebecq - Elementarpartikler
Siri Hustvedt - Det jeg elskede
Erling Jepsen - Ingen grund til overdramatisering
Hans Otto Jørgensen - Ida og Axel trilogien
Daniel Kehlmann - Opmålingen af verden
Marian Keyes - En charmerende mand
Jan Kjærstad - Kongen af Europa
Stieg Larsson - Millennium trilogien (Pigen der legede med ilden, Luftkastellet der blev sprængt)
Steven D. Levitt og Stehen J. Dubner - Freakonomics
Michael Lewis - The Blind Side
Martin Lindstrom - Buyology
Jonathan Littell - De velvillige
Henning Mankell - Wallander serien (Mordere uden ansigt, Hundene i Riga, Den hvide løvinde, Skyggerne, Ildspor, Den femte kvinde, Det næste skridt, Brandvæg, Pyramiden)
Stephenie Meyer - Twilight serien (Twilight, New Moon, Eclipse, Breaking Dawn)
Haruki Murakami - Kafka på stranden
Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike
Haruki Murakami - Efter midnat
Erwin Neutzsky-Wulff - Adam Hart
Erwin Neutzsky-Wulff - Hjernen
Dennis Nørmark og Lars Andreassen - Det virkelige menneske
Mervyn Peake - Gormenghast trilogien (Titus Groan, Gormenghast, Titus alene)
Andrew Pessin - The God Question
Terry Pratchett - Carpe Jugulum
Terry Pratchett - Feet of Clay
Terry Pratchett - Going Postal
Terry Pratchett - Hogfather
Terry Pratchett - Jingo
Terry Pratchett - Making Money
Terry Pratchett - Monstrous Regiment
Terry Pratchett - Moving Pictures
Terry Pratchett - Night Watch
Terry Pratchett - Pyramids
Terry Pratchett - Soul Music
Terry Pratchett - Thief of Time
Terry Pratchett - The Amazing Maurice and his Educated Rodents
Terry Pratchett - The Last Hero
Terry Pratchett - The Truth
Terry Pratchett - The Science of Discworld
Terry Pratchett - The Science of Discworld II The Globe
Terry Pratchett - The Science of Discworld III Darwins Watch
Matt Ridley - Genom, portræt af en art i 23 kapitler
Philip Roth - Portnoys genvordigheder
Philip Roth - Zuckerman serien (The Ghost Writer, Zuckerman Unbound, The Anatomy Lesson, The Prague Orgy, The Counterlife, American Pastoral, I Married a Communist, The Human Stain, Exit Ghost)
J.K. Rowling - Harry Potter and the Deathly Hallows
Spacemermaid - Skydykker uden faldskærm
Mark C. Taylor - After God
Adam Thirlwell - Politik
Scarlett Thomas - PopCo
Scarlett Thomas - The End of Mr. Y
David Foster Wallace - A Supposedly Fun Thing I'll Never Do Again
David Foster Wallace - Brief Interviews with Hideous Men
David Foster Wallace - Consider the Lobster
David Foster Wallace - Girl with Curious Hair
David Foster Wallace - Infinite Jest
David Foster Wallace - Oblivion: Stories

Turen gik til London

Kæresten og jeg vendte hjem i går aftes efter 3 dage i London. Super spændende by og en hyggelig tur har vi haft. Der var alt for meget at se, og vi nåede slet ikke det hele for der skulle jo også være tid til shopping :oD Men der er helt sikkert grobund for at tage af sted en anden gang, da der stadigvæk ligger en masse spændende oplevelser og venter :o)

Shopping-delen endte med at fylde en hel del, men nu, hvor jeg har afleveret speciale og endda fået job(!) pr. 1. aug. skal der ligesom ny beklædning til, da pænt tøj ikke ligefrem er det der fylder mest i mit klædeskab. Jeg er bare mere en jeans-pige, men med mit nye job, skal der andre boller på suppen. Så jagten er gået ind på pænt tøj - og det lykkedes mig da at få fundet en smule. Og samtidig blev det indkøbt to par sko. Jeg haaaader at shoppe sko, så det var intet mindre end fantatistisk, at det lykkedes at hjembringe hele to par.

Og sidst, men ikke mindst, så blev der selvfølgelig også shoppet bøger... i stor stil. Det vil den opdaterede læseliste, som jeg forhåbentlig får lagt op i dag eller i morgen, også vidne om. Men det er jo altså svært at holde sig i skindet, når der kan købes bøger for 6-8 £ stykket, hvilket er en betydelig besparelse i forhold til Danmark. Dog røg der også lidt dyrere eksemplarer med når nu jeg var i gang, men det var stadigvæk billigt :oD

Alt i alt har det bare været en super hyggelig tur, og jeg er super glad for, at kæresten kom på den idé, at han lige skulle invitere mig til London på sådan en forlænget weekend. Det var bare rigtig dejligt.

Nu venter der lige en lille måneds tid, hvor der skal forberedes speciale forsvar, som foregår d. 15. juli. Herefter tager kæresten og jeg på ferie i halvanden uge. Destinationen er denne gang Italien: Rom i et par dage (vi har der også sidste år, så derfor det relativt korte ophold), og derefter en lille bitte by i Toscana i en uges tid, hvor der bare skal slappes af.
Herefter vender vi snuden hjem af og så går der ellers kun en uges tid, og så starter jeg ellers på job.... Damn, man kommer altså til at lyde voksen af sådan en udmelding... Tænk, at det skulle overgå mig at blive voksen inden jeg blev 25 år ;o)

Anne B. Ragde - Ligge i grønne enge

Anne B. Ragde
Ligge i grønne enge
Rosinante
279 sider
17. jun

Ligge i grønne enge er afslutningen på trilogien om Neshov slægten, og jeg har tidligere omtalt de to første bøger, Berlinerpoplerne og Eremitkrebsene her på bloggen.
Torunn er på slægtsgården for at aflaste sin far, Tor, men Tor vælger at begå selvmord ude i grisestalden. Torunn kæmper efterfølgende videre med at drive gården, samtidig med at hun er plaget af, at hun mener det var hende som var skyld i, at hendes far begik selvmord, fordi hun ikke kunne svare ham med det samme, da han spurgte om hun ønskede at drive gården videre efter ham. Driften af gården varetager Torunn i samarbejde med Kai Roger, som er tilkaldt for at hjælpe hende i stalden. Han har et godt øje til Torunn, men hun er ikke modtagelig overfor hans tilnærmelser.
Magido har fuld gang i bedemandsforretningen, og han ender med at flytte kistelageret til Neshov gården.
I Danmark er Erlend og Krumme ved at planlægge, hvilket fantastisk ferie paradis de kan få ud af Neshov gården, når nu de snart får børn med et lesbisk par, der begge er gravide.
Torunn står som et midtpunkt i det hele, men hun har det ikke godt med ansvaret for det hele, og det nager hende meget, at hun mener, at hun er skyld i farens selvmord. Farfaren derimod føler hun et stærkt ansvar overfor, og hun prøver at passe på ham så godt som hun nu kan, men det kan ikke blive ved i al evighed.

Som skrevet er Ligge i grønne enge afslutningen på trilogien om slægten Neshov. Og jeg er desværre ikke så begejstret, som jeg var for de to første i serien. Slutningen er åben, og det er meget få bøger, der fungerer, for mig, med en åben slutning. Det startede egentlig ganske fint ud og jeg var godt underholdt, men efterhånden, som siderne lakkede mod enden synes jeg det virkede svært, hvis Ragde skulle nå at samle alle enderne. Og det lykkedes så heller ikke. Der er alt for mange løse ender, der aldrig afklares, så alt i alt må Ligge i grønne enge siges at være en skuffende afslutning på en alt i alt ganske udmærket trilogi.

Bjørn Lomborg - Køl af

Bjørn Lomborg
Køl af
Lindhardt & Ringhof
260 sider
15. jun-17. jun

Læste egentlig Lomborgs bog lidt i forlængelse af, at jeg var blevet færdig med Frygtens ansigt af Michael Crichton, idet jeg blev lidt hooked på at se, hvad det egentlig er Lomborg angiver, for han har da fået ret mange tæsk i medierne gennem årene. Jeg finder klimadebatten spændende, men jeg må dog erklære mig enig med Bjørn Lomborg i, at tonerne ind imellem bliver for skingre rundt omkring i pressen - vi skal passe på, at det ikke bliver sådan en dommedagsforestilling vi får sat op.
Basalt set så handler Køl af om de sandheder og skrøner, der forbindes med den globale opvarmning. Lomborg griber det an således, at han først angiver, hvordan temperaturen her på jorden har udviklet sig, herefter diskuterer han den globale opvarmning og bekymringen herfor. Dernæst inddrages politikerne i diskussionen af den globale opvarmning, og så afslutter han ellers med hvad vi bør gøre.
Lomborgs holdning er den, at klimaforudsigelserne er alt for dystre, og at en reduktion af CO2-udslippet ikke udelukkende kan løse de problemer vi har i verden i dag. Lomborg argumenterer i stedet for, at der skal sættes ind over for for eksempel malaria og hiv/aids, da det er muligt at redde flere menneskeliv her for færre ressourcer, end det vil være tilfældet, hvis CO2-niveauet skal reduceres. En reduktion af CO2-niveauet er omkostningsfuld, og der vil ikke være den store effekt af de tiltag, der er sat i gang for at reducere CO2-niveauet, fx Kyoto aftalen. Og ydermere er problemet, at des mere CO2-niveauet skal reduceres, desto mere omkostningsfuldt bliver det.

Alt i alt er det en meget interessant tilgang Bjørn Lomborg har til tingene, og det er skam en ganske udmærket, lille bog han her har skrevet. Den kan godt anbefales, hvis man vil høre en af stemmerne i klimadebatten. Det er i hvert fald ret spændende at se, hvor forskelligt man kan argumentere ud fra de samme videnskabelige kilder, men skal man tro alt det Lomborg skriver, så er der godt nok problemer med den videnskabelige troværdighed mange steder i verden. At jeg så ikke lige vælger at tro på alt, hvad Lomborg skriver, er så en helt anden side af sagen. En af argumenterne i bogen, som kommer fra klimaforsker Richard Lindzen er følgende: "forskere, der ikke bekender sig til skrækscenarier, har oplevet, at de ikke længere får penge til deres arbejde (...) Derfor får løgne om klimaforandringerne troværdighed, selv når de går stik imod den forskning, der burde ligge til grund for dem." (s. 153ø) Og er dette sandt, så er verden godt nok ude på et skråplan, hvis du spørger mig.

Til slut er der vist ikke andet at gøre end at slutte af med et (ret langt) citat fra Lomborgs bog, som opsummerer, at han mener, der er vigtigere ting at prioritere først, fremfor at få Co2-niveauet ned: "Den globale opvarmning er en kendsgerning. Konsekvenserne er vigtige og hovedsagelig negative. Den vil medføre flere varmedødsfald, havvandsstigning, muligvis flere voldsomme orkaner og flere oversvømmelser. Den vil øge forekomsten af malaria, sult og fattigdom. Derfor er det ikke overraskende, at en lang række miljøorganisationer, debattører og verdensledere har besluttet, at vi må gøre noget ved den globale opvarmning.
Problemet med denne analyse er, at den overser en enkelt, men vigtig kendsgerning. En nedbringelse af CO2-udslippet vil - selv hvis den bliver ganske omfattende - ikke gøre meget ved de omtalte problemer. Hvad enten det gælder isbjørne eller vandmangel, kan vi, som vi har set, udrette meget lidt med klimapolitik og meget mere med samfundsmæssige initiativer.
Hvis vi virkelig er bekymrede for, at mennesker skal dø på grund af klimaeffekter som under den europæiske hedebølge i 2003, så må vi spørge os selv, hvorfor vi primært tænker på at indføre dyre CO2-nedskæringer, som i bedste fald vil få fremtidens samfund til at blive varmere lidt mindre hurtigt, mens antallet af varmedødsfald alligevel fortsætter med at vokse. Og da opvarmningen vil betyde, at der bliver færre kuldedødsfald, må vi spørge os selv, hvorfor vi overvejer en dyr strategi, der faktisk vil betyde, at flere mennesker vil dø.
Andre samfundsmæssige initiativer ville nemlig give os mulighed for både at udnytte de positive virkningerne af den globale opvarmning såsom de færre kuldedødsfald og samtidig gøre noget ved det mindre, men stigende antal varmedødsfald, f.eks. ved at køle byer ned med vandløb, parker og hvide overflader og ved at sørge for mere aircondition og lægehjælp. Det ville være utrolig meget billigere og udrette meget mere godt. Vil vi ikke meget hellere gøre det til vores generations opgave?
Vi er bekymrede for lavtliggende øer, hvor beboere vil blive overstømmede på grund af havvandsstigningen. Men hvorfor taler vi så primært om at begrænse kuldioxid-udslippet, som nok vil reducere havvandsstigningen, men også gøre øboerne mindre velstående, så de i sidste ende mister mere landjord?
Vi hævder, at vi er bekymrede for, at skaderen som følge af orkaner i USA skal stige, og for de frygtelige tab, som den slags skader kræver i lande i den tredje verden. Men hvorfor så stirre os blinde på CO2-nedskæringer, når det i bedste fald kun kan reucere skaderne med 0,5 %? Hvis vi gerne vil begrænse orkaners skadevirksninder, kan vi udrette meget mere ved samfundsmæssige initiativer, såsom forbedrede byggeregulativer, forstærkede dæmninger og færre forsikringssubsidier i disse områder. Den slags initiativer kunne reducere skaderne med over 50 % og ville kun koste en brøkdel af det, som klimapolitikken koster.
Det samme mønster går igen på mange andre områder med tilknytning til den globale opvarmning. For hver eneste isbjørn vi redder ved hjælp af Kyoto-aftalen, kan vi redde mere end 800 isbjørne ved at holde op med at jage dem. Hvad skal være vores generations opgave?
Ved hjælp af Kyoto-aftalen kan vi forhindre 140.000 malariadødsfald i løbet af århundredet. For en tresindstyvendedel af den pris kan vi bekæmpe malaria direkte og forhindre 85 millioner dødsfald. Hver gang vi redder ét menneske fra malaria ved hjælp af klimapolitik, kunne vi for de samme penge have redet 36.000 mennesker ved en bedre malariapolitik. Hvad skal vi vælge at gøre først?
Hvis vi fokuserer på vandmangel, ser vi, at den globale opvarmning faktisk betyder, at der bliver mere vand til rådighed. Vi har set, at klimaforandringen ville give rundt regnet 1,2 milliarder mennesker bedre adgang til vand, mens Kyoto-aftalen faktisk ville gøre det værre. Er det et godt argument for at vælge den strategi mod den globale opvarmning?
Ja, med den globale opvarmning vil der sandsynligvis ske flere oversvømmelser, men der er andre initiativer, der er uendeligt meget bedre til at håndtere oversvømmelserne, lige fra at stoppe større til offentlige boligbyggerier på flodsletter til strengere lokalplaner, færre dæmninger så flodsletterne kan fungere som naturlige stødpudezoner, og flere vådområder. For hver dollar vi bruger på Kyoto-aftalen, kunne klogere samfundsmæssige initiativer udrette 1.300 gange så meget godt.
Tag f.eks. sult. Ja, den globale opvarmning vil sikkert betyde flere underernærede, men igen er det simpelthen utrolig ineffektivt at bekæmpe sult med klimapolitik. For hver person vi redder fra underernæring ved hjælp af Kyoto-aftalen, kunne enkle initiativer - såsom at investere i landbrugsforskning - redde 5.000 mennekser.
Når vi har alle disse valgmuligheder, er vi nødt til at spørge igen og igen: Hvilke initiativer skal komme i første række, når vi vælger vores generations opgave?" (s. 125-128)

Michael Crichton - Frygtens ansigt

Michael Crichton
Frygtens ansigt
Cicero
516 sider
8. jun-15. jun

Meget meget interessant roman, som Michael Crichton her har skrevet. Fik den anbefalet af en veninde, og den har fuldt ud levet op til mine forventninger.
Crichtons roman er en blanding af fakta og fiktion. Der er kildehenvisninger, når han omtaler fakta, og fiktionen er til gengæld en god gedigen spændingsroman.

Kort fortalt handler Frygtens ansigt om millionæren George Morton, der donerer en hel del af sine penge til National Environmental Research Fund (NERF), men samtidig har meget svært ved at se, hvad pengene rent faktisk bliver brugt til. George Morton er bekymret for verdensklimaet og NERFs forvaltning af pengene, så han får sin advokat, Peter Evans, til at holde øje med NERF.
Nick Drake fra NERF er ligeledes bekymret, men det skyldes, at pengene ikke længere kommer i en lind strøm ned i NERFs kasse. De manglende pengedonationer tror Nick Drake skyldes alle de modstridende meldinger, som folk får i klimadebatten, og at de således er blevet immune overfor, hvor stor en trussel klimaproblemerne nu engang er set med Nick Drakes øjne.
NERF planlægger at afholde en miljøkonference, og i forbindelse med denne, kunne det jo være meget passende, hvis der skete en stor miljøkatastrofe, så folk ligesom kunne få øjnene op for problemerne igen... Og det går Nick Drake så ellers i gang med at få arrangeret... eller gør han?

Virkelig anbefalesværdig roman, som diskuterer nogle af de store klimaspørgsmål som er oppe i tiden. For hvor meget er fup og hvor meget er fakta i den hektiske debat, som jævnligt pågår i medierne? Crichton forsøger sig med kildehenvisninger, når der i bogen angives fakta, men samtidig bør man heller ikke bare stole blindt på det, der skrives i romanen. Romanen åbner helt sikkert ens øjne for, at klimaspørgsmålet ikke er helt så entydigt, som det tit bliver fremstillet, og at der altså kan fremlægges fakta, som påpeger, at den globale opvarmning eskalerer, men der kan bestemt også fremlægges fakta som viser det modsatte. Så læs romanen og bliv alligevel lidt klogere på klimaproblematikken.
Crichton henviser i øvrigt flere steder til Bjørn Lomborgs bog: Verdens sande tilstand, og det gav mig egentlig helt lyst til at læse den. Kunne dog ikke lige skaffe den i boghandlen i går, men fik i stedet fat på Køl af, som er en anden bog Lomborg har skrevet om klimadebatten, og hvad der er fup henholdsvis fakta. Så den vil jeg straks gå i gang med i forlængelse af Frygtens ansigt, som altså var en virkelig god og anbefalelsesværdig læseoplevelse.

Terry Pratchett - Men at Arms

Terry Pratchett
Men at Arms (nr. 15 i Discworld serien)
Gollancz
260 sider
23. maj-7. jun

Men at Arms er endnu en Discworld bog om City Watch i Ankh-Morpork.
Captain Vimes står overfor at skulle giftes med den rigeste kvinde i byen, Sybil Ramkin, men først må han tage sig af de nye vagter, som er blevet en del af City Watch. Der er tale om en dværg, en trold og en varulv, således at byens minoriteter også kan blive repræsenteret i City Watch. Samtidig med sker der indbrud i Assassins' Guild, hvor 'the gonne' bliver stjålet. Dette indbrud må Vimes i gang med at opklare, samtidig med, at der sker flere uforklarlige mord i Ankh-Morpork. Det viser sig, at det er assassinen Edward d'Eath der har stjålet 'the gonne', da han tror, at han ved at være i besiddelse af 'the gonne' kan få en konge på tronen i Ankh-Morpork således, at alle sociale problemer vil blive løst. Men 'the gonne' har sin egen fri vilje, og Edward d'Eath ender med at tage den med til lederen af Assasins' Guild. Dette resulterer imidlertid i en masse ballade og så fortsætter historien ellers derudaf, så Vimes kan blive gift, og der igen kan blive ro i Ankh- Morpork.

Men at Arms fortsætter, hvor Guards! Guards! sluttede, og det kan anbefales, at de læses i sammenhæng. Ganske god underholdning, men jeg er vist også bare kommet til at holde af Discworld og det fantastiske univers, som Pratchett her har skabt. Det er humor og god underholdning :o)

Tony Parsons - Mand og dreng

Tony Parsons
Mand og dreng
Rosenkilde
328 sider
19. maj-23. maj

Harry Silver, hovedpersonen i Mand og dreng, bor sammen med sin smukke kone Gina og deres søn, Patrick (Pat). Eller det vil sige det gør han lige indtil dagen, hvor han er sammen med en arbejdskollega. Gina opdager det, og gør det forbi med Harry, der således må se sit liv gå i opløsning, da arbejdsløshed yderligere bliver føjet til listen over Harrys problemer. Gina beslutter sig for at flytte til udlandet i en periode, og Harry forlanger således, at Pat skal bo hos ham. Det kræver bare lige, at han finder ud af, hvordan han overhovedet skal være far for sin lille søn. Harry vokser dog med opgaven, og da Gina vender hjem fra udlandet starter kampen om, hvor Pat skal bo, da Harry nu er blevet så knyttet til rollen som far, at han ikke vil opgive så let. Samtidig med, at kampen mellem Harry og Gina står på må Harry ligeledes blive en søn for sin far, der er ved at blive ældre, og således også har sit at kæmpe med.

Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til bogen; jeg faldt tilfældigt over den til noget bogudsalg og fik den for 30 kr., men til den pris var det sørme ganske god underholdning. Mand og dreng kan godt anbefales, som lidt letlæst skønlitteratur til ferien, eller bare som en god gang underholdning, der er nemt læst.

Alaa Al Aswany - The Yacoubian Building

Alaa Al Aswany
The Yacoubian Building
Harper Perennial
255 sider
10. maj-18. maj

The Yacoubian Building handler om de personer, som bor i Yacoubian huset i Cairo i starten af 1990'erne. Romanen handler om personernes liv, og deres indbyrdes forhold til hinanden.
Vi møder bl.a. Taha, der er søn af dørmanden i Yacoubians hus, og som drømmer om at blive politibetjent. Drømmen brister for Taha, og han begynder i stedet på universitetet, hvilket får uhyggelige konsekvenser for hans skæbne.
En anden central person i bogen er Zaki Bey el Dessouki, der er en ægte playboy. Han elsker kvinder, men er hverken gift eller har børn. Zaki bor sammen med sin søster, og har et kontor i Yacoubians hus, hvor han tilbringer meget tid, og hvor han møder sine elskerinder.
En anden af Yacoubian husets beboere er Hatim Rasheed, som er chefredaktør på en fransk avis, der udkommer i Cairo. Hatim Rasheed er homoseksuel, og han er forelsket i Abd Rabbuh, der er politibetjent i det nordlige Egypten, men som lige pt. er i Cairo for at gøre militærtjeneste.
De forskellige skæbner i Yacoubian huset flettes ind i hinanden, og der er kommet en rigtig god fortælling ud af det, hvor personerne er levende fra første side

Den engelske udgave indeholder både en liste over de centrale personer samt hvem de er. Dette var en stor hjælp - specielt i starten - hvor man bliver kastet ind i historien fra første side. Der er ligeledes en liste med de virkelige personer, som nævnes i romanen og som har haft indflydelse på Egyptens udvikling, og specifikke udtryk er desuden forklaret nærmere i ordlisten bagerst i bogen - den eneste anke er, at der ikke i romanen er indsat en lille * eller andet, som indikerer, at ordet er forklaret nærmere i ordlisten.
Alaa Al Aswanys roman er virkelig anbefalelsesværdig, og har du ikke allerede læst den, så har du en rigtig god læseoplevelse til gode

London

Kæresten har inviteret mig til London på en forlænget weekend i midten af juni måned, og det første jeg tænkte på derefter var selvfølgelig: "Så skal der shoppes bøger." Men hvor skal man hen og shoppe bøger i London? Har aldrig været i London før, men forestiller mig, at der er gode penge at spare på bøgerne, men også at de må have nogle enorme boghandlere derovre.

Forslag til gode boghandlere i London modtages derfor med kyshånd - og de må meget gerne have både skønlitteratur og faglitteratur, primært indenfor det naturvidenskabelige område.

Steven Rose - Lifelines

Steven Rose
Lifelines
Vintage
309 sider
19. apr-10. maj

Steven Rose har skrevet en interessant bog, hvor hans hovedformål er, at fremsætte en teori om livet, og det, at vi mennesker selv skaber vores egen fremtid, selvom vi ikke har indflydelse på visse omstændigheder.
Steven Rose ser organismen som centret for livet, og han konfronterer således både de personer, som er tilhængere af reduktionisme, og ultra-darwinisterne, blandt andet repræsenteret ved Richard Dawkins og hans bog The Selfish Gene, som mener, at alt lige fra politisk overbevisning over alkoholisme til seksuel orientering, er styret af vores gener. Rose mener dog, at reduktionisterne og ultra-darwinisterernes synspunkter er udtryk for, at de benægter livets kompleksitet, og at der er mange andre faktorer som spiller ind på udformningen af livet, end kun generne. Og det er dette Rose redegører for i bogen Lifelines.

Jeg synes ikke helt Steven Roses mission lykkedes. De første 6 kapitler af bogen omhandler en hel masse emner, men intet af det går ret meget i dybden, og sammenhængen er svær at se. De efterfølgende 4 kapitler går det hele lidt mere op i en højere enhed, da Rose her formår, at trække linier tilbage til det, som er skrevet i tidligere kapitler, og der fremkommer efterhånden en sammenhæng i det.
Alt i alt dog en rigtig interessant bog, og jeg glæder mig til at få en anden vinkel på det hele, når jeg engang får læst The Selfish Gene af Richard Dawkins, så Roses argumenter ikke står alene.

Lauren Weisberger - Djævlen går i Prada

Lauren Weisberger
Djævlen går i Prada
Sommer & Sørensen
343 sider
16. apr-19. apr

Djævlen går i Prada handler om den knap så smarte Andrea, der får arbejde hos modemagasinet Runway, hvor hun skal være assistent for chefredaktør, Miranda Priestly. Andrea ved intet om modebranchen, og hun kender endnu mindre til den frygtede chefredaktør. Men det kommer hun snart til.
Miranda Priestly er intet mindre end krævende. Hun er faktisk meget krævende. Alt skal gå efter hvad hun ønsker, og det skal ske her og nu. Andrea opvarter hende konstant, og aldrig er det godt nok. Man må for eksempel aldrig servere kold kaffe for Miranda for så bliver man blot bedt om at hente en ny kop kaffe hos Starbucks - og dermed er man så bagud med alle de andre opgaver som ligger og venter. Det er desuden forbudt at møde på arbejde i andet fodtøj end stiletter, og desuden er det ikke muligt at forlade sit skrivebord på noget tidspunkt når Miranda Priestly er til stede - med mindre det selvfølgelig lige er for at opfylde en af hendes ordrer. Juniorassistenten Andrea og seniorassistenten Emily står altså for at klare mere eller mindre alt for Miranda Priestly - både i hendes arbejdsliv, men også i hendes privatliv.
Det er imponerende at Andrea holder ud, men drivkraften bag at blive der, er at hun ønsker at komme til at skrive for bladet The New Yorker, og hun satser på, at jobbet hos Miranda Priestly kan bringe hende tættere på, at den drøm skal gå i opfyldelse.

Sikke en omgang chick lit. Trængte til noget letlæst ovenpå Tom Wolfes Forfængelighedens bål, og det fik jeg skam sandelig også. Men jeg blev godt nok også irriteret undervejs i læsningen - uha Miranda Priestly er øretæve indbydende og jeg forstår slet slet ikke, hvorfor Andrea ikke siger stop allerede i løbet af de første måneder. Magen til større kælling end Miranda Priestly skal man da vist lede længe efter.
Jeg var udemærket underholdt hele bogen igennem, og Djævlen går i Prada kan bestemt godt anbefales som sådan en gang strandlæsning eller i hvilken situation man nu lige mangler lidt letlæst chicklit.

Et par tilføjelser

Der er kommet et par nye must reads ind i samlingen, så her følger lige en opdateret liste - vist egentlig mest for min egen skyld efterhånden ;o)

Alaa Al Aswany – The Yacoubian Building
Paul Auster - Moon Palace
John D. Barrow - Theories of Everything
Maxim Biller - Esra
Jorge Bucay - Lad mig fortælle dig
Jimmy Bøjgaard - Morten Andersen; Livet er et kick
Susanna Clarke - Jonathan Strange og Mr. Norrell
Andrew Davidson - The Gargoyle
Richard Dawkins - The Selfish Gene
Richard Dawkins - The God Delusion
Junoz Díaz - The Brief Wondrous Life of Oscar Wao
Umberto Eco - Foucaults pendul
Richard Ford - Independence Day
Richard Ford - The Lay of the Land
Lone Frank - Det nye liv
Sissel-Jo Gazan - Dinosaurens fjer
Andrew Sean Greer - Max Tivoli
Jens Christian Grøndahl - Fire dage i marts
Jan Guillou - Hamilton serien (Coq Rouge, Den demokratiske terrorist, I nationens interesse, Dine fjenders fjende, Den agtværdige morder, Øje for øje, Ingen mands land, Den tabte sejr, I Hendes Majestæts tjeneste, En borger hævet over enhver mistanke)
Marc D. Hauser - Moral Minds
Helle Helle - Ned til hundene
Michel Houellebecq - Elementarpartikler
Siri Hustvedt - Det jeg elskede
Erling Jepsen - Ingen grund til overdramatisering
Hans Otto Jørgensen - Ida og Axel trilogien
Daniel Kehlmann - Opmålingen af verden
Marian Keyes - En charmerende mand
Jan Kjærstad - Kongen af Europa
Stieg Larsson - Pigen der legede med ilden
Stieg Larsson - Luftkastellet der blev sprængt
Jonathan Littell - De velvillige
Henning Mankell - Wallander serien (Mordere uden ansigt, Hundene i Riga, Den hvide løvinde, Skyggerne, Ildspor, Den femte kvinde, Det næste skridt, Brandvæg, Pyramiden)
Haruki Murakami - Kafka på stranden
Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike
Haruki Murakami - Efter midnat
Erwin Neutzsky-Wulff - Adam Hart
Erwin Neutzsky-Wulff - Hjernen
Dennis Nørmark og Lars Andreassen - Det virkelige menneske
Tony Parsons - Mand og dreng
Mervyn Peake - Gormenghast trilogien (Titus Groan, Gormenghast, Titus alene)
Terry Pratchett - Carpe Jugulum
Terry Pratchett - Feet of Clay
Terry Pratchett - Hogfather
Terry Pratchett - Making Money
Terry Pratchett - Men at Arms
Terry Pratchett - Monstrous Regiment
Terry Pratchett - Moving Pictures
Terry Pratchett - Pyramids
Terry Pratchett - Soul Music
Terry Pratchett - Thief of Time
Terry Pratchett - The Science of Discworld
Terry Pratchett - The Science of Discworld II The Globe
Terry Pratchett - The Science of Discworld III Darwins Watch
Matt Ridley - Genom, portræt af en art i 23 kapitler
Steven Rose - Lifelines
Philip Roth - Portnoys genvordigheder
Philip Roth - Zuckerman serien (The Ghost Writer, Zuckerman Unbound, The Anatomy Lesson, The Prague Orgy, The Counterlife, American Pastoral, I Married a Communist, The Human Stain, Exit Ghost)
J.K. Rowling - Harry Potter and the Deathly Hallows
Spacemermaid - Skydykker uden faldskærm
Mark C. Taylor - After God
Adam Thirlwell - Politik
Scarlett Thomas - PopCo
Scarlett Thomas - The End of Mr. Y
David Foster Wallace - A Supposedly Fun Thing I'll Never Do Again
David Foster Wallace - Consider the Lobster
David Foster Wallace - Infinite Jest
Lauren Weisberger - Djævlen går i Prada

Tom Wolfe - Forfængelighedens bål

Tom Wolfe
Forfængelighedens bål
Lindhardt og Ringhof
568 sider
26. mar-16. apr

Forfængelighedens bål handler om Sherman McCoy, der er obligationssælger hos firmaet Pierce & Pierce. Han er gift med indretningsarkitekten Judy og sammen har de datteren Campbell. Familien McCoy lever luksuslivet i New York, hvor de bor i en fashionabel lejlighed indeholdende en hel del designerting. Dette er dog lige indtil den dag, hvor McCoy henter elskerinden Maria Ruskin i lufthavnen, og hvor de to ender med at blive involveret i en bilulykke i bydelen Bronx, hvor de ved en fejl er endt, fordi Sherman McCoy er kørt forkert. De to går i panik da en ung sort fyr kommer hen til dem og vil hjælpe - de kører ham ned og McCoy og Maria Ruskin flygter fra stedet. Der lægges herefter op til det helt store drama i retssalen, hvor det er den rige, hvide mand mod den fattige, sorte og, ikke mindst, flinke dreng, hvilket naturligvis resulterer i en kæmpe opvæltning, en masse pressehetz og en hel del udgifter til advokater og livvagter.
Handlingen er hele vejen igennem krydret med en masse herlige - og ikke mindst specielle - personligheder, som krydser Sherman McCoys vej gennem retssystemet, men også udenfor.

Det er lidt af en murstensroman Tom Wolfe her har skrevet, og den har da også taget næsten 3 uger at komme igennem. Det er dog god underholdning hele vejen igennem og Wolfe får beskrevet alt ned til mindste detalje; New Yorkerne bliver beskrevet på godt og ondt, og det samme gælder bydelene og i det hele taget alt hvad øjet ser i New York. Ta' og læs bogen - ene og alene på grund af de fantastiske beskrivelser af personer og omgivelser som Tom Wolfe her frembringer, men også på grund af, at romanen faktisk indeholder en god historie.

Thorstein Thomsen - Sne på hendes ansigt

Thorstein Thomsen
Sne på hendes ansigt
Rosinante
393 sider
19. mar-26. mar

Michalas mormor er død, 101 år gammel. Dette får Michala til at køre til Esbjerg for at sige farvel til hende, og på vejen dertil husker Michala tilbage til barndommen, og også før det. Hun husker tilbage til 1936, eller det vil sige hun husker tilbage på det hun har fået fortalt om tiden dengang - og samtidig bygger hun videre på de historier, som hun har fået fortalt om slægten Kryle.
Michala fortæller om morens, Karens, opvækst i en religiøs sekt i Vestjylland, og om flugten til Esbjerg, da mormoren ikke længere er højt profileret i sekten. Michala fortæller om hendes vilde år i Esbjerg, hvor stoffer spiller en ret stor rolle i hendes liv, men vi får også at vide, hvordan hun kommer ud af det og kommer videre med livet, som blandt andet bringer hende til Berlin, hvor hun underholder andre med anekdoter og fortællingerne fra Kryle-slægtens ikke så lidt begivenhedsrige liv.

Jeg kan ikke anbefale Sne på hendes ansigt. Grebet af den blev jeg aldrig, og jeg følte ikke, at jeg rigtig kom ind under huden på personerne. I det hele taget var Sne på hendes ansigt meget anderledes end jeg forventede. Havde forventet en typisk slægtsfortælling, men det er Sne på hendes ansigt ikke; der er flere gange, hvor der digtes videre på historier, som ender med at blive for utrolige/underlige, og i det hele taget fungerede romanen bare slet ikke for mig.
Havde ellers set frem til at få en god læseoplevelse, da noget af romanen jo foregår i min hjemby Esbjerg, men der blev jeg slemt skuffet. Måske var mine forventninger til romanen bare for høje, men på den anden side, har jeg også set flere rosende anmeldelser af romanen, så jeg troede mine forventninger kunne blive indfriet.

Som et lille kuriosum til sidst så foregår romanen, som nævnt, delvist i min hjemby Esbjerg, men ikke nok med det, så er forfatteren Thorstein Thomsen faktisk opvokset i Kgs. Lyngby omkring 300-400 meter fra, hvor jeg bor nu. Ret pudsigt sammentræf synes jeg :o)

Stieg Larsson - Mænd der hader kvinder

Stieg Larsson
Mænd der hader kvinder
Forlaget Modtryk
556 sider
13. mar-19. mar

Nu var det på tide, at jeg fik læst Stieg Larsson, så jeg ved hvad alle folk snakker om, når bøgerne bliver omtalt. Lad det være sagt med det samme: Jeg var godt underholdt, og bogens handling indeholder elementer, som jeg slet ikke forventede, men det er mig dog stadigvæk uforståeligt, hvorfor bøgerne er så hypet.
Og nu hvor det er en krimi må jeg hellere undlade at afsløre alt for meget af handlingen. Men kort (ehm... det blev vist ikke helt så kort alligevel) opridset, så handler Mænd der hader kvinder om Mikael Blomkvist, der netop er blevet idømt en bøde og 3 måneders fængselsstraf på grund af bagvaskelse, som følge af en artikel han har skrevet i det blad, Millennium, som han arbejder for. Sagens udfald betyder, at Mikael Blomkvist beslutter sig for at holde en pause fra Millennium, og i samme øjeblik kontakter den tidligere direktør for Vangerkoncernen, Henrik Vanger, Mikael Blomkvist for at få ham til at skrive sin slægts historie. Dette er dogreelt et dække over, at Mikael Blomkvist i stedet for, skal forsøge at finde ud af, hvad der skete i 1966, da Harriet Vanger forsvandt sporløst. Mikael påtager sig opgaven, omend modvilligt, og han flytter op til Hedeby for at være tæt på stedet, hvor Harriet forsvandt og hvor mange af familien Vangers medlemmer stadig bor. Mikael får behov for hjælp med at løse opgaven og her kommer Lisbeth Salander ind i billedet. Lisbeth Salander er en umyndiggjort, ung kvinde, der er fantastisk til at lave research og mindst lige så fantastisk til at hacke sig ind i andre folks computere... Herfra tager historien så endnu engang fart, og der er god underholdning til sidste side er vendt.

Det er bestemt en god krimi Stieg Larsson har skrevet, og jeg skal også have læst de sidste to i trilogien på et tidspunkt. Men jeg må bare igen sige, at jeg ikke forstår al den hype, der har været omkring bøgerne. Jeg er godt underholdt, og det er en god historie, men at den fortjener så meget hype kan jeg slet slet ikke forstå. Og så har jeg faktisk ærlig talt lidt svært ved at forholde mig til Salander: Hun fremstår som værende en lidt for usandsynlig person og jeg synes Stieg Larsson har kørt den lidt for langt ud.
Generelt synes jeg ikke, at Mænd der hader kvinder er så meget bedre end mange andre bøger inden for krimigenren, selvom det godt nok ikke lige er den sfære jeg bevæger mig mest i læsemæssigt. Men der er bestemt grundlag for at få en god læseoplevelse

Michael Chabon - Den utrolige historie om Kavalier & Clay

Michael Chabon
Den utrolige historie om Kavalier & Clay
Borgen
605 sider
22. feb-12. mar

Den utrolige historie om Kavalier & Clay handler om Joe Kavalier, der i 1939 ankommer til Brooklyn i USA, hvor han mødes med fætteren Sammy Clay. Joe er blevet undervist i tryllekunster og udbryderkongetricks, og han ender med at smugle sig selv ud fra Polen i en kiste, der indeholder Golem.
Fætteren Sammy har en drøm om at lave tegneseriehæfter, og da Joe ankommer bliver drømmen nemmere at få til at gå i opfyldelse, da Joe faktisk er uddannet på Kunstakademiet i Prag og rent faktisk er god til at tegne.
I denne tid, hvor de to fætre drømmer om at lave tegneserier, er superhelte det helt store hit, og de beslutter derfor at skabe deres egen superhelt, Eskapisten. Tegneseriehæfterne går deres sejrsgang, hvilket får Joe og Sammy til at skabe endnu flere historier, heriblandt en figur, der er inspireret af Rosa Saks, som Joe ender med at have et godt øje til.

Fantastisk roman, selvom der ind imellem går lidt for meget selvsving i den med beskrivelse af forskellige superhelte og deres bedrifter samt hvem og hvad, der inspirede dem. Det var nogle af de afsnit jeg læste lidt hurtigt igennem, mens hovedhistorien derimod er en man nyder - ikke mindst sproget er helt fantastisk. Et enkelt citat må bare gengives her: "Hendes krops naturlige duft var en krydret, vred lugt som af friske blyantsspåner" (s. 13ø) Jeg synes egentlig det er en fantastisk måde, at beskrive en duft på - kan nærmest dufte, hvordan hun dufter. Og så er Chabon faktisk god til at få beskrevet, hvad tegneseriestriberne indeholder, således at man kan se de tegneseriestriber for sig, selvom han blot beskriver dem i ord. Alt i alt en god roman, som jeg gerne vil anbefale; den har alt det en god roman bør have: liv, død, kærlighed, krig og ikke mindst venskab.