Jasper Fforde - The Eyre Affair

Hvilken total sjov bog, hvilken virkelig god bog og hvilken underholdende bog. The Eyre Affair har bare det hele. Jeg glæder mig i hvert fald over, at der er fire bøger mere i serien, så jeg ikke allerede skal sige farvel til Thursday Next nu, hvor jeg er kommet igennem den første bog i serien.

Thursday Next er datter af Wednesday Next og Colonel Next. Hendes far, Colonel, er agent i SO-12, CronoGuards, og han kan rejse gennem tid. Thursday Next har to brødre, Anton og Joffy.
Thursday Next lever i et ikke helt almindeligt England, hvor England er en republik og Wales er uafhængig. Transportformen er luftskibe, og Thursday ejer en dronte, Pickwick, som er version 1.2.

The Eyre Affair handler om den litterære detektiv, Thursday Next. Hun er på sporet af Acheron Hades, der kidnapper karakterer fra forskellige romaner, og herefter forlanger løsepenge for at sende karaktererne tilbage til romanerne. Hades kidnapper selveste Jane Eyre, og Thursday må tage turen ind i romanen for at få det hele gjort godt igen, og få repareret den skade Hades har begået ved at kidnappe Jane Eyre fra romanen.
Samtidig med, at Thursday Next må redde Jane Eyre, så har hun meget andet at se til. Hun skal forhindre, at den mand hun elsker ikke gifter sig med en anden, at hendes tante kommer tilbage fra det Wordsworth digt, hvor hun befinder sig, og hun skal finde ud af, hvem der i virkeligheden skrev Shakespeares skuespil. Samtidig skal hun kæmpe med Krim konflikten, og Jack Schitt som kommer fra det magtfulde Goliath Corporation.

Dette er virkelig en must read. Fforde formår at få alle begivenhederne til at hænge sammen på et højere plan, og i det hele taget er romanen bygget op på en måde, så det hele går op i en højere enhed. Jeg har slugt hver en side, og det har været en virkelig god læseoplevelse. Jeg glæder mig allerede til at læse de andre bøger i serien, og jeg må vist få dem bestilt hurtigst muligt, når jeg er igennem noget af det andet som ligger og venter på at blive læst.

Der kan læses lidt mere om Thursday Next her.

Og så må jeg hellere takke Emme, fordi det var hende, som med en omtale af den seneste nye bog i Thursday Next serien fik mine øjne op for Jasper Fforde. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg har skiftet bekendtskab med ham :o)

Don DeLillo - Falling man

Det her bliver vist en af de mere underlige bogomtaler jeg har lavet her på bloggen. Falling man er egentlig udmærket, men der er bare ikke den helt store sammenhæng i begivenhederne.
Rammen for romanen er Lianne og Keith og deres parforhold. Keith var i et af tårnene i New York den 11. september 2001, men han slap levende ud, og det ligger gennem hele romanen i periferien af alle samtalerne og begivenhederne.

Bogen er sammensat af forskellige beskrivelser af Keith, Lianne og Justins oplevelser i tiden efter angrebet.
Keith opsøger Lianne, og sønnen Justin efter at han er sluppet levende ud af tårnet, men samtidig er det det, at han er sluppet levende ud af tårnet, som trigger, at han indleder en affære med en kvinde, der ligesom han selv, slap ud af tårnet i live.
Imens de voksne forsøger at få livet til at gå videre kigger Justin og hans venner i smug op i himlen for at se efter Bill Lawton, det vil sige Bin Laden.
Lianne støder flere gange på kunsteren Falling man, der hænger ud fra bl.a. broer og togbaner, på den måde, som vi har set det på det berømte billede fra dengang, hvor desperate folk sprang ud fra tårnene, og
Keith gør alt hvad han kan for at undgå at støde på den eneste af hans overlevende poker makkere.
Nogle gange i løbet af bogen skifter synsvinklen, således at vi følger en ung muslim, der hjælper med at forberede og gennemføre terrorangrebet.

Jeg læste bogen, fordi jeg læste om den her, men jeg er ikke lige så imponeret som Cyclone Bill er det. Falling man er udmærket, men jeg synes der er for lidt sammenhæng i det hele. Jeg synes sammenhængen var mere fremtrædende, da jeg læste bogen, men nu hvor jeg skal skrive en bogomtale af den, synes jeg bare jeg har fået beskrevet en masse fragmenter uden den helt store sammenhæng, og det er også den følelse jeg sidder tilbage med efter at have læst den: Den var udmærket, men jeg mangler alligevel den store gyldne sammenhæng, selvom det jo på forunderlig vis alligevel hænger sammen.
Læs den, hvis du synes bogomtalen lyder god, og ellers lad være. Jeg vil ikke umiddelbart anbefale den.

Fødselsdagspengene er brugt

I dag har jeg fået brugt gavekortene og nogle af de penge jeg fik i fødselsdagsgave. Det var skønt at kunne købe lige de ting jeg havde drømt om.

Jeg har købt et Bezzerwizzer spil og et spil Trivial Pursuit om 90'erne. Så er der et par udgaver at veksle imellem, og jeg må indrømme vi er blevet lidt bidt af det herhjemme ;o) Nu glæder jeg mig virkelig til at prøve Bezzerwizzer spillet for det lyder rigtig sjovt.

Udover de to spil har jeg købt et par bøger. Det blev til Den utrolige historie om Kavalier & Clay af Michael Chabon og Enhver af Philip Roth. Begge er bøger som jeg virkelig ser frem til at læse.

Günter Grass - Når løget skrælles

I Når løget skrælles fortæller Gunter Grass' om sine erindringer fra de tidlige drengeår, hvor krigen var en stor del af hans liv, og frem til 1959, hvor han bryder igennem som romanforfatter med Bliktrommen.
Erindringerne bliver fortalt i en vekslen mellem fortid og nutid, en klarhed og en tvivl, fordi nogle begivenheder erindres ned i mindste detalje, mens andre ting kun fremstår uklart.
Grass fortæller om sig selv, da han var en læseglad 12-årig, der drømte om at blive en del af Tysklands ubådflåde, og Grass' fortæller om sin tid i Waffen SS, om sine oplevelser under 2. verdenskrig, hvor han allerede som 17-årig endte med en granatsplint i skulderen. Grass forsøger ikke at bortforklare noget, men han påtager sig medansvaret for, hvorfor han ikke stillede nogle flere spørgsmål, og var lidt mere kritisk overfor det hele, for eksempel dengang, da hans Onkel Franz blev skudt af tyskerne, og alle tav.

Flere gange igennem bogen diskuterer Grass med sig selv, om det nu var sådan eller om det var sådan begivenhederne skete. De detaljer, følelser og tanker som man burde huske fra skelsættende øjeblikket fremstår ikke så klart i erindringen som man forestiller sig, hvilket Grass udmærket beskriver: "Når løget hakkes skæl for skæl, driver det tårer frem, som slører blikket." (s. 254).

Grass skriver på en anderledes måde end noget jeg tidligere har læst. Sproget er meget berigende, og han skriver virkelig godt. Men det krævede, at jeg kom godt ind i romanen før læsningen gled naturligt. På de første 50-60 sider måtte jeg mange gange læse nogle sætninger flere gange for at få den rette mening frem, men efterhånden som læsningen skred frem vænnede jeg mig til hans formuleringer, og herefter gled læsningen fint fremad.

Det er en rigtig god erindringsbog Grass her har skrevet, og det er en rigtig god måde, den er bygget op på, med en blanding af fortid og nutid, hvor fortidige begivenheder kædes sammen med nuværende begivenheder. For eksempel fortæller Grass om skolekammeraten, Heinrich, og i forlængelse herfra, får vi fortalt om Grass' møde med skolekammeraten halvtreds år efter, at de sidst sås.
Der er igennem hele erindringsromanen utallige henviser til de forskellige værker Grass' har skrevet, og det gjorde, at jeg fik lyst til at læse nogle flere af de romaner, han har skrevet.

Løget og insektet i ravklumpen

"Når et løg skrælles, driver det tårer frem, som slører blikket. Løget illustrerer forsøget på at genskabe et levet liv: Man ser uklart, kommer i tvivl, digter måske lidt til; når under alle omstændigheder aldrig ind til kernen af erindringerne eller sig selv. Modbilledet til løget er insektet i en ravklump, som minder om de øjeblikke, der for altid har fæstnet sig med (...) klarhed."

Citatet stammer fra bagsiden af Günter Grass' erindringer. Jeg synes symbolikken med, at erindringerne enten fremstår som lagene i løget eller insektet i ravklumpen er rigtig godt.
Det fik i hvert fald mig til at tænke over, at der bare er nogle oplevelser man erindrer klart og tydeligt, mens andre glider i baggrunden og sløres med årene. Desuden er der nogle oplevelser, hvor man husker brudstykker af dem, mens der er andre oplevelser, hvor man husker det hele ned til mindste detalje. Bagsideteksten fra Grass' erindringer er i hvert fald så sandt, som det er skrevet.

Anna Kløvedal - Bangebuks

Jeg trængte lige til lidt afveksling i læsningen af Günter Grass' erindringer, så Bangebuks af Anna Kløvedal var et oplagt valg, fordi den virkede til at være letlæst. Det var den også, og jeg har ikke brugt ret mange timer på at læse den. Alligevel var det en udmærket afveksling fra Grass' erindringer.

Lone er sidst i 30'erne, super tjekket, og har styr på både karrieren, som personalechef, og på privatlivet. Hun bor i en stor, lækker villa, sammen med hendes mand, Karsten, og deres teenagedatter, Stine.
Lone har bare et problem. Hun er altid bange - for at blive syg, for at være alene, for at køre hurtigt. Faktisk så er hun bange for alt der er uforudset. Men livet med Karsten og Stine skaber trygheden for hende, og de er grundlaget for det forudsigelige liv, som Lone prøver at skabe.
En dag sker katastrofen. Lone afslører, at Karsten er hende utro.
Lone og Karsten tager på forsoningsrejse til Thailand, men da de er på vej hjem herfra opdager Lone, at Karsten stadig har kontakten med elskerinden. Dette er dråben som får bægeret til at flyde over, og Lone og Karsten bliver skilt. Dagene efter deres hjemkomst er det dog ikke skilsmissen, men derimod to fremmede mænd, som kommer til at vende op og ned på Lones liv. Disse to mænd sætter hende i den ene angstfremkaldende situation efter den anden, men disse situationer gør også, at Lone bliver stærkere og får kæmpet imod angsten.

Bangebuks er ganske udmærket underholdning. Den er letlæst, og kræver ikke den store opmærksomhed fra læseren. Bogen har ind imellem sine spændende momenter, men den er ikke skrevet som en typisk spændingsroman. Den fanger aldrig helt, og jeg blev ikke sådan helt uha, hvad er det nu der sker, for så spændende formår Kløvedal ikke at få skrevet bogen. Men alt i alt udmærket underholdning til en togtur eller bare en hyggelig aften på sofaen :o)

Fødselsdag

Jeg blev fejret på behørig vis i går af både kæresten, familien og svigerfamilien.

Kæresten havde dækket fint morgenbord og vækkede mig inden han skulle på arbejde, så jeg kunne komme op og få lidt morgenmad sammen med ham og pakke gaver op.
Da kæresten smuttede på arbejde tog jeg lige et par timer mere på øjet, og ellers så stod jeg op og fik gjort lejligheden fin og pæn, så vi var klar til at modtage gæster om aftenen. Jeg fik desuden bagt chokoladekage, mens kæresten tog sig af bolle bagningen :o)
I går aftes havde vi så besøg af svigerforældrene, kærestens farmor og mine forældre. Alt i alt var det rigtig hyggeligt, og jeg blev beriget med en masse fine gaver, som I kan se her:
Jeg fik
Tina Dickows nye cd Count to Ten
Stribet halstørklæde
Trivial Pursuit familieudgaven
Penge
Braun stavblender
Gavekort til byens butikker
Gavekort til bøger
Fødselsdagskort
Troldekugle til mit armbånd
Customized for the Crowd trøje
Gyldendals store slankekogebog
Åkande chokolade

Alt i alt nogle rigtigt lækre ting, som jeg er sikker på jeg bliver glad for. Folk har i hvert fald lyttet til hvad jeg ønskede mig ;o)

Tak for alle jeres fødselsdagshilsner. Det varmede, at der var så mange, som kiggede forbi på bloggen og gav sig tid til at skrive en hilsen til mig. TAK! :o)

Min profil er ændret

Ændringen er bare ikke særlig stor ;o) Der har sneget sig et 3 tal ind i stedet for det 2 tal som stod der før.
Ifølge dåbsattesten så bliver jeg nemlig 23 år i dag. Ak ja, hvem der kan forstå det ;o) Men det er jo stadigvæk tættere på 20 end på 30 :oD

Bent Haller - Den ottende bonde

Den ottende bonde handler om den syvende bonde på slægtsgården Oppgård. Anton, den syvende bonde, er sidste generation på slægtgården i Nordjylland, og han er efterhånden blevet 90 år gammel. Vi hører om Antons oplevelser fra han blev født i 1917, og frem til han dør, hvor der er sket en rivende udvikling med gården og bondekulturen. I dag er maskinerne dominerende, men da Anton var dreng var det håndkraften, som måtte tages i brug. Anton har levet et slidsomt liv på gården, hvor den dominerende mor har styret Antons tilværelse og gårdens udvikling med hård hånd. Det er Antons mor, som har stået for indkøb af bil, traktorer og mejetærskere, og selvom Anton flere gange i romanen sætter sig for at nu må han slå i bordet, så bliver det aldrig rigtig nogle alvorlige slag han får slået.
Moren er ondskaben selv, og hun er ikke bange for at manipulere og fremføre løgne, så det hele kan blive som hun gerne vil have det. Anton finder sig i det, og han sørger blot for at passe sit det daglige arbejde, og så lade moren om at styre resten. Selv i Antons kærligheds liv får moren lov at bestemme...
Anton ser tilbage på livet på gården, godt hjulpet af slægtens afdøde kvinder, høvederne og grisene, specielt Særimner, som hjemsøger ham. Vi hører om dengang Anton mødtes med Ågårdens Anna under broen. Om Ingeborg, som blev fundet i gadekæret, efter at hun havde født et barn, der på mystisk vis døde under fødslen. Og om Antons kamp for at overleve efter moren er død, og den sidste pige på gården er smuttet.

Bent Haller har skrevet en fremragende slægtsroman. Den er fuld af ondskab, og man sidder løbende gennem bogen og tænker, at nu må ham Anton altså gøre alvor af det og slå i bordet overfor den styrende og dominerende mor, som igen vil forhindre Anton i det han gerne vil. Den ottende bonde er en virkelig god læseoplevelse, og der er vist ikke meget andet at sige end, at der er tale om en must read!

Opdatering: Bøger skal være pæne

Her er lige en kort opdatering på mit indlæg om, at bøger skal være pæne.
Jeg har i dag modtaget en mail fra det sted, hvor jeg bestilte bogen. De har bestilt et nyt eksemplar til mig, og fremsender det hurtigst muligt. Herefter skal jeg så bare returnere det beskadigede eksemplar, sådan så jeg ikke kommer til at skulle undvære bogen.

Det er god kundeservice! :o)

Jeg har lige haft besøg af Lene, hvilket som altid var virkelig hyggeligt :o)
Nuu må jeg så hellere få læst lidt inden kæresten kommer hjem og holder weekend sammen med mig.

Katrine Buchhave Andersen - Eva

Eva - et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx, handler om Eva, som vi følger i løbet af en enkelt eftermiddag og aften, hvor hun sidder og zapper fra det ene program til det næste på hendes 37 tv kanaler, alt imens tankerne myldrer rundt i hovedet på hende.
Vi får brudstykker fra tv programmer, og ind imellem disse program brudstykker, fremkommer Evas tanker om alt mellem himmel og jord. Eva er netop gået fra Michael og hun ligger i flytterod. Hun er ensom, og skal nu til at finde sin plads i tilværelsen igen efter bruddet med Michael.
Evas tanker handler om ret mange forskellige emner. Hun tænker på forældrene, der er blevet skilt. Faren, der herefter er blevet gift igen med en thailandsk kvinde, og moren, der er sprunget ud som lesbisk. Men Evas tanker kredser også om uddannelsesvalg og religion, så der bliver behandlet vidt forskellige emner i løbet af bogen.
I løbet af den eftermiddag og aften vi følger Eva er hun kun kort ude af sin lejlighed et par gange for at hilse på naboen henholdsvis underboen, og det er her der sker korte brud med Evas ensomhed.

Jeg blev aldrig rigtig grebet af bogen, og man skal holde tungen lige i munden for at finde ud af om vi nu er inde i et tv program eller om vi er inde i Evas tanker. Jeg har læst bogen færdig, men det var nu mest fordi jeg synes jeg burde gøre det. Bogen er ikke specielt god, og jeg vil ikke anbefale den.

Bøger skal være pæne

Der skal ikke være knækkede rygge på paperbacken, der skal ikke være bøjede, beskadigede hjørner på bogens forside og bagside, der skal ikke være skrevet i bøgerne og siderne i bogen skal ikke være præget af æselører og andre ting og sager *G* Disse kriterier gælder også for mine studiebøger - næsten i hvert fald. Studiebøgerne må der nemlig gerne skrives og streges i, men æselører, knækkede rygge og andet forefindes heller ikke på mine studiebøger.

Jeg har endda haft en underviser, der engang kommenterede, at min bog godt nok så pæn ud. Den har du da vist ikke læst ret meget i, sagde han - dog med et glimt i øjet. Og han havde faktisk slet ikke ret. Jeg havde læst det pensum jeg skulle, men jeg havde bare ikke knækket ryggen i bogen eller sørget for at mase godt ned på bogen når den var opslået så den selv kunne stå åben, ligesom de fleste andre studerende ellers praktiserer *G* Og ja, det er lige et af mine ømme punkter, at mine bøger skal behandles ordentligt :o)

Jeg går ind for at mine bøger ikke skal se ud som om der er læst i dem. Egentlig lidt mærkeligt for jeg elsker jo at læse i mine bøger, men jeg synes bare ikke, der er noget pænt over sådan en paperback, der er godt knækket i ryggen. Det er også en af grundene til, at jeg ikke er særlig god til at købe brugte bøger. Kvaliteten er næsten altid for dårlig i forhold til den, tit, ret dyre pris på de brugte bøger.

Dette indlæg er udledt af, at jeg tidligere i dag modtog en bog, der skal bruges til studiet. Prisen var enorm (846 kr. - og ja, jeg købte kun én bog!), og den havde både bøjede hjørner på hardback indbindingen, bølgede sider, og en decideret revne i ryggen af bogen. Øv, hvor er det bare irriterende at modtage sådan en bog :o( Jeg har selvfølgelig skrevet en mail til butikken, og sendt et par billeder med. Problemet er, at jeg jo netop ikke kan undvære bogen, så jeg er egentlig ikke interesseret i at sende den tilbage - i hvert fald ikke før jeg får en ny tilsendt. Men vi må se om de ønsker at hjælpe mig på denne måde. Nu har jeg i hvert fald spurgt.

Her er lige et par billeder. Så kan I jo selv vurdere om jeg er lidt for pernitten med mine bøger, og deres udseende.

Schmooze Award

Jeg har fået en Schmooze Award af min søde veninde, Lene :o)
Tusind tak søde Lene, den er jeg glad for. Specielt når man ser, hvilken beskrivelse der følger med award'en:
"Schmooze Award er prisen til bloggere som ubesværet snor deres veje ud og ind af blogosfæren og efterlader venlige spor og smil og på den måde, med glæde, skaber nye venner på vejen. De indskrænker ikke deres besøg til kun at gælde de rige og succesfulde men bruger også tid på at byde nye bloggere velkomne. De er dem som drager hinanden ind i meningsfulde samtaler og de nægter at lade sig nøje med en simpel hilsen (goddag) - i hele processen lykkes det dem at skabe en følelse af nærhed og venskab."

Anne B. Ragde - Berlinerpoplerne

Berlinerpoplerne handler om de tre brødre, Tor, Margido og Erlend. Tor er den ældste, og han bor på slægtsgården, der ligger udenfor Trondheim, sammen med sin gamle mor, og faren, der er underkuet og meget stille. Her passer Tor grisene, og lever et stille liv.
Margido er midt i halvtredserne. Han er ungkarl og bor i Trondheim, hvor han er bedemand.
Vinduesdekoratøren Erlend bor i København. Han er bøsse, og bor sammen med avisredaktøren Krumme.
De tre brødres mor får et slagtilfælde ugen før juleaften, og hun ligger for døden. De tre brødre bliver ført sammen ved deres mors dødsleje, og det er første gang i meget længe, at brødrene ser hinanden. Tors datter, Torunn, som ingen af dem knap nok kender, dukker også op.
Ved morens dødsleje kommer der en masse sandheder frem omkring familien, som tidligere har været fortiet. Disse sandheder er højst overraskende - det var i hvert fald ikke lige det jeg forventede, der endte med at blive afsløret.

Berlinerpoplerne er bygget op således, at de tre brødre og Torunn fungerer som jeg-fortællere i de forskellige afsnit bogen igennem. Det er et godt virkemiddel, fordi vi får historien fra flere vinkler, og vi får fortalt, hvad de tre brødre oplever i dagene op til, at Tor ringer og siger, at deres mor har fået et slagtilfælde.

Berlinerpoplerne er en rigtig god bog. Jeg har en svaghed for familiefortællinger, og bogens slutning er ret overraskende. Her er i hvert fald ikke tale om en forudsigelig bog.

Gåtur

Kæresten og jeg fik taget lidt billeder på vores gåtur rundt i området, hvor vi bor:
Træerne, som kun har en smule blade allerøverst i toppen danner nærmest en form for allé. Kæresten og jeg opdagede dem ret tilfældigt i går vi kom forbi og besluttede, at vi måtte vende tilbage og tage et par billeder af dem.Sommerfuglen var ikke helt med på, at vi gerne ville tage billeder af den, men til sidst lykkedes det da, at få den til at blive siddende stille på blomsten :o)Bladet taler vist for sig selv. Det må i hvert fald siges at være et tegn på, at efteråret er på vej.Dette er den lokale Fakta vognpark ;o) Der er åbenbart ret mange her i området, som ikke kan finde ud af at vognene hører til ved Fakta og ikke andre steder. Viceværterne har indsamlet vognene, så de nu står låst i vores genbrugsgård.Disse to bog lå tilfældigvis på vejen, da vi var på vej hjem af :o)

Jeg skal dog lige øve mig lidt mere i det fotografering. Hold da op, der var ret mange af billederne, som ikke var særligt gode, da vi kom hjem med dem. Men øvelse gør jo som bekendt mester, og så er det jo alligevel ret nemt med et digital kamera, så man bare kan slette løs ;o)

Nyt udseende

Jeg har rodet med at få lavet en wordpress blog, men jeg er ikke helt tilfreds med projektet, så som det ser ud nu, forbliver min blog her hos blogger.com. I stedet har jeg lige ændret lidt på udseendet her og fået implementeret et fint lille efterårsbillede øverst på bloggen, så der alligevel bliver en smule wordpress stemning over stedet *LOL*
Farverne er også blevet afstemt derefter, men jeg er ikke helt tilfreds endnu, så der sker nok lidt flere ændringer i løbet af de næste dage :o) Det bliver dog primært i farvevalget på teksten.

Jeg er endnu ikke igennem mit kæmpe læsepensum, men det går fremad ;o) Jeg vil i hvert fald nyde resten af søndagen uden, at der skal læses, så om 10 min tager jeg kæresten i hånden og smutter en tur ud i det blå <3 Solen skal nydes :o)

Go' søndag herfra :o)

Alene hjemme

Weekenden er over os. Faktisk så har jeg jo haft weekend siden onsdag eftermiddag, og kæresten joinede mig i går eftermiddags ;o) Kæresten har nemlig haft fri fra arbejde i dag, hvilket vi begge to har nydt i fulde drag <3 Jeg har været et hurtigt smut på biblioteket i eftermiddag, og samtidig fik jeg lige hjembragt aftensmaden, nemlig en sandwich med kylling og bacon. Nu er kæresten så lige smuttet af sted til sommerfest med arbejdet, så i aften er jeg alene hjemme. Aftenen skal bruges på de der famøse 300 siders selskabsret, som jeg ikke engang er en tredjedel igennem endnu. Jeg havde håbet på, at der ville være tid til en hel del skønlitterær læsning, men det bliver vist først sidst på aftenen, når jeg er for træt i hovedet til mere selskabsret. Planen er også, at jeg hellere lige må lure lidt på den nye omgang Vild med dans, som starter i aften.

Kender jeg kæresten ret, så er han tung i hovedet i morgen, så der skal jeg nok kunne få lidt ro til at læse mere selskabsret *G* Så langsomt som det går, så kan jeg i hvert fald godt se, at jeg ikke når at blive færdig i aften. Det gør nu heller ikke så meget for jeg synes såmænd det er spændende. Og skal det forståes når jeg læser det, jamen så er jeg ganske enkelt nødt til at læse det langsomt.

Søndag skal vi bare slappe den, og nyde hinanden <3 Og så må jeg vist også hellere få tænkt lidt over, hvordan min fødselsdag skal fejres. Datoen, 17. sep., nærmer sig i hvert fald med hastige skridt.

God weekend til mine bloglæsere :o)

Jeg er kommet godt i gang

Uni er jo som bekendt startet, så nu er jeg sådan helt officielt kandidatstuderende. Stud.merc.aud - det er mig :o) Og det er dælme hårdt *G* Eller det vil sige, der er i hvert fald rigeligt at se til. Jeg skal lige ind i studie rytmen igen, og så skal jeg lige vænne mig til, at hastigheden og pensumstørrelsen har fået et tak opad i forhold til bacheloren.

Jeg har erhvervsret og økonomistyring dette semester, og i slutningen af semesteret afløses erhvervsret af rekonstruktionsret. Jeg har indtil videre haft 6 forelæsningstimer i økonomistyring og 6 i erhvervsret. Underviserne virker kompetente, men som altid er der problemer med administrationen. Det betød bl.a. at jeg lige startede med at være 300 sider bagud i erhvervsret. Skønt :os Jeg satser dog på, at jeg får has på det i løbet af weekenden.

Jeg har kun 2 dage om ugen med forelæsninger, så der er heldigvis rigeligt med "fridage", som jeg kan bruge til at få læst pensum. Det er ret rart, idet jeg så ikke behøves at læse de to dage, hvor jeg er på uni. De to dage er jeg nemlig væk hjemmefra alt i alt 10 timer hver dag, fordi jeg jo også officielt er gået hen og blevet pendler efter, at jeg er blevet kandidatstuderende ;o)

Fiona Neill - En utjekket mors hemmelige liv

Her er tale om chick lit og lad det være sagt med det samme. Det er ikke chick lit af den imponerende slags. Det er gennemsnitligt omgang chick lit, og det er fint til sådan noget læsning lige før sengetid. Man går dog ikke glip af noget ved ikke at læse den.

Hovedpersonen er Lucy, der har tre sønner, og en Kortluntet Ægtemand. Til trods for at Lucy er hjemmegående, så er der altid enorme bunker vasketøj i hjørnerne, søvnunderskuddet er kæmpe stort og tid er der aldrig nok af. Nogen gange må Lucy følge børnene til skole i pyjamas og kæmpe overfrakke, fordi der ikke lige er tid til andet.
Lucy er blevet i tvivl om, om det var den rigtige beslutning, at hun droppede sit job dengang hun fik børn, og faktisk er hun også blevet i tvivl om, om Kortluntet Ægtemand nu også er den rette mand for hende.
Lucy indleder et venskab med Sexet Hjemmefar, som hun møder når hun følger børnene til skole. En af Sexet Hjemmefars børn går nemlig i skole med en af Lucys sønner. Efter at Lucy har indledt venskabet med Sexet Hjemmefar får hun kastet sig ud i en masse små, hvide løgne som medfører, at katastrofen lurer forude. Venskabet til Sexet Hjemmefar er flere gange ved at tippe over til at blive et utroskabsforhold, og vi følger Lucy i hendes kamp for at få styr på det hele igen.
En utjekket mors hemmelige liv har en ret overraskende slutning, og man får bundet de løse ender sammen til sidst.

Hele bogen igennem kommer Lucy ud for mere eller mindre pinlige oplevelser, men det bliver aldrig rigtig sjovt. Hun er bare klumpet og uheldig, og jeg trak da på smilebåndet et par gange, men et rigtigt grin blev det dog aldrig til.
Alt i alt en meget middelmådig omgang chick lit.

Mark Haddon - A Spot of Bother

A Spot of Bother handler om familien Hall. George, faren i familien, opdager en dag noget eksem på sin hofte, men George selv er overbevist om, at han er uhelbredeligt syg af kræft. George fortæller dog ingen i familien om sine tanker, men han går derimod med det inde i sig selv, og han bliver dermed mere og mere påvirket af det. Hans kone Jean er ikke ret opmærksom på hvordan George har det, idet hun har en affære med Georges tidligere kollega, David. Da George og Jeans datter, Katie, fortæller at hun skal giftes med Ray bryder helvede ud, da familien ikke kan li' Ray. Jamie, George og Jeans homoseksuelle søn, forsøger sammen med Katie at undgå at blive trukket ind i deres forældres problemer.
Det er kendetegnende for A Spot of Bother, at alle i familien i større eller mindre grad har problemer med kærligheden, og familiens historier og skæbner væver sig ind i hinanden. Haddon formår virkelig at beskrive personerne og deres problemer, således, at de fremstår levende for en.

A Spot of Bother er mildest talt ret underlig, men man er godt underholdt gennem de utallige mærkelige episoder, som familien Hall kommer ud for. Bogen kan dog ikke umiddelbart sammenlignes med Mark Haddons tidligere bog Den mystiske sag om hunden i natten. Der er mere dybde i A Spot of Bother, og der skal læses mellem linierne.
Alt i alt får A Spot of Bother en klar anbefaling herfra, selvom jeg lige skulle lidt ind i historien før jeg fandt den god.

Ferien går på hæld

Og det betyder, at jeg på tirsdag, den 4. sep., starter på uni igen. Det er nu også okay. Jeg har holdt ferie fra uni siden 14. juni, så det er jo efterhånden noget, der ligner 3 måneder. Jeg har da arbejdet ind imellem, men jeg kan godt mærke, at jeg trænger til at komme i gang igen. Det eneste ærgelige ved, at uni starter igen er, at der så er mindre tid til den skønlitterære læsning.

Forberedelserne til semesterstart er efterhånden klaret allesammen. Der er købt bøger for over 3.000 kr., og alligevel så mangler jeg lige 3 mere, som endnu ikke er udkommet. Dermed ryger bogindkøbene op over 4000 kr. for et semester. Det har jeg nu alligevel ikke oplevet før, men en gang skal jo være den første ;o) Jeg kunne nu ellers sagtens finde mange andre ting at bruge de penge på, men sådan er det jo bare at være uni-studerende. Jeg har selv valgt det, så jeg klager ikke.
Der er styr på togkortet, så nu kan jeg rigtig få brugt min pinke iPod nano, når jeg sidder i toget :o) Det er også i toget, at jeg vil se om jeg kan få læst lidt, sådan så der er mindre derhjemme. Og er jeg for træt i hovedet, så satser jeg på lidt skønlitterær læsning i stedet.
Der er indkøbt papir, og blyanter, stifter og kuglepenne er der fra tidligere af, så det skal jeg ikke have anskaffet mere af.
Jeg mangler nok snart noget lasertoner, som så heller ikke er købt endnu, men nu afventer jeg lige og ser, hvor meget vi skal printe. Der er jo også prints til rådighed på uni, så dem må jeg hellere få udnyttet først.

Det eneste jeg sådan set mangler inden det går løs på tirsdag er at få pakket min lækre nye North Face rygsæk, som jeg fik af kæresten, da jeg blev bachelor. Taskepakningen klarer jeg mandag, og det bliver også der jeg skal have læst den første del af pensum, sådan så jeg ikke er helt bagud fra start af.

Salman Rushdie - Klovnen Shalimar

Klovnen Shalimar starter ud med det brutale mord på Maximiliam Ophuls, der er tidligere ambassadør i Indien og leder af kampen mod terrorisme. Han bliver dræbt i 1991 i Los Angeles, lige for ørerne af sin datter, som hører hans dødsrallen i dørtelefonen. Morderen er Max Ophuls chauffør, der går under navnet Klovnen Shalimar.
Herefter befinder vi os mange år tidligere i Kashmir, i en lille landsby, hvor kashmirerne lever og ånder for deres madlavning og skuespil, som er en stor bestanddel af deres liv. Folk kommer ud for begivenheder, der måske eller måske ikke, er et udtryk for skæbnens indgriben i deres liv. I Kashmir udspiller sig starten på en tragisk kærlighedshistorie, og det er denne historie, som bringer os tilbage til modstandskampen i Frankrig under Anden Verdenskrig, og det er også disse begivenheder, som bringer os videre frem mod mordet på Max Ophuls i Los Angeles.

Rammen for romanen er overordnet set provinsen Kashmir, og fire menneskers liv og skæbner, der viser sig at være forbundet på en ret overraskende måde. Og det er det som gør bogen værd at læse, selvom de overordnede rammer for romanen er stukket ud fra start, og selvom morderen afsløres allerede på de første sider i romanen.

Klovnen Shalimar er en fremragende roman. Jeg har slugt den på 3-4 dage til trods for at romanen er på lidt over 400 sider, der er præget af et levende sprog fuld af metaforer og smukke formuleringer. Morderen bliver hurtigt afsløret, og i det hele taget bliver den overordnede ramme for romanen afsløret tidligt, men det ødelægger bestemt ikke læseoplevelsen. Tværtimod får man lyst til at vide, hvilken begivenheder, der ligger gemt bag det hele, og hvordan de fire personers liv og skæbner griber ind i hinanden.
Det er den første roman jeg læser af Rushdie, og jeg er virkelig positivt overrasket. Jeg havde forventet et højtragende litterært sprog og jeg var fra starten skeptisk omkring, om jeg nogensinde kom igennem romanen. Men det gjorde jeg, og det er jeg glad for. Det er en af de bedste læseoplevelser jeg har haft længe, så Klovnen Shalimar kan anbefales på det varmeste, hvis bare du ikke forventer en letlæst roman.

Jesper Bernt og Jeff Matthews - Westend

Vi følger tre mænd i Westend. Politimanden Konstantin, den studerende David og gambleren Knüt. De tre mænds historier er viklet ind i hinanden og bogen er bygget op således at hvert afsnit i bogen har en bestemt fortæller. Til gengæld så bliver begivenhederne gentaget forstået på den måde, at vi oplever begivenhederne fra både Konstantins synsvinkel, fra Davids synsvinkel og fra Knüts synsvinkel. Det giver nogle gentagelser, men det er faktisk en smart måde forfatterne har valgt at dele det op på. Det fungerede i hvert fald godt for mig, da jeg læste bogen.

Begivenhederne foregår i København, nærmere bestemt på Vesterbro, og den specifikke gade Westend.
Konstantin er opvokset i kvarteret og bor nu i Westend. Engang var han en del af det kriminelle miljø, men nu patruljerer han gaderne for at fange dem som ikke overholder reglerne.
David er lige flyttet til Westend, da han skal studere på DTU. Han får et job på hotel West, hvor han skal være natportier.
Knüt er gambler, han er altid på kokain og på flugt fra sin spillegæld. Han er altid parat til at finde en fest og et spil, så han kan tjene nogle hurtige penge.

Begivenhederne tager fart da den østeuropæisk stripper, Sara, forsvinder og Konstantin følger sporene for at opklare, hvor hun er forsvundet hen. Samtidig forsøger Knüt at starte en spilleklub op, men han låner pengene af Woody, og da han ikke kan betale afdragene kommer han hurtigt i uføre. David starter hurtigt med at udleje værelserne på Hotel West på timebasis til narkoluderne, og samtidig forelsker han sig i en af dem.

Westend foregår i højt tempo hele tiden, og det skrevne sprog er meget taleagtigt. Det irriterede mig i starten, men hurtigt kommer man ind i, at det egentlig bare afspejler rigtig godt, hvordan personerne er i virkeligheden.
Læs den, hvis du mangler lidt god og letlæst, hæsblæsende underholdning af den barske slags.

Jeg er flyvende

Eller det vil sige jeg cykler i hvert fald rundt på en luftdrage ;o)Jeg har nemlig købt en fin ny cykel, en Avenue Airdragon:
Den kører som en drøm, og jeg er virkelig glad for den. Kæresten har en magen til, som er et par år gammel, og efter at have kørt på hans i et stykke tid, så var jeg nødt til at skulle have min egen :oD Da kæresten så tilbød at betale halvdelen, så skyndte jeg mig at sige ja tak, og nu er cyklen så endelig min. Og dermed er vi indehavere af to Avenue Airdragon'er her i husstanden ;o)

Desuden har jeg fået købt en ny bog til samlingen, nemlig En helt almindelig han af Chad Kultgen. Det skulle være det mandlige svar på chick lit.

Tor Nørretranders - Civilisation 2.0

Det er en spændende bog Tor Nørretranders her har skrevet. Det primære i bogen er netværk, og det at netværk i diverse former er blevet en del af en ny civilisation, nemlig civilisation 2.0, som Nørretranders kalder den.
Nørretranders prøver i Civilisation 2.0 at gøre opmærksom på at der er en sammenhæng mellem klimaændringerne, internettets samarbejdsformer og debatten omkring tro. Alle tre ting er en del af skabelsen af en ny civilisation.
Det er svært at beskrive den egentlige handlingen i bogen for Nørretranders får behandlet en masse emner, lige fra global opvarmning, til Googles forretningsideer, sociale netværk, Wikipedia og samarbejdet mellem brugerne. Det hele bliver bundet sammen til en fortælling om den fremtidige opgave vi står overfor. Klimaændringerne og den deraf udsprugne miljøkrise tvinger os til at tænke nyt, og til at udnytte den teknologi, som forefindes.
Nørretranders fremhæver i øvrigt flere gange Sterns rapport om klimaændringer, som faktisk kan forefindes online her.
Civilisation 2.0 kan anbefales på det varmeste. Den er letlæst, og får berørt en masse spændende emner, som er aktuelle i disse år. Jeg blev desuden klogere mht. bl.a. Google og Wikipedia og den måde de fungerer på.