Muriel Barbery - Pindsvinets elegance

Muriel Barbery
Pindsvinets elegance
Tiderne skifter
376 sider
3. feb-6. feb

I den centrale Paris i en ejendom med luksuslejligheder, der er beboet af rige familier er Renée portnerske, og har været dette i efterhånden 27 år. Hun er vidne til de rige familiers overdådige, men indholdsløse liv, og udadtil er hun selv den kedelige, gamle, fede og krakilske portnerske, der ser fjernsyn hele dagen. Men hvad de rige familier derimod ikke aner er, at hun er meget optaget af filosofi, litteratur og japansk kultur.
I romanen fortæller Renée på skift sammen med Paloma, en af de rige familiers børn, om det liv, der foregår i ejendommen.

Paloma er en usædvanlig 12 årig pige. Hun er meget begavet, og hun har besluttet, at hun vil gøre en ende på sit liv den 16. juni, da det er denne dag hun fylder 13 år. Indtil da vil hun opføre sig som alle forventer at hun gør, og hun vil ikke lade nogen bemærke, at hun ikke er en hel almindelig teenager.

Dette er dog lige indtil, der flytter en japansk mand, monsieur Ozu, ind i bygningen. Så er det slut for de to, Renée og Paloma med at leve i skjul, og sandhederne om deres interesser må på bordet, idet de opdager hinanden og deres fælles interesser, takket være monsieur Ozu.

Virkelig hyggelig roman, og ganske god. Meget anderledes end alt andet, jeg før har læst. Der er dog en del tekniske termer i romanen vedrørende blandt andet litteratur, men det ødelagde ikke min læseoplevelse. Det var god underholdning fra ende til anden. Slutningen var slet ikke som ventet, og jeg blev helt trist over den.

Klar anbefaling herfra.

Anna Gavalda - Bare sammen

Bare sammen handler om fire personer, der kommer til at bo sammen, selvom de intet har til fælles. Der er Franck, som er mesterkok, hans bedstemor Paulette, Camille, der er rengøringskone og maler samt Philibert, som sælger postkort. De er alle fire personer, som er delvist på vej ud af samfundet, men det redder dem alle, at de har hinanden at støtte sig til. Romanen følger de fire personers liv og levned i den store lejlighed, som de sammen bebor, og vi følger dem i de små og store begivenheder, der sker i deres liv. Vi hører også om de knubs som livet har tilført dem og, hvordan de kommer videre.

Bare sammen er ikke så god, som den lille roman Jeg har elsket, men der er bestemt ikke tale om nogen dårlig bog. Den er ganske god, og man er godt underholdt. Bare sammen er dog ligesom Jeg er elsket præget af mange direkte dialoger, hvor det er svært at finde ud af, hvem det rent faktisk er der siger dette, og det forstyrrer læserytmen lidt.

Anna Gavalda - Jeg har elsket

Hvor er det bare en lille smuk bog Anna Gavalda her har begået. Det er det første jeg læser af hende, men det bliver bestemt ikke det sidste.

Bogen handler om Chloé, som forlades af sin mand Adrien, da han har fundet en anden. Chloés svigerfar tager hende og børnene med i et sommerhus på landet. Svigerfaren tager sig af børnene og Chloé, og gør alt det bedste for dem, til trods for, at han aldrig før har passet børn og lavet mad. Kort sagt, så tager svigerfar over nu, hvor Chloé har behovet for det.
I de sene nattetimer fører de en masse små samtaler, og de ender med at komme en hel del tættere på hinanden end de nogensinde før har været. Dette medfører nogle gode samtaler omkring Chloés og Adriens forhold, men også om Chloés svigerfars forhold til Mathilde, som er hans livs kærlighed.
Mathilde er den kvinde, som svigerfar har været svigermor utro med, da han var omkring de 40. Mathilde og svigerfar har en længerevarende affære, men Mathilde ender med at forlade ham, fordi svigerfar ikke vil forlade kone og børn.
Siden da har svigerfar været en indelukket og bitter mand, hvilket Chloé opnår en anden forståelse for efter, at hun har fået fortalt historien om Mathilde.

Jeg har elsket er en lille, kort, letlæst bog, men den er bestemt ikke uvedkommende. Som der står på bagsiden: "Jeg har elsket er en kærlighedserklæring til livet, til manden, til kvinden, til børnene..." og det er lige det bogen er.
Bogen er skrevet i dialog form, hvilket i starten medfører ret meget forvirring, i hvert fald for mig, om, hvem der er hvem, og hvem det egentlig er, der rent faktisk siger hvad.

Alt i alt er der dog kun én ting at sige, og det er: Læs den, læs den! :o)