Liza Marklund - Nobels testamente

Liza Marklund

Nobels testamente

Fremad Paperback

508 sider

28. jul-30. jul

En femi-krimi om journalisten Annika Bengtzon. Det er sjette bind i serien, men de er fritstående og kan læses uafhængigt af hinanden. Jeg har dog for ret længe siden læst de tidligere krimier i serien - og det har været ganske udmærket underholdning. Så da jeg trængte til lidt letlæst blev det Nobels testamente som jeg tog frem.

Annika Bengtzon deltager i Nobelfesten som reporter for Kvällspressen. Der er en ubuden gæst, som sniger sig ind til festen og skyder Nobelkomitéens formand, Caroline von Behring. Annika bliver en af politiets centrale vidner i jagten på morderen, men Annika foretager sin private efterforskning af sagen, hvor Alfred Nobel, står som en central figur.

Ganske letlæst, udmærket krimi. Jeg er generelt lidt træt af, at der er mange som i de sidste fem-ti år ikke har talt om andet end krimier mig her og krimier mig der. Men man skal ikke kimse af, at det ind imellem altså er ganske udmærket underholdning, og det er letlæst. Nobels testamente kan i hvert fald godt anbefales som en god strandbog.

Jonas Jonasson - Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvand

Jonas Jonasson

Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt

Modtryk

373 sider

8. jun-14. jun

Romanen handler om den hundredårige Allan Karlsson, der på sin hundred års fødselsdag beslutter sig for at kravle ud af vinduet, da han ikke vil være med til fejringen af sig selv med både borgmester, lokal avis og det hele.

Herefter rejser Allan rundt i Sverige i en måneds tid, og sikke en rejse det bliver. Allerede inden Allan har forladt hjembyen har han fået en kuffert med sig, som ikke tilhører ham - og som indeholder en frygtelig masse penge. Sideløbende med historien om den hundredårige Allan får vi fortællingen om Allans liv og levned - og hvem han ikke har mødt er ikke værd er møde. Allan har både mødt formand Mao og flere amerikanske præsidenter - og han har haft en finger med i spillet ved alverdens vigtige begivenheder i verdenshistorien.

I starten gik det fint med at læse romanen, men jeg forstår ikke helt den ovenud begejstrede omtale jeg har set af romanen. Efterhånden blev den bare træls og lidt for fantastisk og til sidst læste jeg den faktisk bare færdig for at kunne sige, at jeg havde gjort det-agtigt. Og det er livet altså lidt for kort til, når der er så mange gode bøger derude. Den minder lidt for meget om Bjarne Reuters Den iranske gartner, som jeg heller ikke var ubetinget begejstret for. Så en anbefaling herfra kan det ikke rigtig blive til.

Stieg Larsson - Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt

Stieg Larsson

Pigen der legede med ilden/Luftkastellet der blev sprængt

Modtryk

639 sider/707 sider

25. feb-4. mar/5. mar-14. mar

Nu må det vist være på tide, at der igen sker en smule på bloggen. Siden sidst har jeg fået færdiggjort Stieg Larssons serie om Millenium, Michael Blomkvist og ikke mindst Lisbeth Salander.

Og det er god underholdning. Fra side 1 i Pigen der legede med ilden til sidste side i Luftkastellet der blev sprængt.

Handlingen er der vist efterhånden skrevet side op og side ned om på nettet, så tag en søgning på google, hvis du gerne vil vide mere om den. Jeg ville alligevel ikke kunne skrive ret meget om handlingen uden at afsløre en hel masse, og så hellere lade være.

Min anbefaling lyder helt klart på at læse de to romaner lige efter hinanden, da de er meget nært sammenhængene og Luftkastellet der blev sprængt starter næsten lige hvor Pigen der legede med ilden sluttede. Da jeg havde læst Mænd der hader kvinder var jeg, som det fremgår af mit tidligere indlæg på bloggen, ganske godt underholdt, men al den hype synes jeg var ret overdrevet. På sin vis synes jeg det stadigvæk og så alligevel ikke. Jeg synes helt klart, at nr. 2 og 3 i serien er en hel del bedre end nr. 1, så det giver lidt mere mening for mig nu, hvorfor hypen er der, og hvorfor den var/er så voldsom, som den i hvert fald har været.

Det er helt sikkert et par rigtig gode krimier Stieg Larsson har fået strikket sammen, og jeg synes absolut ikke plottet er forudsigeligt. Til gengæld så bliver det vist bare heller ikke det samme at læse krimier igen, efter at man har læst Stieg Larsson - jeg synes lige de har et ekstra gear i forhold til andre krimier jeg har læst.

Men alt i alt en varm anbefaling herfra, hvis du endnu ikke er hoppet med på Stieg Larsson bølgen.

Stieg Larsson - Mænd der hader kvinder

Stieg Larsson
Mænd der hader kvinder
Forlaget Modtryk
556 sider
13. mar-19. mar

Nu var det på tide, at jeg fik læst Stieg Larsson, så jeg ved hvad alle folk snakker om, når bøgerne bliver omtalt. Lad det være sagt med det samme: Jeg var godt underholdt, og bogens handling indeholder elementer, som jeg slet ikke forventede, men det er mig dog stadigvæk uforståeligt, hvorfor bøgerne er så hypet.
Og nu hvor det er en krimi må jeg hellere undlade at afsløre alt for meget af handlingen. Men kort (ehm... det blev vist ikke helt så kort alligevel) opridset, så handler Mænd der hader kvinder om Mikael Blomkvist, der netop er blevet idømt en bøde og 3 måneders fængselsstraf på grund af bagvaskelse, som følge af en artikel han har skrevet i det blad, Millennium, som han arbejder for. Sagens udfald betyder, at Mikael Blomkvist beslutter sig for at holde en pause fra Millennium, og i samme øjeblik kontakter den tidligere direktør for Vangerkoncernen, Henrik Vanger, Mikael Blomkvist for at få ham til at skrive sin slægts historie. Dette er dogreelt et dække over, at Mikael Blomkvist i stedet for, skal forsøge at finde ud af, hvad der skete i 1966, da Harriet Vanger forsvandt sporløst. Mikael påtager sig opgaven, omend modvilligt, og han flytter op til Hedeby for at være tæt på stedet, hvor Harriet forsvandt og hvor mange af familien Vangers medlemmer stadig bor. Mikael får behov for hjælp med at løse opgaven og her kommer Lisbeth Salander ind i billedet. Lisbeth Salander er en umyndiggjort, ung kvinde, der er fantastisk til at lave research og mindst lige så fantastisk til at hacke sig ind i andre folks computere... Herfra tager historien så endnu engang fart, og der er god underholdning til sidste side er vendt.

Det er bestemt en god krimi Stieg Larsson har skrevet, og jeg skal også have læst de sidste to i trilogien på et tidspunkt. Men jeg må bare igen sige, at jeg ikke forstår al den hype, der har været omkring bøgerne. Jeg er godt underholdt, og det er en god historie, men at den fortjener så meget hype kan jeg slet slet ikke forstå. Og så har jeg faktisk ærlig talt lidt svært ved at forholde mig til Salander: Hun fremstår som værende en lidt for usandsynlig person og jeg synes Stieg Larsson har kørt den lidt for langt ud.
Generelt synes jeg ikke, at Mænd der hader kvinder er så meget bedre end mange andre bøger inden for krimigenren, selvom det godt nok ikke lige er den sfære jeg bevæger mig mest i læsemæssigt. Men der er bestemt grundlag for at få en god læseoplevelse

Erlend Loe - Volvo lastvagnar

Dagen i dag er primært blevet anvendt til at læse, så jeg har nået at få læst den næste bog om Doppler.

Her er Doppler nu ankommet til Sverige, hvor han møder Maj Britt og Von Borring. Maj Britt er kommet til at mishandle sine undulater, og Von Borring er en gammel spejder, der ser på fugle. Doppler kommer ind i deres verden, og han bliver draget af Maj Britt og hendes hash, hvilket gør, at Gregus tager hjem, og Bongo, den nu et årige elg, forlader ham. Doppler forlader Maj Britt til fordel for Von Borring, hvor han bliver oplært i spejderprincipperne. Herefter følger vi Doppler i hans færden hos Von Borring og Maj Britt inden bogen slutter med, at Doppler bliver sat i fængsel for at have kørt i en stjålen lastbil, og uden at have kørekort til en sådan. Han flygter dog, og Doppler beslutter, at det nu er på tide at vende hjem til Oslo igen. Erlend Loe skriver til slut, at det allerede nu kan afsløres, at det bliver en lang og sej kamp for Doppler for at komme hjem til Oslo... Og med denne bemærkning er der efter min mening lagt op til endnu en fortsættelse.

Volvo lastvagnar er bygget op på en anden måde end Doppler. Her forekommer * i teksten, som henviser til næste afsnit i bogen, der forklarer den pågældende sætning eller skaber en form for baggrundsviden. Det er en ret alternativ opbygning af en roman, men på sin vis fungerer det fint - det er bare ikke noget jeg har set før. Disse forklaringer er opbygget således, at det er forfatteren der skriver dem, som en form for jeg fortæller. Det er lidt svært at forklare, men det giver en sjov effekt, at det er selve forfatteren, der henvender sig til den konkrete læser.

Volvo Lastvagnar er en udmærket bog, men jeg kunne klart bedre lide Doppler. Denne gang har Erlend Loe anvendt en anden måde at fortælle historien på, men jeg synes det fungerede bedre, da Doppler var den primære drivkraft og ham vi hørte mest om. I Volvo lastvagner foregår bogen mere med udgangspunkt i Maj Britt, og hvor Doppler var mere opbygget, som en decideret jeg fortælling, så er det i Volvo lastvagnar blevet til, at der forekommer en alvidende fortæller.

Jan Guillou - Riget ved vejens ende

Jeg har netop færdiggjort sidste del af trilogien om Arn, og umiddelbart synes jeg, at denne også var den mest spændende.
Jeg har brugt det meste af søndagen på at læse for jeg måtte bare lige læse en side mere hele tiden for at se, hvad der skete.
Arn vender hjem fra det hellige land og med sig har han en masse viden og indvandrere fra det hellige land, som bidrager med en masse ny lærdom til folket i nord. Da Arn vender hjem er hans plan, at han vil i brudeseng med Cecilia nu, hvor de begge har udstået deres 20 års straf. Problemet er bare, at der er andre i æten, som vil det anderledes. Arn starter ud med at ændre en masse ting på Arnäs og desuden starter han opførelsen af en kæmpe mur udenom Arnäs, så denne kan blive en borg. Alle kærlighedsproblemerne bliver dog løst, så Arn og Cecilia ender ud med at få hinanden, og nu kan opbygningen af deres fælles hjem Forsvik begynde. Vi følger bogen igennem opbygningen af Forsvik og alle de "kampe" som udspiller sig æterne imellem i landet, hvilket til sidst fører til, at danskerne erobrer landet for at få magten...

Alt i alt er trilogien om Arn anbefalelsesværdig, men jeg tror ikke det er en trilogi jeg kommer til at genlæse siden hen.

Jan Guillou - Tempelridderen

Så er jeg netop blevet færdig med 2. del af trilogien om Arn. Og denne er bestemt ikke dårligere end den første.

Handlingen starter 10 år efter, at den første bog sluttede. Arn har været tempelridder i det hellige land i 10 år, mens Cecilia har tilbragt tiden i klosteret Gudhem. Bogen følger dem de sidste 10 år af deres adskillelse, hvor Arn fordriver tiden med at kæmpe mod Saladin og hans hær, imens Cecilia kæmper med den ondsindede abbedisse i Gudhem Kloster, Moder Rikissa, som gør hvad hun kan, for at gøre livet surt for Cecilia.
Tempelridderen er opbygget således, at hvert andet kapitel omhandler, hvad Arn oplever i det hellige land, mens de andre kapitler omhandler Cecilias liv i klosteret.

Jan Guillou - Vejen til Jerusalem

Jeg startede på første bog i Jan Guillous trilogi om korstogstiden med en vis skepsis, men den er i hvert fald blevet gjort til skamme.
Vejen til Jerusalem handler kort fortalt om Arn, der opdrages blandt cisterciensermunkene i Sverige og Danmark, hvor han blandt andet lærer latin og fransk, men også at håndtere både bue og sværd. Cisterciensermunkene har en anelse om, at Arn er bestemt til at blive noget specielt, men hvad ved de ikke. Arn selv er lige så uvidende og efter han er blevet opdraget i klostrene i Sverige og Danmark kommer han tilbage til faderens gård, hvor den virkelige verden presser sig på. For Arn er det svært at komme ud i den verden, som er udenfor klostrene, da han er meget naiv. Efter hjemkomsten til faderens gård møder Arn kærligheden, men det er denne kærlighed til Cecilia som gør, at han af kirken dømmes til at skulle tjene som tempelridder i det hellige land.
Bogen er bedre end forventet, men mine forventninger var heller ikke ret høje. Det er dog som om, at magtkampene mellem de forskellige konger og slægter nogle gange får en lidt for overtagende rolle i bogen, men hvis man kan leve med det, så venter der en ganske god læseoplevelse forude.

Og nu vil jeg så i gang med at læse anden del af trilogien om Arn, som sjovt nok hedder Tempelridderen