Viser opslag med etiketten Ungdom. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ungdom. Vis alle opslag

27. juni 2012

Karl Ove Knausgård - Min kamp 4

Karl Ove Knausgård
Min kamp 4
Forlaget Oktober
473 sider
8. jun- 21. jun

I Min kamp 4 er det Karl Oves år som lærervikar i Nord Norge, der er i fokus. Efter tre år på gymnasiet beslutter Karl Ove sig for at han vil være lærervikar i et år. Og det bliver et år med udfordringer for den unge Karl Ove Knausgård, der stadig er meget usikker. Han søger fortsat den seksuelle og eksistentielle forløsning, og i et hele taget forsøger han at finde en plads i livet, og blive lykkelig.

Jeg har ikke rigtig så mange flere ord at knytte til Kanusgårds store projekt. Men jeg er fortsat en meget begejstret læser. Det er fantastisk, og manden skriver virkelig, virkelig godt. Stort og levende, men alligevel fuld af nærvær og følelser.

Jeg er solgt, og jeg har da også allerede kastet mig over Min kamp 5. Og efter den er der vist ikke den store tvivl om, at jeg straks fortsætter med Min kamp 6. Og alligevel er det med vemod, at jeg faktisk er i gang med næstsidste bind. Men så må en genlæsning en gang om nogle år komme på tale. Det kan de seks bøger sagtens tåle er jeg overbevist om.

22. september 2009

Henrik List - Kære fucking dagbog

Henrik List
Kære fucking dagbog
Lindhardt og Ringhof
384 sider
19. sep-22. sep

Jeg er helt bestemt ikke målgruppen for denne dagbog. Men jeg var alligevel tiltrukket af at læse den, for lige at sætte mig en smule ind i, hvordan noget af ungdommen tænker i dag - og så sammenligne med, hvor meget anderledes det lige er i forhold til, hvordan jeg tænkte dengang for 10 år siden, da jeg havde samme alder, som hovedpersonen, Kat, der skriver dagbogen.

Kat er emo, og hun er tilhænger af Ungdomshuset. Dagbogen dækker perioden fra sensommeren 2006 og til forårsdagen i 2007, hvor politiet rydder Ungdomshuset. Kat fortæller om sin mor, som hun ikke kommer særlig godt ud af det med, hendes lillebror William, som hun deler værelse med, og egentlig bare er ret træt af. Der er faren, som har det psykisk svært, og som Kat besøger ind imellem.
Kære fucking dagbog tager en del emner op til kærlig behandling; der diskuteres cutting, cyberspace, stoffer, piercinger, emo - og hvad det vil sige at være emo, venner, veninder og mobning i skolen. Kat skriver om det musik hun elsker, og som er en stor del af hendes tilværelse, og Kat fortæller ligeledes om sine følelser for drengene, og hvordan det egentlig er at være ung i 00'erne.

Jeg synes det er ret svært at skrive, hvad jeg egentlig synes om Kære fucking dagbog. Jeg læste den færdig og det siger i hvert fald noget. Samtidig var jeg ganske udmærket underholdt, men hold op, jeg er også glad for, at teenageårene er overstået for mit vedkommende. Den der følelse af slet ikke at høre til nogen steder, og tit bare føle at alt og alle er imod én, kan jeg i hvert fald godt genkende.
Ind imellem endte jeg med at være lidt irriteret over det chatsprog, som romanen er skrevet i. Men samtidig er det jo egentlig en del af charmen, og en del af det at være ung netop nu, så det passer egentlig fint ind i stilen.

Her er tale om en roman, der helt sikkert vil fange en del unge, og nok specielt dem, der kan relatere sig til det at være emo.