Viser opslag med etiketten Køb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Køb. Vis alle opslag

20. august 2009

Martin Lindstrom - Buyology

Martin Lindstrom
Buyology
Random House business books
240 sider
12. aug-18. aug

Buyology er bogen om, hvorfor vi køber det vi gør. Og samtidig er det bogen som gør op med ret mange af de klassiske markedsføringsfiduser og fortæller os, at de faktisk ikke virker; i hvert fald ikke dem alle sammen.

Det er en ret interessant bog, som Lindstrom her har skrevet. Han bruger både de gængse spørgeskema metoder, men samtidig foretager han scanning af folks hjerner, når de ser brands (mærkevarer) og besvarer forskellige spørgsmål omkring brands, således at det bliver klart, hvilken del af hjernen, der er aktiv, når vi tager forskellige typer købsbeslutninger.

Lindstrom tager bl.a. den klassiske "duel" mellem Pepsi og Coca Cola under behandling. De fleste siger, at de foretrækker Pepsi, men de fortsætter med at købe Coca Cola. Hvorfor? En af de ting, der fremsættes i bogen er, at Pepsi er den, som lige umiddelbart smager sødest når man tager en slurk (og altså typisk får udleveret en lille mængde i sådan en test), men på den lange bane, når man indtager en hel flaske, så bliver Pepsi'en for sød, og derfor ender folk med at købe Coca Cola i det lange løb, selvom de siger, at de foretrækker Pepsi.

Bogen er hurtig læst, og den er skrevet i et lettilgængeligt engelsk - og den er såmænd også oversat til dansk, hvis man hellere vil læse den på sit modersmål.