Karl Ove Knausgård
Min kamp 2
Forlaget Oktober
563 sider
28. apr-16. maj
Hvor fokus i Min kamp 1 var på faderens død og hvor man anede Karl Oves dårlige forhold til ham, så er det i Min kamp 2 Karl Ove selv, der er i fokus. Romanen fortæller om Karl Oves nystiftede familie, og hans kamp for at blive og være lykkelig.
Bogen er fyldt med detaljerede beskrivelser, og mange gange er det som at være der selv. Der var i hvert fald flere gange, hvor Karl Oves beskrivelser bragte minder frem for mig, og hvor jeg så det hele for mig. Sproget er fortsat formidabelt, og jeg synes han skriver virkelig godt.
Jeg fristes til at sige, at jeg er solgt til stanglakrids for det er VIRKELIG godt. Og jeg kan da også godt løfte sløret for, at jeg straks har kastet mig over Min kamp 3. Og jeg slipper næppe før jeg har vendt den sidste side i det helt enorme bind 6.
Og i øvrigt er jeg fortsat rigtig glad for, at jeg har kastet mig over den norske udgave. Der er bare et eller andet over at læse bøgerne på originalsproget, og norsk er faktisk et ret fint sprog, synes jeg. Det "synger" inde i ørerne på mig, når jeg sidder og læser det. Det er ligesom om, jeg kan høre en der sidder og læser det op for mig.
Det går også overraskende godt med at forstå det norske, og selvom der ind imellem er en lille detalje, der fortaber sig, fordi jeg ikke helt kan få googlet mig frem til hvad det betyder, så ødelægger det ikke læseoplevelsen. Jeg ved, at nogle ville synes det var noget så irriterende at skulle sidde og slå et ord op hist og pist, men det generer mig ikke. Faktisk giver det mig god tid til at tænke over det jeg lige har læst, fordi det giver nogle naturlige pauser. Men det gør selvfølgelig også en forskel, at det hverken er på hver eller hver anden side, at jeg skal slå noget op, for så havde jeg helt sikkert også opgivet.
Mine varmeste anbefalinger er hermed givet videre. Jeg er hooked!
