Opdatering

Så er det vist på tide med en lille opdatering på bloggen - og i det hele taget på en opdatering om Bogormen :o)

Tiden render stærkt - og der bliver ikke tid til den store skønlitterære læsning i øjeblikket. Helt i stå er jeg dog ikke gået, men der er bare andet og mere vigtig læsning, som jeg primært bruger tiden på. Jeg er jo efterhånden ved kun at mangle et enkelt semester af mit studie, så i foråret bliver jeg sådan helt officielt specialeskrivende, og det kræver jo en masse forberedelse i form af emne udvælgelse og en masse tanker i det hele taget omkring, hvad specialeprocessen skal bringe mig, men bestemt også endnu mere, hvad fremtiden skal bringe, og hvor jeg kommer til at være rent arbejdsmæssigt.

Og generelt så har livet bragt mig vidt omkring de seneste ti måneders tid - og der er sket rigtig meget. Min eks-kæreste og jeg, som var sammen i fem år, gik fra hinanden pga. et forhold, der var endt ud i at være et venskab. Og jeg er nu videre i et andet dejligt forhold, som har bragt mig til København, sådan rent bopælsmæssigt, og jeg er så faktisk yderligere flyttet en gang sammen med min kæreste, således at vi nu bor i Lyngby. Vi har fået en skøn lejlighed, hvor der dog stadigvæk er lidt flytterod, men jeg elsker faktisk at være her i Danmarks hovedstad, eller i hvert fald tæt på, og i det pulserende liv, som foregår herovre. Til gengæld kan jeg også mærke, at jeg nu virkelig trænger til ro, og til at have en fast base. Og det kan jeg få her, hvor kæresten og jeg bor nu - i den nye, dejlige lejlighed, som er VORES!
Det har dog også betydet store omvæltninger personligt og krævet tilpasning, men samtidig er jeg modnet og har udviklet mig meget på den korte tid. Jeg er tilfreds med de valg jeg har taget, selvom de har medført lidt knubs og en masse omvæltninger. Men det har været sundt, og jeg føler det har været godt for mig personligt. Jeg nyder hvert et sekund, og så prøver jeg virkelig at huske på at leve i nu'et.

Marisha Pessl - Særlige emner inden for ulykkesteori

Marisha Pessl
Særlige emner inden for ulykkesteori
Politikens forlag
621 sider
20. okt-10. nov

Særlige emner inden for ulykkesteori er egentlig en ret sær bog. Den er fuld af hundredvis af litteraturhenvisninger og diverse andre henvisninger, som således er smidt ind midt i teksten i bogen.

Romanen handler om teenagepigen Blue van Meer, hvis far, Gareth van Meer, rejser fra det ene universitet til det næste, hvert halve år, og Blue kan blot følge med, idet hendes mor er død. Næste stop på Blues rejse - hun er nu blevet 16 år - er privatskolen St. Gallway, og det er her der for alvor kommer lidt ro over Blues tilværelse, men det er også her, der sker ting og sager.
Blue møder den karismatiske lærer Hannah Schneider, som kommer til at spille en stor rolle i Blues privatliv, imens hun er elev på St. Gallway - også selvom der er forbud mod, at lærerne må se eleverne privat. Blue involveres desuden i opklaringen af et ret mystisk dødsfald, som politiet betegner som selvmord. Men Blue, der mener, at sandheden ikke er selvmord, er mere standhaftig og forsøger at foretage opklaringsarbejdet, så den reelle sandhed kan komme frem. Blue vokser med opgaven - og udvikler sig som karakter i løbet af romanen. Som der står på bagsiden af bogen udvikler Blue sig "fra puppe til sommerfugl." Mange ting som hun før har taget for givet sætter hun nu spørgsmålstegn ved.

Jeg er lidt splittet i bedømmelsen af bogen. På sin vis var jeg godt underholdt, men litteraturhenvisningerne blev for meget, idet jeg på ingen måde har læst 1/4 af det som Blue henviser til i romanen, og dermed går meningen med det tabt. Har du læst alle de store klassiskere plus en masse andre mere eller mindre kendte værker, så tror jeg der er mere at hente i romanen.

Cormac McCarthy - The Road

Cormac McCarthy
The Road
Picador
307 sider
14. okt.-20. okt.

Manden og drengen, far og søn, er de meget centrale hovedpersoner i denne roman. Hvad de hedder får vi aldrig at vide - de er bare manden og drengen. Manden og drengen kæmper for at overleve i en verden, der gik under for ti år siden. Det er en daglig kamp at finde mad, og dermed også en daglig kamp for overlevelse.
Manden og drengen er på vej mod kysten, hvor de tror, der er håb for dem. Men som læser kan man alligevel ikke lade være at sidde og tro, at de er på vej mod mere håbløshed og endnu mere kamp for overlevelse.
Det lykkedes de to ind imellem at finde lidt dåsemad, som stadigvæk kan spises, men ellers så sulter de og prøver at komme videre på deres vej til kysten. Samtidig gælder det dog om at undgå de få andre mennesker, som er tilbage i verden - det er efterhånden blevet alles kamp mod alle og man er sig selv nærmest. Kampen om maden og overlevelse er hård og brutal. Og efterhånden som romanen skrider fremad kan man ikke undgå at føle med drengen, hvis far er begyndt at få nogle voldsomme hosteanfald, hvor han hoster blod op, og man aner, hvilken vej det går med ham.

Der sker ikke de store og vilde ting i McCarthys roman, men måden han skriver på er helt fabelagtig. Han siger meget med få ord, og man kan virkelig mærke stemningen i romanen, og den håbløshed, der efterhånden præger drengen og manden.
Der er vist kun få ord mere at sige til McCarthys roman: Virkelig barsk roman. Men virkelig god roman. Læs den!

Ildefonso Falcones - Havets katedral

Ildefonso Falcones
Havets katedral
Bazar
629 sider
27. sep-14. okt.

Bygningen af Havets katedral danner rammen for skildringen af en masse barcelonesiske borgere, og de historiske begivenheder, som præger tiden i 1300-tallet.
Arnau Estanyol er sammen med sin far, Bernat Estanyol, der er livegen, flygtet til Barcelona, for at starte en ny tilværelse og for at de kan opnå at blive frie borgere. Arnau og Bernat oplever megen modgang og Bernat bliver dræbt, da han bliver dømt for at være skyld i at have startet et oprør blandt borgerne i Barcelona. Arnau må derfor klare sig selv, og allerede som 14-årig ernærer han sig som bastaix (havnearbejder), og slæber tunge sten til bygningen af Havets katedral.
Pesten drager ikke udenom Barcelona, og rygterne i byen siger, at det er jøderne, som har spredt den frygtelige sygdom. Da nogle jødiske børn er ved at blive dræbt på denne baggrund redder Arnau dem, hvilket medfører, at han kommer til at kunne ernære sig som vekselerer, og dermed kan se frem til at blive en velhavende mand. Selvom lykken egentlig tilsmiler Arnau, så er der rigeligt med problemer som tårner sig op for ham. Han bliver tvunget til at gifte sig med kongens myndling, Elionor, som han ikke elsker, og derfor ikke vil opfylde sine ægteskabelige forpligtelser overfor. Dette medfører, at Elionor planlægger en frygtelig hævn over Arnau, og hun er da også ved at få skovlen under ham, idet Arnau tilfangetages af inkvisitionen og bliver stillet overfor at måtte bekæmpe dem. Arnau har mange fjender, men han har bestemt også mange venner og forretningsforbindelser, som kæmper og gør hvad de kan for at redde Arnau - samtidig med, at hans fjender selvfølgelig gør hvad de kan for at få ham til at bukke under.

Jeg tror snart jeg burde have lært det - hold dig væk fra bøger, som alle lovpriser og er meget positive overfor. Jeg bliver dælme altid så skuffet. Dermed ikke sagt, at Havets katedral er en dårlig bog, for det er det bestemt ikke. Jeg synes til gengæld bare ikke, at den lever helt op til alt den hype, der har været omkring den, selvom jeg skam var ganske godt underholdt, da jeg læste den. Helt indfanget fik den mig dog aldrig, hvilket læsetiden vel et eller andet sted også viser. Havde det været sådan en bog, hvor man bare lige måtte læse en side mere før man lagde den fra sig, ja, så havde det nok ikke taget så lang tid for mig at komme igennem den.
Til trods for, at bogen indeholder et utal af personer, så formår Falcones at beskrive dem meget levende og menneskeligt, og man føler i hvert fald med Arnau, og alle de ting han må gennemgå. Ind imellem blev jeg en smule irriteret over, at personerne er meget ensidige, forstået på den måde, at enten så er de meget onde, eller også så er de meget gode. Der er ikke rigtig nogen man ikke ved, hvor man har, og som kan skabe nogle overraskelsesmomenter ved at vælge en side man ikke lige havde forestillet sig.
Alt i alt en ganske underholdende roman, som får en lille anbefaling herfra.

Opdatering af læselisten igen

Så er det lige tid til endnu en opdateret læseliste:

Alaa Al Aswany – The Yacoubian Building
Paul Auster - Moon Palace
John D. Barrow - Theories of Everything
Jorge Bucay - Lad mig fortælle dig
Michael Chabon - Den utrolige historie om Kavalier og Clay
Susanna Clarke - Jonathan Strange og Mr. Norrell
Richard Dawkins - The Selfish Gene
Richard Dawkins - The God Delusion
Umberto Eco - Foucaults pendul
Ildefonso Falcones - Havets katedral
Jonathan Safran Foer - Ekstremt højt og utrolig tæt på
Richard Ford - The Sportswriter
Richard Ford - Independence Day
Richard Ford - The Lay of the Land
Kristian Bang Foss - Stormen i 99
Andrew Sean Greer - Max Tivoli
Helle Helle - Ned til hundene
Hanne-Vibeke Holst - Dronningeofret
Michel Houellebecq - Elementarpartikler
Siri Hustvedt - Det jeg elskede
Jens Henrik Jensen - Økseskibet
Jens Henrik Jensen - Kulmanden
Erling Jepsen - Ingen grund til overdramatisering
Hans Otto Jørgensen - Ida og Axel trilogien
Daniel Kehlmann - Opmålingen af verden
Jan Kjærstad - Kongen af Europa
Stieg Larsson - Mænd der hader kvinder
Stieg Larsson - Pigen der legede med ilden
Stieg Larsson - Luftkastellet der blev sprængt
Jonathan Littell - De velvillige
Cormac McCarthy - The Road
Haruki Murakami - The Elephant Vanishes
Haruki Murakami - Kafka på stranden
Haruki Murakami - Hard-boiled Wonderland and the End of the World
Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike
Haruki Murakami - Efter skælvet
Haruki Murakami - Blind Willow, Sleeping Woman
Henriette E. Møller - Kaiser
Mervyn Peake - Titus Groan
Mervyn Peake - Gormenghast
Mervyn Peake - Titus alene
Marisha Pessl - Særlige emner inden for ulykkesteori
Terry Pratchett - Feet of Clay
Terry Pratchett - Guards! Guards!
Terry Pratchett - Hogfather
Terry Pratchett - Making money
Terry Pratchett - Mens at Arms
Terry Pratchett - Monstrous Regiment
Terry Pratchett - Moving Pictures
Terry Pratchett - Pyramids
Terry Pratchett - Soul Music
Terry Pratchett - Thief of Time
Terry Pratchett - The Science of Discworld
Terry Pratchett - The Science of Discworld II The Globe
Terry Pratchett - The Science of Discworld III Darwins Watch
Steven Rose - Lifelines
J.K. Rowling - Harry Potter and the Deathly Hallows (HP og dødsregalierne)
Mark C. Taylor - After God
Scarlett Thomas - The End of Mr. Y
Thorstein Thomsen - Sne på hendes ansigt
David Foster Wallace - Infinite Jest
Lauren Weisberger - Djævlen går i Prada
Tom Wolfe - Forfængelighedens bål

Og som sædvanligt er de tilføjede skrevet med kursiv og fed, så det er lidt nemmere at overskue.

EDIT:
Af de tilføjede på ovenstående liste ser jeg specielt meget frem til at læse De velvillige og Infinite Jest. Jeg har læst en del om begge bøger, og jeg tror de kan give mig et par gode læseoplevelser ud over det sædvanlige.
Og så er Økseskibet, Kulmanden og Sne på hendes ansigt altid spændende at komme i gang med at læse, idet de foregår i og omkring min hjemby, Esbjerg.
Men generelt er sådan en prioritering af, hvad man glæder sig til at læse noget frygteligt noget. Alle på ovenstående liste er jo med, fordi jeg gerne vil læse dem, men nogle af dem ser jeg mere frem til end andre. Jeg har bare en kedelig tendens til at skubbe dem foran mig, som jeg ser mest frem til at læse, fordi jeg tænker, at så har jeg ikke den gode læseoplevelse til gode mere, hvis først jeg læser bogen, og reelt set ved jeg jo faktisk ikke om bogen vil falde i min smag før end jeg har læst den. Men ikke mere ævl herfra lige nu - der er en bog, som venter på at blive læst lidt i ;o)

Paul Auster - New York trilogien

Paul Auster
New York trilogien (By af glas, Genfærd, Det aflåste værelse)
Forlaget Per Kofod
431 sider
22. sep-26. sep

Handlingen i trologien er følgende:
By af glas: Daniel Quinn er en forfatter, som skriver kriminalromaner. En dag ringer en desperat person ham op, og det viser sig, at han har fået forkert nummer, idet han tror, at han har fået fat i en privatdetektiv. Men Quinn går med på den, og han er dermed pludselig blevet privatdetektiv. Opgaven udvikler sig dog, og får store konsekvenser for Quinn, da den person han er blevet sat til at overvåge forsvinder, og dermed får Quinn til at gå i opløsning.

Genfærd: Her hedder alle personerne noget med farve, fx Blue, Black, Brown, White osv. Mr. Blue er privatdetektiv og oplært af Mr. Brown. Mr. Blue bliver af Mr. White sat til at overvåge Mr. Black, og det er noget af den kedeligste overvågningsopgave Mr. Blue nogensinde har haft. Han har masser af tid til at sidde og spekulere, og fremkomme med teorier omkring, hvad det egentlig er Mr. Black sidder og skriver. Og efterhånden bliver de tre personer, Blue, Black og White viklet ind i hinanden, så de ikke kan leve uden hinanden. Og sandheden omkring, hvem det egentlig er, der overvåger hvem, viser sig at udvikle sig i en helt anden retning end først antaget.

Det aflåste værelse: Fanshawe forsvinder sporløst, og hans hustru Sophie kontakter bogens jeg-fortæller, der er barndomsven med Fanshawe, og overdrager ham en mængde manuskripter som Fanshawe har skrevet. Jeg-fortælleren får følelser for Sophie, men indvilliger i, at kigge manuskripterne igennem, for at se om de har potentiale til udgivelse. Det har de, og jeg-fortælleren får sat udgivelsen i gang. Men efterhånden som historien udvikler sig starter jeg-fortælleren en intens jagt på Fanshawe, selvom han egentlig er blevet det forbudt af Fanshawe selv, men de to barndomsvenners skæbner bliver viklet ind i hinanden, og den ene ender med at måtte lade livet for at den anden kan leve videre.

Jeg er virkelig splittet her, og jeg har faktisk svært ved at finde ud af, hvad jeg mener om Austers trilogi.
Der er ikke tale om en trilogi i den gængse forstand, idet de tre bøger ikke hænger sammen på traditionel vis. Og så alligevel - til sidst ender de med at være flettet i hinanden, men alligevel er der ikke den store sammenhæng. Lidt kryptisk og lidt svært at forklare - specielt fordi jeg har lidt løse ender og har svært ved at få det hele til at hænge sammen og gå op i en højere enhed, selvom jeg kan mærke, at denne højere enhed ligesom ligger og gemmer sig. Jeg tror det er en af de bøger, som lige skal bundfælde sig lidt, og så kan den godt tåle en genlæsning for lige at få de sidste detaljer til at falde på plads.
Umiddelbart en anbefaling herfra - historierne var i hvert fald slet ikke så indviklede som jeg umiddelbart fik indtrykket af ved at læse andres meninger om bogen.

Richard Dawkins - The Ancestor's Tale

Richard Dawkins
The Ancestor's Tale - A Pilgrimage to the Dawn of Life
Phoenix
629 sider
21. aug-23. sep

Yderst interessant fremstilling Dawkins her har skrevet. Han tager udgangspunkt i mennesket, og igennem bogen går han tilbage i tiden for at finde vores forfædre. Hver forfader fortæller sin egen historie efterhånden som vi går tilbage i tiden, og hele processen omkring, hvordan livet har udfoldet sig på jorden bliver kortlagt. I hver fortælling fra forfædrene kortlægges nye egenskaber, som blev udviklet på det pågældende stadie, så der er egentlig tale om en baglæns udviklingshistorie.

Det gælder om at holde tungen lige i munden ind imellem, idet der forekommer nogle ret svære passager. Men Dawkins har helt klart en force her - han er virkelig god til at forklare tingene, og han bruger ikke bare avancerede ord for derefter at antage at almindelig menigmand ved hvad det betyder. Nej, de bliver grundigt forklaret, så man i hvert fald har forstået den overfladiske betydning af begrebet.
Visse steder savner jeg lidt mere dybde i hver forfaders fortælling - det kan nogen gange godt blive lidt overfladisk - men samtidig er det egentlig okay, at bogen ikke er længere. Jeg var lige ved at gå kold til sidst, men kæmpede mig dog igennem og fik det hele læst.
Alt i alt en spændende fortælling om menneskes forfædre og om livets udvikling her på jorden.

Bo Nygaard Larsen - Sodoma

Bo Nygaard Larsen
Sodoma
Mellemgaard
304 sider
22. aug-26. aug

Sodoma udgjorde ferielæsningen, da kæresten og jeg var i Rom, og det fortryder jeg godt nok. Romanen var sådan set helt fin i starten, men den blev mere og mere bizar og jeg var faktisk flere gange ved at undlade at læse den færdig.

Handlingsmæssigt drejer Sodoma sig om en flok unge mennesker, der er omkring de 30, og som lever livet på chatten. Her finder de tilfældige sexpartnere, og er egentlig bare sammen med hinanden sådan lidt på kryds og tværs. Dette foregår som en kompensation for deres manglende evne til at tilpasse sig samfundet, og leve det liv som er normen omkring årtusindskiftet.

Det er Jonas, som er hovedpersonen i romanen. Han er journalist og arbejder som projektleder på et stort anlagt tv underholdningsshow. Men han magter ikke jobbet og for hver dag der går kommer han længere og længere ud i tovene. Han lever det vilde liv med en masse hurtige dates, mange forskellige sexpartnere, og et par faste han vender tilbage til ind imellem. Dette får efterhånden konsekvenser for hans job, og fyresedlen er nært forestående, og den ender da også med at blive til virkelighed inden bogen er slut. Og så går jagten på noget nyt som tilværelsen kan bruges til.
Her kommer det bizarre så ind, og detaljerne skal ikke afsløres her. Meget mere end at sige, at vi er ovre i ret bizarre former for sex er vist nok.

Første del af bogen var ganske udmærket, men så kammede det altså over og blev for bizart til mig. Som der står på bagsiden så er bogen "hård og direkte, reflekterende og morsom, virkelig og nærværende" og det synes jeg faktisk beskriver den meget godt. Bogen er faktisk godt skrevet, man føler med personerne og bliver inddraget i deres problemer, og deraf følgende følelser, men det er bare ikke nok til at opveje den bizarre handling og gøre, at jeg synes bogen er god.
Ikke nogen stor anbefaling herfra - der er vist kun en ting at sige: Vær forberedt på det værste.

Katrine Marie Guldager - En plads i historien

Katrine Marie Guldager
En plads i historien
Gyldendal
251 sider
20. aug-22. aug

Omdrejningspunktet for romanen er, at Peter Fischer i november 1944 skød en stikker i et lille kælderlokale på Vesterbro i København. Mange år er gået siden - tidspunktet er starten af det nye årtusinde, og vi følger i romanen Peter Fischers københavnske familie, hvor begivenheden stadigvæk trækker spor efter sig - også selvom der er gået så mange år.
Romanen indledes med en person oversigt, hvilket er et stort plus, da det ellers ville være svært at finde rundt i det store persongalleri. I stedet går det faktisk overraskende godt.
Peter selv er blevet en ældre herre. Han sidder for det meste alene i sin lejlighed og irriteres over hjemmeplejens ankomst og afgang.
Peters bror har datteren Charlotte, som nu er enke efter den afdøde Karl. De har fået to døtre sammen, Henny og Birgitte. Henny er ustabil, og hendes børn, Sebastian og Emma, har ikke noget godt forhold til hende.
Sådan fortsætter beskrivelserne af familien Fischer ellers, og vi får lov at følge deres liv i en periode efter årtusindskiftet. Familien har en hel del hemmeligheder for hinanden, og i det hele taget har de bare nogle ret problematiske interne forhold, sådan på kryds og tværs og mellem hinanden.
Samtidig er der den unge mand, hvis farfar var den stikker, som Peter Fischer skød. Han har i mange år lidt under det, idet hans far bare lukkede af, når der blev talt om krigen og farfarens død. Og nu forsøger den unge mand så at finde en måde at komme overens med hele historien på.


En plads i historien har potentiale - det bliver bare ikke udnyttet til fulde. Personerne bliver aldrig rigtig levende for mig, og der er lidt for mange skæbner, der er for usandsynligt sammensat i romanen. Jeg tror jeg mangler lidt almindelighed, og ikke at alle personerne i familien har så mange problemer hver især. Lidt svært at beskrive...

Jeg er umiddelbart lidt skuffet over En plads i historien. Måske mine forventninger var for høje, men jeg synes, der sker for lidt - historien er lidt for kedelig på en eller anden måde. Her tror jeg dog helt sikkert det spiller ind, at personerne aldrig rigtig bliver levende og egentlig bare virker uinteressante. Havde personerne virket mere levende, så tror jeg det havde hævet niveauet på romanen væsentligt.
Ærgeligt, for romanen har bestemt potentiale, og den er da også blevet rost rigtig meget i offentligheden - en ros jeg dog desværre ikke kan tilslutte mig fuldt ud.

Knud Romer - Den som blinker er bange for døden

Knud Romer
Den som blinker er bange for døden
Athene
177 sider
18. aug-20. aug

Lad det være sagt med det samme: Hvorfor denne bog var så populær og kunne skabe så meget røre, da den udkom, er mig egentlig lidt en gåde. Og jeg synes ikke at den lever op til al den hype, som der har været omkring den. Jeg forstår godt, hvis nogen føler sig truffet over det, som Knud Romer har skrevet i bogen, men ellers så ser jeg ikke nogen grund til al den ros og al den røre omkring bogen.
Men til handlingen: Knud, eller Knüdchen som hans mor kalder ham, er fortælleren i Den som blinker er bange for døden. Han fortæller historien om hans mor og far, disses forældre og diverse farverige og originale tanter og onkler. Vi hører om Knuds barske skolegang, hvor der dagligt var andre børn, som råbte tyskerunge og andre ukvemsord efter ham, og hvor han altid måtte bøde for sin mors baggrund som tysker, idet hun, Hildegard, efter at hendes første mand blev henrettet pga. højforræderi måtte flygte fra Berlin og ved en tilfældighed endte i Nykøbing Falster, hvor hun møder en dansk forsikringsmand, som senere bliver Knuds far.
Knuds familie bliver isoleret - farens del af familien slår hånden af dem, og Knuds mor må finde sig i, at hun kan vente i timevis i forretningerne for at blive ekspederet. Det er altså både børnene og de voksne i Nykøbing, som lader det gå ud over familien, at moren er tysk.
Romanen er virkelig gennemsyret af den ondskab, som befolkningen i Nykøbing nærer til Romer familien - og Knud konstaterer da også kort og godt i romanen, at: "her var intet godt at mindes." Barndommen var kort sagt angstfyldt og socialt meget ensom for enebarnet Knud, men han formår alligevel at beskrive det på en ret nøgternt måde i romanen. Man er dog ikke i tvivl om, at der nedenunder lurer en masse frygtelige og ubehagelige minder.

Den som blinker er bange for døden er bygget op således, at der fortælles en masse forskellige små anekdoter, og der springes hele tiden i tid og sted - dette fungerer rigtig fint, og er bestemt en af bogens forcer. Et kritik punkt er dog de alt for mange tyske sætninger, som ikke er oversat. Man kan nogen steder lure ud fra konteksten, hvad sætningerne betyder, men jeg synes godt, at man lige kunne have lavet en lille oversættelse i en fodnote til hver af de tyske sætninger. De to breve som optræder i bogen er trods alt oversat, og tak for det. Jeg er IKKE god til tysk, og derfor havde jeg forståelsesproblemer i forhold til de andre sætninger, som optræder rundt omkring i hele bogen, og dette var klart et irritationsmoment (okay okay, jeg kan bare lære tysk (igen) men jeg gider ikke).
Jeg tror ikke helt jeg forstår alt den hype og begejstring (og mangel på samme), som der var over Den som blinker er bange for døden, da den udkom. Javist er der da et par gode passager her og der, men overordnet efterlader bogen ikke et særligt indtryk, selvom jeg klart blev påvirket af den ondskab, som stråler ud af bogens sider i forskellige episoder. Jeg er dog bange for, at romanen, for mit vedkommende, er ret hurtigt glemt igen, men alt i alt er Den som blinker er bange for døden, en ganske udmærket læseoplevelse.

Chad Kultgen - En helt almindelig han

Chad Kultgen
En helt almindelig han
People's Press
251 sider
16. aug-17. aug

Lad det være sagt med det samme - den her bog henvender sig kun til hankønsvæsener! Og jeg læste den kun færdig, fordi den var så letlæst, og fordi jeg jo trods alt var lidt nysgerrig omkring slutningen på bogen.
Men kort fortalt handler bogen om den her helt almindelige han (som forhåbentligt ikke er helt så almindelig endda), der har en kæreste, Casey, som han egentlig bare har, fordi han så er sikker på at få noget sex. Da Casey begynder at snakke om, at de skal giftes, fordi hendes mor har spurgt om det, ender den helt almindelige han med at slå op med hende, da bryllupsplanlægningen lige er startet. Den helt almindelige han har mødt en anden, Alyna, som han tilfældigt stødte ind i på et fly, og som han flere gange siden løber på. Og nu må han så bare date hende, hvilket resulterer i et nyt forhold, som han på overfladen ser ud til at være glad for, men som i sidste ende ender ud med at indeholde de samme issues, som han havde i forholdet med Casey.
Der er mere til historien end der er fortalt her, men alt skal jo ikke afsløres ;o)

Sproget er et kapitel for sig - jeg har i hvert fald ikke set noget lignende i andre bøger. Et citat illusterer det vist egentlig bedst. Her et som er fra første gang den helt almindelig han tager på date med Alyna: "Da vi svinger ind på parkeringspladsen, halvlæner hun sig hen over mig for at sætte en cd på plads i holderen ved solskærmen og strejfer mig med den ene af sine patter. Den er lidt mindre end jeg oprindeligt husker den, men alligevel en stenhård B-skål. Jeg forestiller mig at hun rider mig, mens jeg slikker og bider i hendes nitter." Og det bliver blot meget "værre" og meget mere vulgært...

En helt almindelig han lever fint op til den nye betegnelse, som er blevet hæftet på den: dicklit. Hvilket jo selvfølgelig skal ses som den mandlige pendant til chicklit'en, som er et hit hos mange piger/kvinder i disse år.
Jeg er ikke særlig begejstret for bogen, og som nævnt indledningsvis, så læste jeg den færdig, fordi jeg kunne se, at det trods alt var relativt begrænset, hvor mange timer jeg ville ende ud med at bruge på den, og så måtte jeg også lige have slutningen med.
Ikke nogen anbefaling herfra, selvom der nu nok skal være nogen som finder bogen god :o) Fik kæresten til at læse et par linier eller tyve i den og han var heller ikke særlig positivt stemt. Her i lejligheden er En helt almindelig han altså godt og grundigt nedstemt.

Philip Roth - Enhver

Philip Roth
Enhver
Gyldendal
199 sider
12. aug-13. aug

Hovedtemaet i Roths roman Enhver er mandens møde med dødeligheden. Hans første møde med døden sker i barndommen på den idylliske strand, hvor familien holder sommerferie tæt ved, og ellers er det primært i alderdommen han bliver skræmt af, at hans jævnaldrende dør og, at han selv bliver indhentet af en masse fysiske skavanker, hvor han gennemgår adskillige operationer for at få udviddet sine blodårer - og det er da også en af disse operationer, som ender med at tage livet af ham.
Familielivet er en stor prøvelse for Enhvers hovedperson. Han bliver gift - og skilt - tre gange, får tre børn - i sit første ægteskab to drenge, som foragter ham, og i det andet ægteskab, med Phoebe, en datter, som elsker sin far.
"Enhver" har en bror, Howie, som han elsker højt, men som han efterhånden ender med at foragte, fordi han er i så god fysisk form, og ikke lider af de skavanker, som "Enhver" selv oplever på sin egen krop i løbet af årene. "Enhver" er sådan set ved at blive ædt op af bitterhed og misundelse.
Karrieremæssigt er Enhver art director i New York, og han er endda en succesfuld en af slagsen.

Det er "Enhver" som har spoleret sine tre ægteskaber, og det er også "Enhver" som føler den bitre misundelse overfor sin bror, som har sit gode helbred i behold. "Enhver" er faktisk blevet til en mand, som han ikke har lyst til at være.

Jeg har aldrig læst noget af Philip Roth før, men jeg er virkelig positiv. Enhver er en virkelig god roman, men hvorfor? Det har jeg faktisk svært ved at svare på. Der sker handlignsmæssigt ikke ret meget i Enhver, men alligevel blev jeg berørt af den, berørt af Enhvers skæbne og de ting han må igennem. Og alligevel følte jeg også en form for aversion mod nogle af de handlinger som Enhver foretager sig.
Men jeg vil mere end anbefale Enhver. Det er simpelthen en virkelig god roman, Roth her har begået.

Jens - jeg ser frem til om du har nogle yderligere kommentarer :o) Og jeg ser selvfølgelig også frem til om der er andre som har noget at bidrage med. Andre som har læst den og har en helt anden opfattelse?

Endnu en opdatering på læselisten

Jeg må vist hellere bare stoppe med at kalde den sommerferielæselisten, så nu er det bare blevet til læselisten - altså listen over bøger, som jeg skal læse i fremtiden. Den nærmeste fremtid er vist forkert at skrive, idet jeg slet ikke vil kunne nå det. Men her er i hvert fald en opdateret udgave, hvor de bøger, som allerede er blevet læst, er fjernet :o)

Alaa Al Aswany - The Yacoubian Building
Paul Auster - New York trilogien
Paul Auster - Moon Palace
John D. Barrow - Theories of Everything
Jorge Bucay - Lad mig fortælle dig
Michael Chabon - Den utrolige historie om Kavalier og Clay
Susannah Clarke - Jonathan Strange og Mr. Norrell
Richard Dawkins - The Selfish Gene
Richard Dawkins - The God Delusion
Richard Dawkins - The Ancestor's Tale
Umberto Eco - Foucaults pendul
Ildefonso Falcones - Havets katedral
Jonathan Safran Foer - Ekstremt højt og utrolig tæt på
Kristian Bang Foss - Stormen i 99
Michael Frayn - The Human Touch
Andrew Sean Greer - Max Tivoli
Katrine Marie Guldager - En plads i historien
Helle Helle - Ned til hundene
Michel Houellebecq - Elementarpartikler
Siri Hustvedt - Det jeg elskede
Erling Jepsen - Ingen grund til overdramatisering
Hans Otto Jørgensen - Ida og Axel trilogien
Daniel Kehlmann - Opmålingen af verden
Jan Kjærstad - Kongen af Europa
Chad Kultgen - En helt almindelig han
Bo Nygaard Larsen - Sodoma
Cormac McCarthy - The Road
Haruki Murakami - The Elephant Vanishes
Haruki Murakami - Kafka på stranden
Haruki Murakami - Hard-boiled Wonderland and the End of the World
Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike
Haruki Murakami - Efter skælvet
Haruki Murakami - Blind Willow, Sleeping Woman
Henriette E. Møller - Kaiser
Mervyn Peake - Gormenghast trilogien
Marisha Pessl - Særlige emner inden for ulykkesteori
Terry Pratchett - Diverse Discworld bøger
Terry Pratchett - The Science of Discworld
Knud Romer - Den som blinker er bange for døden
Steven Rose - Lifelines
Philip Roth - Enhver
J.K. Rowling - Harry Potter and the Deathly Hallows (HP og dødsregalierne)
Mark C. Taylor - After God
Scarlett Thomas - The End of Mr. Y
Lauren Weisberger - Djævlen går i Prada
Tom Wolfe - Forfængelighedens bål

Erling Jepsen - Med venlig deltagelse

Erling Jepsen
Med venlig deltagelse
Borgen
221 sider
5. aug-6. aug

Med venlig deltagelse er fortsættelsen til Kunsten at græde i kor. Den 11-årige fortæller, Allan, fra Kunsten at græde i kor, er nu blevet 40 år, og han har fået både kone og barn. Han vender i bogen hjem til Sønderjylland efter ikke at have set moren i ni år. Faren er lige død, og nu er Allan igen velkommen i hjemmet, hvor faren, i et brev, forbød ham at komme.
Allan sender blomster og et kort til farens begravelse, hvilket er det, som får moren, Margrethe, til at kontakte Allan. Denne kontakt får Allan til at vende tilbage til barndomshjemmet, men det får samtidig rippet op i en masse følelser fra fortiden.
Allan er noget mere påvirket af sin fars død end både familien og ham selv har forventet, og der er nogle ting, som bliver vigtige for Allan. Han må absolut finde ud af, hvordan hans fars død sådan nærmere foregik, og i den forbindelse ender han med både at have anklaget en læge for aktiv dødshjælp, og sin mor for at have forsøgt at gøre, hvad hun kunne for at få faren til at dø.

Den tragiske og barske familiehistorie fortsætter, hvor den slap i Kunsten at græde i kor, men samtidig er det også stadigvæk den lune, jyske og underfundige humor, som gennemsyrer siderne i dette familievanvid.
Her er bestemt tale om en værdig fortsættelse, og jeg synes det er perfekt, at den ikke er bygget over samme læst som Kunsten at græde i kor, men at vi nu har fået en alvidende fortæller, og dermed får historien fra flere vinkler.
Læser du den første bog, ja så er du også nødt til at have denne med :o)

Erling Jepsen - Kunsten at græde i kor

Erling Jepsen
Kunsten at græde i kor
Borgen
214 sider
4. aug-5. aug

Sikke en historie Erling Jepsens 11-årige sønderjyske fortæller får fortalt. Barsk, sørgelig og faktisk ret uhyggelig.

Fortælleren går med sin far til alle de begravelser, som de kan komme til. Her holder faren taler, som får tårerne frem i de efterladtes øjne. Og disse taler medfører samtidig, at der kommer kunder i farens købmandsbutik.
Samtidig forsøger fortælleren at holde sammen på familien. Specielt faren er meget humørsvingende og efter, at storesøsteren, Sanne, holder op med at ligge med faren på sofaen om natten går det helt galt... Sanne er voldsomt påvirket af farens overgreb og er blevet psykisk syg, men fortælleren kæmper fortsat videre på at holde sammen på familien... Dog på hans egen særegne måde.

Virkelig god, men barsk, bog. Og alligevel kan man ikke lade være med at grine ind imellem, for den 11-årige fortæller formår samtidig at gøre historien morsom.
Jeg glæder mig allerede til at læse fortsættelsen, Med venlig deltagelse, som jeg starter på NU :o)

Terry Pratchett - Witches Abroad

Terry Pratchett
Witches Abroad (nr. 12 i Discworld serien)
Transworld Publishers Ltd
350 sider
1. aug-4. aug

Igen er det de tre hekse, Granny Weatherwax, Nanny Ogg og Magrat Garlick, der er hovedpersonerne i denne 12. Discworld bog.
I Witches Abroad tager de tre hekse til Genua, for at konfrontere Grannys søster, Lily Weatherwax, som manipulerer med folk ved hjælp af historier. Hun tror hun kan få folk til at blive lykkelige, hvis blot hun får dem til at følge den lykkelige slutning i de forskellige eventyr. De tre hekse skal forhindre, at prinsesse Emberella gifter sig med prinsen, sådan som det ellers plejer at gå i Askepot. På vej til Genua, der ligger meget langt væk, kommer de tre hekse ud for lidt af hvert - det helt centrale er de mange eventyr referencer, som der forekommer i de forskellige begivenheder, de tre hekse må stå igennem.

Endnu en god historie om de tre hekse, og deres herlige humor - specielt Granny og Nanny kan man ikke andet end at elske for deres sjove humor, og den måde de får sagt tingene på. Bestemt anbefalelsesværdig, men læs bøgerne om heksene i den korrekte rækkefølge, som jeg har gjort her. Det giver mest mening :o)

Terry Pratchett - Wyrd Sisters

Terry Pratchett
Wyrd Sisters (nr. 6 i Discworld serien)
Transworld Publishers Ltd
265 sider
28. juli-31. juli

Kong Verence den første af Lancre bliver myrdet af sin fætter, Duke Felmet. Kongens krone og søn, Tomjon, bliver givet til de tre hekse, Granny Weatherwax, Nanny Ogg (som ejer den ondeste kat i verden, der hedder Greebo) og juniorheksen Magrat Garlick, som videregiver kronen og kongesønnen til en teatertrup, og herefter mener de, at skæbnen nok skal tage over, så Tomjon kan besejre Duke Felmet.
Men kongeriget er sur og vil ikke vente 15 år på, at Tomjon vokser op, så heksene må på banen og flytte kongeriget 15 år frem i tiden.
Samtidig vil skæbnen, at Duke har besluttet at få skrevet og opført et skuespil, og hofnarren bliver sendt til Ankh-Morpork for at hente en teatertrup til Lancre. Denne teatertrup viser sig, at være den samme som Tomjon er med i, og så begynder begivenhederne for alvor at tage fart.

Endnu en god Discworld bog :o) Man kan ikke andet end blive grebet af handlingen, de herlige personer og den skønne humor, som Terry Pratchett ligger for dagen.

En grundigere handlingsbeskrivelse kan læses her.

Jonathan Franzen - Hvordan man er alene

Jonathan Franzen
Hvordan man er alene
Gyldendal
185 sider
25. juli-28. juli

Hvordan man er alene består af 9 essays - nogle længere end andre. Emnerne der behandles i de forskellige essays er mange - det spænder lige fra cigaretter over Franzens fars kamp mod Alzheimers og til sexbøger. Specielt essay'et om Franzens far var spændende læsning, men også Vraggods, der handler om brug og smid væk kulturen af værste skuffe, gjorde indtryk
Franzen skriver godt, og jeg er noget mere begejstret for denne essay samling end jeg var for hans roman Korrektioner.
Til trods for de vidt forskellige emner, så er der et klart overordnet emne for de forskellige essays, og det er kampen for at være alene. Hvordan kan man opnå alenetid i den støjende kultur og det samfund, som vi har i disse år?

Anbefaling herfra - også selvom man ikke synes Korrektioner var et hit.

Douglas Adams - Den komplette guide til galaksen

Douglas Adams
Den komplette guide til galaksen
Aschehoug
972 sider
14. juli-25. juli

Arthur Dent opdager på en helt almindelig torsdag, at hans hus skal rives ned, at hans ven gennem ret mange år, Ford Prefect, er en alien, og at jorden vil blive udslettet om to timer for at gøre plads til en ny hyperrum ringvej.
De seks bøger følger Arthur Dents rejse ud i universet. På rejsen lærer Arthur, at et håndklæde er en meget nyttig ting altid at have ved hånden, og han lærer, at 42 er svaret på Livet, universet og det hele. Men hvad er spørgsmålet?

Bogen er en samlet udgave af de seks bøger (Blafferens galakseguide, Restauranten for enden af universet, Livet universet og det hele, Farvel og tak for alle fiskene, Unge Zaphod tager ingen chancer, Næsten ufarlig), der er udgivet om Arthur Dent, og i tillæg hertil er der interview med nogle af skuespillerne fra filmen.
Den komplette guide til galaksen var skyld i, at jeg lige fraveg lidt af sommerferielæselisten pga. pres fra kæresten omkring, om det ikke var på tide, at jeg nu fik den læst :o) Og som sagt, så gjort.
Bøgerne er sjove, og der er en underfundig humor i dem. Jeg fik i hvert fald grinet et par gange eller ti ;o) Jeg er dog ikke helt så begejstret for bogen, som jeg har hørt mange andre være. Udmærket underholdning, men jeg kunne nu godt have klaret mig fint uden at læse den ;o)

En ting er dog sikkert - jeg skal bestemt have set filmen.

Opdatering på sommerferielæsning

Det er vist gået op for alle som læser med, at sommerferielæselisten allerede er blevet så lang, så det ikke er denne sommer jeg når igennem ;o) Og jeg har allerede afveget fra sommerferielæselisten, idet jeg pt. læser Hitchhikers Guide to the Galaxy, som kæresten lige puffede lidt til mig omkring, så jeg kom i gang med den - den har egentlig været på listen over bøger jeg gerne ville læse i længe, og nu er jeg så snart igennem den :o)

Men nu kan jeg vist lige så godt holde listen ajour, og opdatere den løbende. Jeg kan ikke lige helt finde ud af, hvordan jeg gør det bedst, men pt. tilføjer jeg bare de nye i kursiv og med fed - og kommer jeg på en bedre metode, jamen så bliver den selvfølgelig anvendt ;o)

Paul Auster - New York trilogien
Paul Auster - Moon Palace
Jorge Bucay - Lad mig fortælle dig
Michael Chabon - Den utrolige historie om Kavalier og Clay
Susannah Clarke - Jonathan Strange og Mr. Norrell
Richard Dawkins - The Selfish Gene
Richard Dawkins - The God Delusion
Umberto Eco - Foucaults pendul
Ildefonso Falcones - Havets katedral
Jonathan Safran Foer - Ekstremt højt og utrolig tæt på
Kristian Bang Foss - Stormen i 99
Jonathan Franzen - Hvordan man er alene
Michael Frayn - The Human Touch
Andrew Sean Greer - Max Tivoli
Katrine Marie Guldager - En plads i historien
Helle Helle - Ned til hundene
Michel Houellebecq - Elementarpartikler
Siri Hustvedt - Det jeg elskede
Erling Jepsen - Kunsten at græde i kor
Erling Jepsen - Med venlig deltagelse
Erling Jepsen - Ingen grund til overdramatisering
Hans Otto Jørgensen - Ida og Axel trilogien
Daniel Kehlmann - Opmålingen af verden
Jan Kjærstad - Kongen af Europa
Chad Kultgen - En helt almindelig han
Haruki Murakami - The Elephant Vanishes
Haruki Murakami - Kafka på stranden
Haruki Murakami - Hard-boiled Wonderland and the End of the World
Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike
Haruki Murakami - Efter skælvet
Haruki Murakami - Blind Willow, Sleeping Woman
Henriette E. Møller - Kaiser
Mervyn Peake - Gormenghast trilogien
Marisha Pessl - Særlige emner inden for ulykkesteori
Terry Pratchett - Diverse Discworld bøger
Terry Pratchett - The Science of Discworld
Knud Romer - Den som blinker er bange for døden
Steven Rose - Lifelines
Philip Roth - Enhver
J.K. Rowling - Harry Potter and the Deathly Hallows (HP og dødsregalierne)
Scarlett Thomas - The End of Mr. Y
Lauren Weisberger - Djævlen går i Prada
Tom Wolfe - Forfængelighedens bål

Sanne Munk Jensen - En dag skinner solen også på en hunds røv

Sanne Munk Jensen
En dag skinner solen også på en hunds røv
Gyldendal
248 sider
13. juli-14. juli

En dag skinner solen også på en hunds røv handler om Almas barndom og ungdom og om hendes liv, som det er her og nu. Bogen er bygget op over en 8 dages periode, hvori Alma i tilbageblik fortæller om barndommen og ungdommen. Almas liv er ikke ligefrem stille og roligt - der er nogle seriøse familieissues og nogle ret alternative forhold til vennerne. Der er gang i bogen fra første til sidste side, og slutningen er ret overraskende.

Den er hurtig og letlæst, men den er skrevet med en god portion humor og med bid i teksten - Alma må i hvert fald siges at være en flabet fortæller. Man bliver revet med af stemningen i romanen, og slutningen, der er både trist, men samtidig opløftende er ret overraskende. Bestemt en anbefalelsesværdig bog til sommerferielæsningen - fx til strandturen eller bare til en dag på langs på sofaen :o)

Terry Pratchett - Sourcery

Terry Pratchett
Sourcery (nr. 5 i Discworld serien)
Transworld Publishers Ltd
260 sider
3. juli-13. juli

Mænd der fødes som den ottende søn af en ottende søn er i Discworld en troldmand. Til gengæld så er mænd der fødes som den ottende søn af en ottende søn af en ottende søn en sourcerer, dvs. en meget kraftfuld troldmand, nærmest en kilde af magi. Derfor er det faktisk ikke tilladt i Discworld at troldmænd bliver gift og får børn. Men dette har Ipslore ikke overholdt, og derfor er hans søn, Coin, en sådan sourcerer. Coin ankommer til Unseen University og kræver sin plads som Archchancellor midt i ceremonien, hvor en anden er ved at blive indsat. Og han kræver, at det nu er troldmændene som skal styre Discworld.

På samme tidspunkt bliver Archchancellorens hat stjålet af Conina the Hairdresser, datter af Cohen the Barbarian, idet hatten selv har opfordret hende til at tage den. Og hatten kræver at komme til Al Khali i Klatch, hvor Rincewind og Conina ledsager den hen. Her møder de Nejil the Destroyer, som sammen med Rincewind og Conina forsøger at forpurre planerne om, at troldmændene skal lede Discworld.

Endnu en god bog i Terry Pratchetts herlige Discworld serie er læst. Bestemt ikke den bedste af dem jeg har læst indtil videre, men bestemt heller ikke den dårligste :o) Meget mere er der vist ikke at sige til det.

Sommerferielæsning igen

Faktisk så er det gået op for mig, at der er indtil flere bøger jeg har glemt på sommerferielæsningslisten :o) Det drejer sig om Mervyn Peakes Gormenghast trilogi, hvor jeg dog først liiige skal have investeret i de to sidste bøger... og ja, det er en investering. Prisen er henholdsvis 499 kr. og 328 kr. Det er simpelthen bare dyrt, og man kan vel egentlig tale om, at det også virker for dyrt... Men det er jo en helt anden snak, som jeg måske skriver et par linier til en anden dag ;o)

Derudover er det vist også på tide, at jeg får læst den sidste bog om Harry Potter. Om det bliver på dansk eller engelsk har jeg ikke lige besluttet mig for, men begge versioner står på hylden, så udvalget er jo i orden. Haha ;o) Det er sådan en lidt sær tendens jeg har til nogen gange at eje bøgerne på både dansk og engelsk.
Om jeg kaster mig ovre de første bøger i serien inden jeg afslutter Harry Potter serien ved jeg ikke helt. Sidst jeg gjorde det gik jeg lidt kold og endte med slet ikke at få læst nr. 6 og 7. Fejlen der var dog, at jeg ikke fik varieret min læsning og læste lidt andet ind imellem. Hvis jeg gør det denne gang, så tror jeg såmænd sagtens jeg kan komme igennem alle syv. Så det er hermed noteret som en reminder til mig selv.

En anden spændende bog jeg har købt for nylig er Lifelines af Steven Rose, men her er vi så mere ovre i det faglitterære, altså noget naturvidenskab.

Så her er hermed en opdateret sommerferielæsningsliste, hvor der også lige er tilføjet lidt yderligere i forhold til det ovenfor kommenterede (se de kursiverede):

Paul Auster - New York trilogien
Paul Auster - Moon Palace
Jorge Bucay - Lad mig fortælle dig
Michael Chabon - Den utrolige historie om Kavalier og Clay
Susannah Clarke - Jonathan Strange og Mr. Norrell
Richard Dawkins - The Selfish Gene
Richard Dawkins - The God Delusion
Umberto Eco - Foucaults pendul
Jonathan Safran Foer - Ekstremt højt og utrolig tæt på
Jonathan Franzen - Hvordan man er alene
Michael Frayn - The Human Touch
Andrew Sean Greer - Max Tivoli
Katrine Marie Guldager - En plads i historien
Helle Helle - Ned til hundene
Siri Hustvedt - Det jeg elskede
Erling Jepsen - Kunsten at græde i kor
Erling Jepsen - Med venlig deltagelse
Erling Jepsen - Ingen grund til overdramatisering
Sanne Munk Jensen - En dag skinner solen også på en hunds røv
Hans Otto Jørgensen - Ida og Axel trilogien
Daniel Kehlmann - Opmålingen af verden
Jan Kjærstad - Kongen af Europa
Chad Kultgen - En helt almindelig han
Haruki Murakami - The Elephant Vanishes
Haruki Murakami - Kafka på stranden
Haruki Murakami - Hard-boiled Wonderland and the End of the World
Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike
Haruki Murakami - Efter skælvet
Henriette E. Møller - Kaiser
Mervyn Peake - Gormenghast trilogien
Marisha Pessl - Særlige emner inden for ulykkesteori
Terry Pratchett - Diverse Discworld bøger
Terry Pratchett - The Science of Discworld
Knud Romer - Den som blinker er bange for døden
Steven Rose - Lifelines
Philip Roth - Enhver
J.K. Rowling - Harry Potter and the Deathly Hallows (HP og dødsregalierne)
Lauren Weisberger - Djævlen går i Prada
Tom Wolfe - Forfængelighedens bål

Jeg kunne desuden godt tænke mig at læse Stormen i 99 af Kristian Bang Foss og Yacoubians Hus af Alaa Al Aswany, men de er med vilje ikke tilføjet listen idet jeg endnu ikke har erhvervet dem i min bogsamling.

Naomi Klein - No Logo

Naomi Klein
No Logo - Mærkerne, magten, modstanden
Klim
542 sider
24. juni-2. juli

No Logo handler om mærker, altså brands, såsom Nike, Shell og Adidas. Bogen fortæller om mærkevarernes verden, om hvordan mærkevarernes budskaber formidles til forbrugerne, om hvordan arbejdskraften i tredjeverdenslandene udnyttes og om hvordan, der er organisationer, som kæmper imod mærkevarerne og deres magt i samfundet.
Man får et indblik i, hvordan mærkerne bliver markedsført og hvordan forbrugerne "lokkes" til at købe varerne. Men man får bestemt også et indblik i den mørke bagside ved produktionen af disse mærkevarer. Her udnyttes arbejdskraften i bl.a. Kina og Japan, hvor arbejderne får en ussel løn og meget dårlige arbejdsvilkår, selvom mærkevarerne så sælges til styrtende høje priser i de vestlige lande.

No Logo giver et spændende indblik i de situationer, som har været oppe i medierne i 90'erne, hvor specielt mærket Nike var skydeskive for megen kritik pga. arbejdernes meget dårlige arbejdsvilkår og usandsynligt dårlige løn. No Logo fik i hvert fald mig til lige at tænke en ekstra gang over, hvordan det egentlig er vi behandler de mennesker, som producerer mærkevarer til det vestlige samfund, og jeg tror bogen kan fungere som en øjenåbner for ret mange.

Et kæmpe irritationsmoment i bogen er dog, at alle (ok, måske var der få som passede, men det var sikkert rent held) sidetalshenvisninger til billeder eller tabeller i bogen er forkerte... Sådan noget sender man altså ikke på gaden uden at rette det. Tsk tsk. Det virker som om de bare har benyttet sidetallene fra den første udgave af bogen, men så lige glemt, at de har givet bogen et nyt layout, så sidetallene har forskubbet sig. Det må kunne gøres bedre!

Sommerferielæsning

Sommerferien har efterhånden indfundet sig, og der er nu masser af tid til at læse lige det jeg har lyst til. Pligtlæsningen er heldigvis overstået for denne gang, og forhåbentlig er den sidste eksamen dette semester også bestået.

Sommerferielæsningen i år kommer til at bestå af

Paul Auster - New York trilogien
Paul Auster - Moon Palace
Michael Chabon - Den utrolige historie om Kavalier og Clay
Susannah Clarke - Jonathan Strange og Mr. Norrell
Richard Dawkins - The Selfish Gene
Richard Dawkins - The God Delusion
Umberto Eco - Foucaults pendul
Jonathan Safran Foer - Ekstremt højt og utrolig tæt på
Michael Frayn - The Human Touch
Andrew Sean Greer - Max Tivoli
Katrine Marie Guldager - En plads i historien
Helle Helle - Ned til hundene
Siri Hustvedt - Det jeg elskede
Erling Jepsen - Kunsten at græde i kor
Erling Jepsen - Med venlig deltagelse
Erling Jepsen - Ingen grund til overdramatisering
Hans Otto Jørgensen - Ida og Axel trilogien
Daniel Kehlmann - Opmålingen af verden
Jan Kjærstad - Kongen af Europa
Chad Kultgen - En helt almindelig han
Haruki Murakami - The Elephant Vanishes
Haruki Murakami - Kafka på stranden
Haruki Murakami - Hard-boiled Wonderland and the End of the World
Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike
Haruki Murakami - Efter skælvet
Henriette E. Møller - Kaiser
Marisha Pessl - Særlige emner inden for ulykkesteori
Terry Pratchett - Diverse Discworld bøger
Terry Pratchett - The Science of Discworld
Knud Romer - Den som blinker er bange for døden
Philip Roth - Enhver
Lauren Weisberger - Djævlen går i Prada
Tom Wolfe - Forfængelighedens bål

En frygtelig lang liste, der indeholder en hel del bøger som jeg i længe gerne har villet læse, men hvor tiden ikke har været til det. Tiden ender sikkert med heller ikke at være der i sommerferien, men nogle af dem skal jeg nok få læst. Det er jo godt at være ambitiøs ;o) Jeg skal i hvert fald ikke risikere at løbe tør for læsestof - det er en ting, der er helt sikkert.
Et par genlæsninger har jeg også i tankerne, nemlig Jan Kjærstads trilogi om Jonas Wergeland - Forføreren, Erobreren og Opdageren. Og så er Bill Brysons En kort historie om næsten alt også en af de bøger som jeg gerne vil genlæse, selvom det ikke er så længe siden, at jeg læste den første gang.

Her er altså lidt om, hvad du kan forvente at se omtaler af på bloggen de næste måneder :o)